I løbet af de sidste 200 år er mange af Danmarks vådområder blevet drænet til fordel for skov- og landbrug. Også i Fussingø, hvor man på godset tidligt var med på noderne. Det har medført tab af levesteder for arter knyttet til våde naturtyper og svækket de naturlige processer, der skaber variation i landskabet.
Hydrologigenopretningen i Fussingø er sat i værk for at skabe bedre betingelser for arterne, som er afhængige af de våde naturtyper – alt fra insekter og padder og fugle til og urter og græsser og svampe.
I Naturnationalparken er vandets kredsløb stadig styret af gamle dræn, grøfter, brønde og rørunderføringer, og det er dem, der nu skal fjernes, så vandet kan få lov til at udfolde sig frit.
Når vandet får lov at bevæge sig uforstyrret, bremses og fordeles det i lavninger og danner bække med slyngninger og varierende dybder og strømforhold. Undervejs flyttes der rundt på sedimenter i form af sand, ler og grus og næringsstoffer, og midlertidige våde pletter dukker op og forsvinder alt efter årstid og mængder af nedbør. Det skaber mange små levesteder, også kaldet mikrohabitater og gradvise overgange mellem tør og våd natur – alt sammen til gavn for biodiversiteten.
Værd at vide som besøgende
Nogle af grusvejene, der har været brugt til skovdrift, ændrer status til stier. Her graves rørunderføringer op, så vandet får mulighed for at løbe hen over stierne – fx i perioder med meget nedbør. For at sikre passage for skovgæster udlægges trædesten, så man fortsat kan færdes på stierne.
Vi henviser til, at man holder god afstand til maskinerne af hensyn til sikkerheden.
Hvis du har spørgsmål til arbejdet i Naturnationalparken, er du velkommen til at kontakte os på KJY@nst.dk.