De fældede træer ser ud til at være fjernet for at skabe nye stiforløb i skoven, eller øge højde/bredde på eksisterende stier.
Det er selvfølgelig ikke lovligt, at man rydder træer af vejen uden lodsejerens tilladelse, heller ikke i statens skove. Det kan desuden være problematisk i forhold til skovens naturindhold, da der kan være tale om træer, som er levested for dyr, mosser, svampe og laver.
Naturstyrelsen opfordrer derfor den eller de personer der står bag, til at lade saven blive derhjemme fremover. Hvis det observeres, at nogen saver i træerne uden tilladelse vil det blive politianmeldt.