Ynglefugle tættere på vandet i Tøndermarsken – og nye fugletal for 2025

Naturstyrelsen Vadehavet har netop gennemført et anlægsprojekt i Gl. Frederikskog i Tøndermarsken, som skal give ynglefugle og deres afkom tilgang til den rigelige føde, som findes tæt på vandet langs skelgrøfterne i marsken. Ikke mindst for engfuglenes unger, som selv skal finde deres føde i form af hovedsageligt insekter og orm.

Anlægsprojektet omfatter omkring 2 km af skelgrøfterne på Naturstyrelsens arealer i Gl. Frederikskog. Selve anlægget består i at skrabe jord væk på begge sider af vandløbet, så der etableres en flad skråning mellem engen og vandet i skelgrøften. Med de nye flade anlæg sikres det, at der er vand og føde til de ynglende fugle, selv i tørre forår. Engfugle stiller en del krav til deres levesteder, og et af de vigtigste krav er tilgængelige lavninger og vand fra april til udgangen af juni.

Billeder af anlæg, ult. aug. 2025 (Martin Brink)
Billeder af anlæg, ult. aug. 2025 (Martin Brink)

Årets ynglefugleresultat

Året har været præget af tørke i foråret. En tørke, som medførte udtørring af engarealerne, og dermed de vandelskende engfugles ynglesucces. Dette var særligt tilfældet i Gl. Frederikskog, som både var ramt af tørke, men også højere prædation fra rovdyr og rovfugle end normalt.

Der var lave yngletal for de fleste jordrugende fugle. Kun stor kobbersneppe og gul vipstjert kom ud af sæsonen med fin succes.

Naturstyrelsens fokus vil fortsat være på vand og regulering af ræv og mårhund. Den sidste del sker i tæt samarbejde frivillige jægere fra Nationalpark Vadehavets prædationsprojekt, mens de netop gennemførte anlæg med flade skråninger ned mod skelgrøfterne i Gl. Frederikskog vil forbedre vandforholdene betragteligt.

Det bliver spændende at følge udviklingen i de kommende år.

Foto: Stor kobbersneppe Gl. Frederikskog 2025 (Henrik Haaning Nielsen)

I Margrethe kog syd har Naturstyrelsen endnu bedre mulighed for at styre vandet, så selvom engene delvist tørrer ud, så kan der stadig holdes på vandet nogle steder i kogen, bl.a. ved at pumpe vand ind fra Vidåen. Samtidigt er der et refugie ved søen i klæggraven, med øer omgivet af vand. Disse øer virker som magneter på bl.a. klyder og terner, som på øerne er de i nogenlunde sikkerhed for rovdyr. For de hyppigste engfugle i kogen blev yngleåret og ynglesuccessen rigtig god. Det gælder bl.a. for vibe, rødben og gul vipstjert. Nogle sjældne ynglefugle, såsom hvidbrystet præstekrave, havde med sine 14 par sit bedste år nogensinde. Men for eksempelvis brushøns var der sandsynligvis for tørt i år, og det samme kan siges for sjældne ænder som skeand, spidsand og atlingand, som havde ringe ynglesucces. For arter, som klyde, kan der ikke konkluderes på ynglesuccessen (altså hvor mange unger der kom ud af det), selvom der var mange ynglepar (146 par).

Selv i et år med tørke er Margrethe kog et af de bedste steder for ynglende engfugle i Vadehavsområdet.

Foto: Hvidbrystet præstekrave Margrethe kog syd 2025 (Henrik Haaning Nielsen)