Styrelsen har siden 2005 arbejdet med at forfine teknikkerne i naturnær skovdrift. Her forsøger man at skåne naturen i skoven, mens der stadig kan produceres flis til kraftvarmeværker, paller til varetransport, tømmer til huse og en masse andet brugbart til os mennesker. Førhen fældede man hele skovområder (lavede afdrifter), når f.eks. rødgranen nåede en vis højde og på den måde ’nulstillede’ man skoven, så den skulle starte forfra hver gang.
I naturnær skovdrift ’plukker’ vi træer ud i stedet. Når træerne er mindre, plukkes de ud til flis, hvorefter de tilbageværende har plads til at brede sig på og blive store. Samtidig selvsås en del nye træer og på den måde vil der være træer i forskellige aldre. Det gør, at skoven i højere grad nærmer sig en ’naturlig skov’ og derfor hedder det naturnær skovdrift.
Hvordan gør man så det med at plukke træer? Jo, der findes maskinførere, der er særligt gode til præcisionsarbejde med tonstunge maskiner. Skovningsmaskinen sender forsigtigt sin lange arm ind mellem stammerne og saver det enkelte træ over, trækker det ud og lægger det fint op på række med de andre, der bliver valgt ud. Her ligger de så og tørrer et års tid, hvor de smider nåle og løv så meget af næringsstofferne kommer tilbage til jorden. Efter et år kommer flishuggeren og æder sig igennem rækkerne og lastbiler transporterer flisen til kraftvarmeværkerne, der sender varme ud i husene.
Med hvad så med dyrene? Bliver de ikke forskrækkede af de store maskiners postyr? Jo, der vil være noget uro, når så stor en maskine bevæger sig gennem skoven. Derfor bliver Naturstyrelsens lister og kort tjekket igennem for yngletider, særligt beskyttede arter og andre naturhensyn, så vi så vidt muligt rammer det bedste tidspunkt og kan kører udenom områder, hvis nødvendigt. I skovningstidspunktet vil der altid være nogle dyr, der bliver forstyrrede, men langt de fleste flytter sig i den korte tid uroen står på og vender så tilbage. For skovgæster ligger de fældede træer i området nu som en slags ufremkommelig labyrint. Det giver et års ’helle’ for f.eks. hjorte og ulve, der sagtens kan springe over træerne og derfor nyder roen for nysgerrige mennesker. I vinterperioden er der endda ekstra tilstrømning af hjorte, der nyder godt af, at de næringsrige skud og barken fra træerne kommer ned i mule-højde.
Hvis du ser en af de store maskiner derude, så hold altid god afstand til maskinerne, og følg anvisninger på skilte, når vi arbejder i skovene. Husk, du må gerne vinke til maskinføreren – så bliver han så glad.