Vi fælder træer for naturens skyld

For mange kan det virke paradoksalt, at der fældes træer i en tid, hvor naturen skal have mere plads. Men netop nu er Naturstyrelsen i gang med en række skovningsindsatser, som skal hjælpe udviklingen af fremtidens urørte skove og skabe bedre vilkår for biodiversiteten.

Fra produktionstræ til mere vild natur

Skovningerne har inden for den sidste årrække ændret karakter i de statslige skove. Tidligere har fældning af træer haft til formål at bidrage til den danske træproduktion. Dengang var man inde i skovområderne og tynde ud flere gange over en årrække for at skabe plads, så de blivende træer fik lys og næring. Udtyndingerne var med til at sikre, at der blev skabt store, sunde og harmoniske træer, som kunne sælges og laves til trægulve, møbler, brænde eller andet. Derfor har skovningerne også set anderledes ud, end de gør i dag.

Naturen skal have førsteret

I dag er fældningerne i skoven lavet med henblik på at forbedre og udvikle de skove som med tiden skal stå urørte - dvs. skove, hvor den kommercielle skovdrift stopper. 

Generelt mangler de danske arter plads og levesteder, hvilket er en af de allervigtigste årsager til tilbagegangen af biodiversiteten. Naturstyrelsen fælder bl.a. derfor de træarter, som ikke er hjemmehørende i Danmark, og dermed har meget få arter tilknyttet. Det er træarter som douglas- og kæmpegraner samt rødeg. Det vil skabe plads til de hjemmehørende træer og buske til gavn for vores insekter, fugle, svampe osv.

Et andet fældningstiltag som finder sted ude i skovene er at sikre lys til de skæve og krogede træeksistenser. I den tidligere drift har man produceret lige og høje stammer, så man undgik for mange kvaster og fik den højeste pris for træet. Det har resulteret i en unaturlig høj tæthed i nogle skovområder. Naturstyrelsen er derfor inde i bl.a. unge og mellemaldrende områder med egetræer med henblik på at reducere antallet af stammer og sikre, at de tilbageværende træer kan blive gamle og krogede og danne sig store majestætiske egekroner, der vrimler med liv. Sådanne tiltag kan godt se voldsomme ud lige når skovningsmaskinen har været forbi – men der går ikke mange år før de tilbagestående egetræer har dannet sig en stor og flot krone.  

Man kan også møde områder med en del skadede træer i form af flækkede stammer, bark der er beskadiget, træer der er væltet med roden osv. – som en storm der havde raseret forbi. Det er dog et planlagt naturgenopretningstiltag, også kaldet veteranisering, som har til formål at svække træerne, så de langsomt begynder at nedbryde. Der mangler gamle og svækkede træer i skovene, og ved at veteranisere, prøver man at speede aldersprocessen op ved at efterligne de naturlige hændelser et træ vil blive udsat for. Det kan være i form af et lynnedslag, sygdom og slid fra vind og vejr. Træerne vil ende med at blive til stående og liggende dødt ved samt få hulheder og revner, hvilket er vigtige elementer ift. at øge biodiversiteten, og som har manglet i den tidligere driftsmodel.

Del dine observationer med os

Beskyttelsen af sårbare, truede og beskyttede arter er en højt prioriteret opgave for Naturstyrelsen. Derfor gennemgår vi som en fast del af planlægningen altid de berørte områder, inden arbejdet går i gang. Vi tager selvfølgelig hensyn til fuglelivet, og hule træer, løvtræer med hulheder samt andre redetræer for rovfugle, ugler, ravne, spætter, kolonirugende fugle og flagermus fældes ikke. Skovningsarbejdet planlægges, så kendte naturværdier beskyttes.

Naturstyrelsen hører meget gerne fra borgere og organisationer med specialviden om sjældne, truede eller beskyttede arter i de statslige skove. Observationer kan være en vigtig hjælp, så de kan indgå i vores planlægning og registreres på vores "pas-på-kort". Skriv til os på hst@nst.dk og vedhæft gerne et kortudsnit med præcise lokationer eller GPS-koordinater samt en beskrivelse af, hvad du har observeret.

I 2026 planlægger Naturstyrelsen at lave skovningsindsatser i Kongelunden, Vestskoven, Uggeløse, Krogenlund, Ganløse Ore og Ryget, Rude skov og Søllerød Kirkeskov. Du kan se hvor og hvornår indsatserne finder sted i hver enkelt skov inde på Naturstyrelsens hjemmeside.