24 forvaltningsplaner for Naturstyrelsen Sønderjylland er nu godkendt
Lysninger, vådområder og skovgræsning. Besøgende i skovene udpeget som urørt skov vil over de næste år opleve hvordan skovene går fra et driftsfokus til vildere natur. Det kan se pletvist voldsomt ud mens det pågår, men det sker for at give plads til en større pallette af levesteder og arter i skovene.
Hos Naturstyrelsen Sønderjylland er i alt 24 skovkomplekser udpeget til urørt skov. Udpegningerne indebærer et stop for den kommercielle skovdrift og en omlægning til vildere og mere naturlige skove. De sidste år har Naturstyrelsen Sønderjylland udarbejdet forvaltningsplaner for skovene, som sætter rammerne for hvordan skovene skal gøres mere naturlige. De sidste syv har været i høringsproces og er nu blevet godkendt. Dermed kan der tages de næste skridt i arbejdet med at omlægge skovene.
”Naturen og biodiversiteten er under pres, og effektiviteten har været stor i forhold til at dræne og homogenisere skovarealerne. For at skabe bedre rammer for arterne må vi arbejde for et mere naturligt skovudtryk, som er gået tabt mange steder. Nu har vi planer for ca 7.500 ha på Naturstyrelsen Sønderjylland, der skal udvikle sig mod urørt skov. Det er et vigtigt arbejde foran os.” – Skovrider Inge Gillesberg
Træerne bliver gamle
I de urørte skove bliver den kommercielle træproduktion udfaset og træerne får lov til at blive ældgamle og mosbegroet. Som en del af skovningsaktiviteterne vil der også blive fældet træer, som ikke hører naturligt hjemme i Danmark. De træer har nemlig få arter knyttet til sig – modsat de hjemmehørende træarter.
Udfasningen af træproduktion er startet. Efter planen vil kommerciel træfældning være ophørt i størstedelen af skovene i 2030, hvorefter træ ikke længere fjernes fra skovene. Undtagelsen er Lerskov Plantage, Kelstrup Plantage og Kiskelund Plantage, der er tidligere nåletræsplantager og derfor har en omlægningsperiode indtil 2050.
Efter mange år som produktionsskov er gamle træer i skoven en mangelvare. På tur i skoven vil man derfor kunne støde på træer, der er blevet veteraniseret. Det kan være påføring af aldringstegn som skader og huller, eller barken er blevet fjernet i en ring for at træet langsomt går ud. ”Gamle” og døende træer er vigtige levesteder i skoven, og forfaldet giver liv til mange andre arter.
Skovens dynamik ændres
Størstedelen af de udpegede skove har været drevet som produktionsskove med tæt beplantning. Skovens naturlige dynamikker har været skarpt styret: Dræning har tørlagt arealer, græsning har været forvist til engene, og træerne er blevet dyrket så lange, lige stammer blev fremmet. Med omlægningen til urørt skov frisættes dynamikkerne i skoven. Som overgangstiltag brydes bevoksningerne op af tyndinger og lysbrønde, og over de næste årtier vil den naturlige dynamik skabe variation i træstrukturen. Moser og vådområder dannes ved at lukke grøfter, og skaber levesteder for en række arter der ellers er trængt. Græsningshegninger udvides fra engen og ind i skoven, hvor kvæg og geder vil kunne finder føde i krattene og skabe dynamik i skovens struktur.
Plads til alle arter
Urørt skov betyder ikke, at der ikke er plads til mennesker i skovene. Skovene tjener stadig et rekreativt formål med plads til aktiviteter. Veje og stier i skovene bliver vedligeholdt, og brug af skovene skal stadig skabe glæde hos små og store friluftsmennesker. Med omlægningen til urørt skov vil færdsel udenfor stierne vil dog kunne byde på flere møder med vådområder, væltede træer eller indhegninger med kreaturer. Der skal være plads til alle arter – også dig.
Høringssvar fra 113 respondenter på landsplan
Samlet havde Naturstyrelsen 40 forvaltningsplaner i høring fra d. 3. juli til d. 11. september 2025. I alt kom der høringssvar fra 113 respondenter: borgere, interesseorganisationer, kommuner, statslige myndigheder og andre parter. 27 af høringssvarene vedrørte de syv forvaltningsplaner der var i høring for Naturstyrelsen Sønderjylland, herunder Frøslev Mose; Lerskov Plantage; Hytterkobbel, Slivsø, Kalvø m.fl.; Mjang Dam og Ketting Nor m.fl.; Bjergskov, Bøghoved og Hostrup Krat m.fl.; Skovene ved Kruså og Kiskelund Plantage, samt Kelstrup Plantage og Rode Skov m.fl.
Forvaltningsplanerne for urørt skov på statens arealer er et led i udmøntningen af Natur- og Biodiversitetspakken fra december 2020. Her blev afsat 888 mio. kroner til blandt andet at udlægge mere urørt skov - og dermed have op imod 75.000 hektar urørt skov, hvoraf op til ca. 70.000 ha er på statslige arealer. Ud af disse, udgør Naturstyrelsen Sønderjyllands arealer ca. 7.500 ha.
Yderligere oplysninger:
For yderligere oplysning kontaktes:
Naturmedarbejder Birk Fogde Ørnskov bioer@nst.dk, 20347961
Skovrider Inge Gillesberg igi@nst.dk, 40339995