Kom og plant et træ ved Veksø - for fremtiden med Grøn Trepart

Tag familien med og plant et træ for fremtidens natur, når Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd, Naturstyrelsen og Klimaskovfonden inviterer til Danmark Planter med Grøn Trepart, i det der skal blive til en ny skov i Veksø d. 8. november klokken 9:45 - 13:00

Mødested: S-tog station ved Veksø - Hovevej 45, 3670 Veksø

Med aftalen om Grøn Trepart står Danmark foran en historisk omlægning af det danske landskab, og frem mod 2045 skal der blandt andet etableres 250.000 hektar ny skov. De mange nye træer skal være med til at binde CO2, skabe mere plads til natur og biodiversitet og beskytte vores drikkevand. Og du kan være med.

Danskerne skal være med
For Christian Rabjerg Madsen, Minister for Natur og Dyrevelfærd, er det afgørende, at danskerne får mulighed for at engagere sig i den store omlægning af det danske landskab, når årets plantedag løber af stablen d. 8. november:

– Når man planter et træ, er man helt konkret med til at skabe noget, som kan vokse videre i mange årtier. Noget som har stor betydning for Danmarks fremtid. Jeg glæder mig til at deltage i plantedagen, og jeg håber, at mange vil tage familie eller venner med, få lidt jord under neglene og blive en del af den store opgave, vi står sammen om, siger Christian Rabjerg Madsen.

Ny skov i Veksø
Tag familien, naboen eller vennerne med og vær med til at skabe ny skov. Vi skal have træer i jorden – og samtidig bliver der tid til hygge med både, pandekager og fortællinger om, hvordan den nye skov bliver til. Dagen starter med besøg af minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen og borgmester Birgitte Neergaard-Kofod, som slår dagen i gang og planter de første træer.

På dagen kan du:
• Plante træer og være med til at skabe den nye skov ved Veksø
• Snitte en navnepind til dit træ, så du kan finde og passe på den
• Høre om skovrejsning, og hvorfor vi planter mere skov
• Bage pandekager over bål, eller drik en kop kaffe og få et stykke kage, som den lokale borgerforening byder på. 

 

Yderligere oplysninger:
Naturvejleder Jes Aagaard                           mobil: 23730261                   Mail: jaa@nst.dk