Hvis man har gået en tur i Gråstenskovene i perioden september til november i år, kan man være faldet over et lidt besynderligt syn i skovbunden: store flader og strækninger, der er dækket af plastiknet.
Det virker måske spøjst, men der er en mening med galskaben. Naturstyrelsen Sønderjylland har nemlig igen i år indsamlet bog fra bøg i Gråstenskovene. Frøene sendes til Planteavlsstationen i Nordsjælland, hvor de tørres og opbevares, så de senere kan bruges til produktion af nye bøgetræer.
Fra skovbund til planteskole
Fremgangsmåden er egentlig ganske simpel. Når der kommer en bestilling fra Planteavlsstationen på frø fra vores arealer, går arbejdet i gang.
Først klippes bevoksningen under bøgetræerne, så skovbunden er klar til nettene. Herefter rulles nettene ud i lange baner med overlap og fastgøres, og så klarer tyngdekraften og vejret resten.
Når efterårets bog begynder at falde fra træerne, lander frøene på nettene. På den måde kan de samles op fra skovbunden, inden de bliver for våde eller tørrer ud – eller bliver hentet af skovens mange mus, rådyr og andre dyr.
Før i tiden brugte man en lidt mere voldsom metode, hvor man med en traktor rystede træerne, så bøgen faldt ned. I dag lader vi i stedet naturen gøre arbejdet ved brug af tyngdekraften og vejret.
Når frøfaldet er overstået, rystes nettene sammen, så frøene samles i bunker. Herefter renses de med en maskine ude i skoven, hvor blade, kviste og andet nedfald frasorteres.
Det rensede frømateriale pakkes i sække, vejes og sendes til Planteavlsstationen i Nordsjælland. Her tørres og lagres frøene, indtil de senere skal bruges til produktion af planter på landets planteskoler.
Når en planteskole producerer og sælger bøgetræer, kan frøenes ophav have betydning for det slutprodukt, som køberen ønsker. Og står der Gråsten som frøophav, har træet altså fået sin spæde begyndelse her i Gråstenskovene.
Millioner af nye bøgetræer
Naturstyrelsen er ved at være færdig med årets frøhøst. På de cirka 1,5 hektar, hvor der er blevet indsamlet bog, er der efter rensning samlet hele 1.885,72 kg frø.
Det svarer med et groft overslag til mellem 3,8 og 5,7 millioner bog, afhængigt af frøenes størrelse og vægt.
Det er dog langt fra alle frøene, der ender som nye træer. En del vil ikke spire, mens andre går tabt undervejs i produktionen. Nogle sælges som hækplanter, andre som skovplanter, og senere i skovproduktionen vil der eventuelt blive foretaget forstlig udtynding, så det ikke er alle træer, der når at blive store.
Og slutproduktet, efter endt omdrift om 80-100 år, er så de bøgetræsmøbler, gulve, ispinde og andre bøgeprodukter, som er at finde hjemme i de danske hjem.
Med det stigende fokus på skovrejsning – både i Danmark og resten af verden – kan man derfor godt spørge sig selv: Hvor kommer alle de træer egentlig fra?
De bliver typisk købt på skovplanteskoler rundt omkring i landet. Men selve frømaterialet kan meget vel være blevet samlet langt mere lokalt, end man umiddelbart skulle tro.
Måske begynder nogle af fremtidens skove altså med et lille stykke bog, nedfaldet fra et bøgetræ, her fra Gråstenskovene.