Skovens store stemme
Et sted mellem træerne lyder et dybt og rungende brøl – og så endnu et. Har man først hørt kronhjortens brøl, er man sjældent i tvivl om, hvem der huserer i området.
I brunstperioden bruger kronhjorten brølet til at tiltrække hinder og til at holde rivaliserende hjorte på afstand. Brølet er et tydeligt signal om, at en hjort har taget plads i området, og det kan høres flere kilometer væk.
De stærkeste hjorte forsøger at samle en gruppe hinder omkring sig. Samtidig skal de holde øje med rivalerne og være klar til at forsvare flokken, hvis en anden hjort udfordrer dem. Det gør brunsten til en krævende periode, hvor hjortene bruger store mængder energi.
Geviret - en hovedrolle
Når to rivaliserende hjorte mødes, forsøger de først at skræmme hinanden med deres størrelse og kraftige brøl. Hvis ingen af dem lader sig skræmme og trækker sig, kan mødet udvikle sig til en kraftprøve, hvor de store gevirer kommer på prøve. Hjortene støder gevirerne sammen og kæmper, som en form for brydekamp indtil den ene trækker sig. Den vindende hjort får et territorium og gode mulighed for at tiltrække hinderne.
De færreste sammenstød udvikler sig til alvorlige kampe, men for hjortene er perioden krævende. De bruger store mængder energi på at holde sig tæt på hinderne, forsvare deres område og konkurrere med rivalerne. I brunstperioden er det meget begrænset hvad kronhjortene får indtaget af mad og drikke, og sådan en stor kronhjort kan godt ende med at tabe 15-20 kg. på en brunstsæson.
Man kan også opleve kronhjorte med blade, kviste og mos hængende i geviret - næsten som om de pynter sig. Det handler dog ikke om udsmykning, men om at afsætte duftspor. Kronhjortene har duftkirtler i blandt andet ansigtet og ved gevirets rod, og når de gnider hoved og gevir mod træer og buske, efterlader de deres duft i området. På den måde kan de signalere til andre hjorte, at området er optaget. Denne adfærd er en del af kronhjortenes kommunikation og territoriale adfærd i brunstperioden og kaldes også “at feje”. Ind imellem er der også hjorte, som får vredet en stor gren ind i geviret, for på den måde at se større og farligere ud.
Et efterårsfænomen
Kronhjortenes brunst er et af efterårets særlige naturfænomener. Den udspiller sig hvert år i september og oktober flere steder i landet – blandt andet i Jægersborg Dyrehave. Her mødes hjorte og hinder, som ellers ofte opholder sig hver for sig, og skoven fyldes i en periode med kronhjortenes karakteristiske brøl.
Vil man opleve kronhjortene, er de bedste muligheder typisk omkring solopgang og solnedgang, hvor dyrene er mest aktive. Men det er vigtigt at huske, at der er tale om vilde dyr, som har brug for ro i den krævende brunstperiode.
Hold derfor god afstand, bevæg dig roligt, og lad være med at gå efter brølene ind i tætte bevoksninger. Her risikerer man at forstyrre dyrene i deres parring. På Naturstyrelsens arealer anbefales det at holde sig på veje og større stier, hvor hjortene er vant til menneskelig færdsel.