Kalvebod Fælled står over for en spændende udvikling. Som følge af den politiske aftale om implementering af Grøn Trepart fra 2024 blev det nemlig besluttet, at Kalvebod Fælled skulle etableres som en såkaldt bynær Naturnationalpark.
Kort fortalt betyder det, at området fremover skal have endnu mere fokus på vild og sammenhængende natur, samtidig med at brugernes muligheder for at benytte arealet skal forbedres. Området skal fortsat være et sted, hvor folk kan gå ture, cykle, opleve dyrelivet og nyde naturen.
Naturstyrelsen vil rigtig gerne inddrage brugere og andre interesserede i processen med at etablere den nye bynære Naturnationalpark, da området skal udvikles i samspil med borgerne. Naturstyrelsen har derfor udarbejdet et spørgeskema med en række korte spørgsmål, hvor du kan komme med dine input til den kommende Naturnationalpark.
Undersøgelsen er anonym og tager ca. 5 minutter. Der findes ingen rigtige eller forkerte svar. Fortæl os, hvad du synes, og vær med til at sætte retningen for, hvordan Kalvebod Fælled kan udvikle sig til et endnu bedre sted for både mennesker og natur.
Du kan finde link til spørgeskemaundersøgelsen her eller du kan gøre brug af nedenstående QR kode