Bævere

Bæveren blev udsat i Danmark i 1999. Arten havde da været udryddet i den danske natur i ca. 2500 år. Genudsættelsen skete bl.a., fordi bæveren regnes for at være en økologisk nøgleart, der er med til at skabe nye levesteder for dyr og planter.

Bæveren er Europas største gnaver. Den lever i alle slags ferskvandssystemer, men foretrækker generelt små til mellemstore vandløb med bevoksning langs kanten.

Rådgivning og bistand

Naturstyrelsen kan rådgive og assistere med henblik på at afhjælpe og reducere eventuelle problemer med bævere.

Miljøstyrelsen har ansvaret for forvaltningen af bævere i Danmark og Naturstyrelsens rådgivning og bistand foretages derfor i henhold til den gældende forvaltningsplan for bæver

Se forvaltningsplanen for bæver på Miljøstyrelsens hjemmeside

Henvendelser vedrørende problemer med bæver kan ske til Naturstyrelsens lokale enheder

Se kontaktinformationer til Naturstyrelsens lokale enheder

Her vil man bl.a. kunne få informationer og rådgivning om, hvilke afværgeforanstaltninger man selv kan iværksætte eller aftale med Naturstyrelsen. Man kan også få information om, hvilke tiltag Naturstyrelsen kan iværksætte med henblik på at reducere/afhjælpe de bæverskabte problemer. Det vil afhænge af Naturstyrelsens konkrete vurdering af forholdene, hvilke indsatser, der i det enkelte tilfælde iværksættes, og som vurderes at give mening, også i forhold til ressourceanvendelsen. Det vil f.eks. ikke nødvendigvis blive håndteret, hvis en lodsejer ønsker afhjælpning af ikke-erhvervsøkonomiske problemer.

Naturstyrelsen kan bistå med rådgivning om bæveren generelt (levevis, beskyttelse, effekt på biodiversiteten m.m.), og Naturstyrelsens lokale enheder kan desuden være behjælpelig med afklaringer af mulighederne for evt. at opretholde landbrugsstøtte til bæverberørte arealer via undtagelsesbestemmelsen for grundbetaling. Landbrugsstøtteordninger hører under Landbrugsstyrelsen, som man kan henvende sig til for yderligere vejledning.

Læs "Grundbetaling og vandlidende landbrugsarealer på grund af bæveraktivitet" på Landbrugsstyrelsens hjemmeside

Håndtering af problemer forårsaget af bæver

De fleste problemer forårsaget af bæver opstår, når bæverne bygger dæmninger og dermed hæver vandstanden i vandløb og grøfter, eller når bæveren gnaver og fælder træer og buske.

Det fremgår af forvaltningsplanen hvornår bæverdæmninger må reguleres eller fjernes.

Se forvaltningsplanen for bæver på Miljøstyrelsens hjemmeside

Man vil kunne få rådgivning om, hvilke afværgeforanstaltninger man selv kan iværksætte hos Naturstyrelsens lokale enheder.

Se kontaktinformationer til Naturstyrelsens lokale enheder

Håndteringen omfatter derfor typisk tiltag som:

  • regulering af dæmninger
  • fjernelse af dæmninger
  • hegning af enkelttræer, bevoksninger, haver, vejunderløb m.m.
  • bortskræmning.

Du kan se eksempler på, hvordan problemer med bævere kan håndteres i faktaarket:

Hent faktaark om håndtering af bævere

Bævere i naturen