Dødishuller i Mols Bjerge er der rigtig mange af, men kun få er så markante som Tinghulen.
De seneste år har det dog været svært eller næsten umuligt, at opleve dette særlige hul i Mols Bjerge, idet en tiltagende opvækst af buske og træer har sløret landskabet. Førhen kunne man se bunden af Tinghulen fra udsigtspunktet oven for, det har ikke været muligt de seneste år.
En gruppe af lokale ildsjæle med interesse i Tinghulen har dannet den såkaldte Tinghulegruppe.
Tinghulegruppen henvendte sig til Naturstyrelsen i 2022 for, at høre om mulighederne for, at pleje naturen og formidle kulturhistorien knyttet til Tinghulen.
Tinghulegruppen på besigtigelse inden naturplejen begyndte.
Resultatet er blevet en aftale om et partnerskab, der dels fastsætter retningslinierne for naturplejen med lette håndredskaber, dels skitserer mulighed for formidling af både natur- og kulturhistorie fra området.
Udsigtspunktet før rydningen!
Opgaven med naturplejen blev påbegyndt det sene efterår 2022 og tidligt i 2023, hvor Naturstyrelsen har udført en pleje af området for, at sikre den unikke natur, der er kendetegnet for Mols Bjerge.
Samme udsigtspunkt efter rydningen.
”Som så mange andre områder af Mols Bjerge, så er naturen i Tinghulen beskyttet. Pleje er nødvendig hvis vi skal kunne opnå gunstige vilkår for naturen, hvilket vi har en forpligtigelse til. Normalt vil pleje af overdrev betyde opsætning af hegn og efterfølgende afgræsning med kreaturer eller heste. Her vil vi gerne forsøge os med en anden tilgang, idet vi i første omgang gerne vil undgå hegn omkring Tinghulen, siger biolog Jan Højland.”
”Vi er rigtig glade for, at Naturstyrelsen nu har ryddet så mange træer og buske Tinghulen, at man igen kan se ned til Tingstedet, og det imponerende landskab Tinghulen ligger i. Tinghulegruppen vil arbejde for at Tinghulen bliver eftertragtet som mål for mange besøgende. Et af de steder man skal have set ved et besøg i Mols Bjerge, siger formand for Tinghulegruppen Johannes Grane Larsen.” Og han fortsætter: ”Formidlingen af selve tingstedet vil være noget vi vil sætte fokus på, ligesom nogle af de aktiviteter, der er foregået ved og omkring Tinghulen gennem tiderne.”
Tinghulegruppen besigtiger området efter de indledende rydninger.
I partnerskabet er der fokus på formidlingen af Tinghulen. En del af denne formidling kan evt. også omfatte naturpleje ved hjælp af en hyrde med enten får eller geder. En naturplejeindsats, der evt. kan ske over et par uger.
Når træer og buske spreder sig i Tinghulen, så gør de det vanskeligt for blomsterplanterne at trives på arealet. Blomsterne er vigtige fødekilder for en række insekter, både almindelige, men også de truede. Det gælder både biller og sommerfugle. Naturpleje i Tinghulen vil tilgodese en rækker arter, både planter og dyr.
Landskabet omkring Tinghulen er blevet mere åbent og lettere at overskue.
Sådan plejer vi arealet ved Tinghulen.
1. fase
Den første del af naturplejen har været, at fjerne skyggegivende træer og buske. Arter, der ikke naturligt hører hjemme på naturtypen overdrev, er blevet fjernet. Enebærbuske og enkelte egetræer findes naturligt på overdrev, og derfor har vi ladet alle enebuske og udvalgte egetræer stå tilbage på arealet.
Først har vi brugt en maskine, der kan køre på de stejle bakker. Maskinen har monteret en knuser der kan tygge buske og mindre træer til mindre stykker. Det er en ombygget pistemaskine, altså en maskine med brede lavefødder. Denne maskine er både god til at klatre på stejle skråninger og den fordeler maskinens tryk således, at den gør mindst skade på jordbunden.
Dernæst har vi anvendt en skovningsmaskine til at fælde egentlige træer og større buske. Al det fældede materiale er kørt til et samlingssted og derfra kørt til flisning til kraft-varmeværker.
2. fase
Alle rodstød af træerne er fræset ned til jordoverfladen. Dette gør vi fordi vi gerne vil have mulighed for, at kunne køre over arealet med en slåmaskine, hvilket kan være svært for ikke at sige umuligt, hvis der er masser af rodstød spredt ud over hele arealet.
3. fase
Denne fase af naturplejen vil være langt mere ekstensiv end de to foregående. Hvor store maskiner har været det dominerende redskab, så vil der i denne fase blive langt mindre redskaber.
Partnerskabet med Tinghulegruppen giver mulighed for at pleje området med mindre håndredskaber såsom rosensaks, ørnenæb eller i begrænset omfang en buskrydder.
Endelig vil vi i partnerskabet også arbejde på, at finde en hyrde med enten får eller geder til en plejeindsats i en kort periode.
Faktaboks – Markfirben
En af de mest ikoniske arter i området er markfirbenet. En art, der er truet overalt i Danmark, men heldigvis stadig er til stede i Mols Bjerge.
Markfirbenet er et vekselvarmt dyr, hvilket betyder at den er afhængig af varme fra solen til, at opvarme dens krop.
Et af de største problemer for markfirbenet er, at der ikke findes tilgængelige grusbunker og at dens leve- og ynglesteder gror til. Sand, sten og grus fungerer som en solfanger, der suger solens varme til sig. Markfirbenet bruger således de lune grusbunker, til at varme sin krop op, så den kan klare dagens gøremål. Vigtigere endnu er det, at markfirbenet lægger sine æg i sand. Solen opvarmer sandet, og på den måde ruges æggene ud.
Markfirben lever af smådyr, der kravler rundt på jorden, eller som lander i nærheden. Foretrukne fødeemner er biller, græshopper, sommerfugle og orme.
Markfirbenet ligger her i det tidlige forår og soler sig for at samle varme.