Om vinteren går mange dyr i deres reder eller huler for at spare på energien indtil næste forår. De sover om vinteren og klarer sig igennem med deres fedtdepoter. Det tager dyr i dvale lang tid og mange kræfter at vågne af vinterdvalen – så lad være med at forstyrre dem.
Hvad pattedyr og vinterhi angår, kan du næsten altid regne med denne tommelfingerregel: Så længe der er rigeligt med mad, og dyrets pels eller dets omgivelser isolerer tilstrækkeligt mod vinterkulden, vil det foretrække at forblive i vågen tilstand. Vinterhi er nemlig en stor belastning for det enkelte dyrs organisme. F.eks. har hjorte og harer tyk nok pels og mulighed for at finde føde om vinteren og behøver derfor ikke at gå i hi.
Egern
Hvis det er meget koldt og blæsende, sover egernet flere dage i træk. Det sover dog ikke rigtig vintersøvn, men vågner op efter nogle få dage. På milde vinterdage kan du derfor sagtens se egern, der snuser sig frem til et af sine forråd. Ofte gemmer egernet nemlig små forråd af føde i skovbunden, i jorden eller i revner og huller i træer.
Den rede, egernet skjuler og hviler sig i, er næsten kugleformet og placeret højt i et træ. Reden er lavet af kviste og plantemateriale.
Vidste du, at egernet sjældent bor i hule træer? Det er nemlig alt for farligt!! Egernet har altid to indgange - og udgange – i sin rede. Det skal have en nødudgang, hvis måren skulle komme på besøg.
Grævling
Ligesom egernet sover grævlingen i de lange, kolde perioder henover vinteren.
Kommer der en mildere periode, går den ud og finder lidt føde, men den går hurtigt tilbage til sit bo for at sove videre.
Grævlingen er meget aktiv i september og oktober måned. Den spiser sig stor og fed, så den kan trække på sine fedtdepoter mens den sover vinteren væk. Men rigtig vintersøvn er det ikke, og dens legemstemperatur falder ikke.
Grævlingeboet er en underjordisk hule, der indeholder et eller flere redekamre og oftest har flere indgange. Grævlingen laver sig en god, varm rede af bregneblade og græs.
Pindsvin
Pindsvinet lever af orme og snegle og går derfor i vinterhi indtil foråret, hvor det igen kan finde føde.
Det laver en rede af blade og græs under en busk, en bunke grene eller et hulrum under et hus eller i en brændestabel.
Mens pindsvinet er i dvale sænkes kropstemperaturen til omkring 2-6 grader, og åndedrættet falder. En gang om ugen eller hver fjortende dag vågner det, og stofskiftet øges i et par timer. Derefter går det igen i dvale. Under dvalen taber pindsvinet en stor del af sin vægt.
Hasselmus og Birkemus
De to sjældne og meget små (de bliver ikke engang 10 cm lange) musearter; birkemus og hasselmus sover begge vintersøvn.
Begge gnavere går normalt i vinterhi omkring oktober-november måned i reder bygget af græs, mos eller nedfaldent løv.
Hasselmusen vågner tidligt om foråret, mens birkemusen sover helt til maj måned. Hasselmusen er i øvrigt den eneste art i Danmark, som tilhører syvsoverfamlien.
Insekter
Insekter går i vinterhi, og hugorme og frøer går i en slags vinterdvale. De går ikke i hi, men holder sig helt passive.
Insekter kan tåle hård frost, fordi deres blod indeholder glycerol, alkoholer og andre stoffer, der virker som frostvæske. Myggelarver kan på den måde overleve selv hård frost. Så en streng vinter behøver derfor ikke betyde, at vi får færre myg til sommer.
Flagermus
Flagermusens føde er typisk insekter, og den går derfor i dvale om vinteren.
Valg af vinterkvarter afhænger af arten. Nogle arter går i dvale på den egn, hvor de har tilbragt sommeren og har vinterkvarter i bygninger eller hule træer. Andre arter flyver flere hundrede kilometer for at samles i store flokke i bl.a. Mønsted Kalkgruber. Her overvintrer flere tusinde flagermus. Fælles for vinterkvartererne er, at de er frostfri, men kolde (2-8 grader), fugtige og uforstyrrede.
Man ser ofte sovende flagermus afbilledet med hovedet nedad. De har kraftige kløer på fødderne, som de kan holde sig fast med. Men det er langt fra altid, flagermusene sover på den måde. Det afhænger meget af pladsen og situationen, f.eks. gemmer de flagermus, der overvintrer i gruber, sig i sprækker og spalter. De klemmer sig så dybt ind som muligt – for at være så godt skjult for fjender som muligt.