Dyr

For fugle og både hel- og halvprofessionelle ornitologer er Agger Tange et magisk slaraffenland. Her er ynglefugle, rastefugle og masser af fugle på træk. Også sjældne af slagsen. 

Truede fuglearter - stor kobbersneppe, engryle og brushane

De tre truede fuglearter, kobbersneppe, engryle og brushane, har gode vilkår i vådområderne ved Agger Tange. Således er tangen kendt som et af landets vigtigste yngleområder for kobbersneppen og engrylen. Det skyldes blandt andet, at strandengene, der gennem en årrække har været afgræsset af kreaturer, nu delvis er indhegnede og lukket land for kreaturerne, så bevoksningen får lov at passe sig selv og vokse lidt mere til. Dermed er strandengene blevet mere sikre steder at raste og finde føde for de sjældne arter.

Læs mere om de tre truede fugle

Ynglefugle

Mange fugle yngler på Agger Tange. Hjejlen er i stigende antal en af dem. Også skarv, klyde, havterne, dværgterne, splitterne, sortstrubet bynkefugl og rødrygget tornskade lægger deres æg her.

Læs mere om hver fugl i Miljøstyrelsens artsleksikon

Planter

På Agger Tange og ved Flade Sø kan du møde flere orkidéarter og opleve rørskove, strandenge, vader og heder. 

Strand-fladbælg

Den klatrende strand-fladbælg, der blomstrer rødviolet i juli og august, er almindelig på Agger Tange. Dens stængler er grågrønne og nærmest lidt kantede, bladene sidder ved siden af hinanden på rad og række og yderst i rækken er en slyngtråd. Strand-fladbælg er i familie med ærteblomsten.

Salturt

Langs kysten ind mod Limfjorden på Agger Tange vokser salturten, også kaldet kveller, som betragtes som noget af en lækkerbisken i køkkenet. Hvis du søger på internettet, vil du finde opskrifter på dybstegt salturt, laks med salturt og andre spændende retter. Salturt er en glat, kødfuld plante, der kan blive op mod 20 cm høj. Bladene er rørformede og sidder parvis sammenvoksede om stænglen.

Træk- og rastefulge

Tusindvis af fugle raster på tangen forår og efterår. Ænder, gæs og vadefugle. Mange af dem søger mod de lavvandede områder i Krik Vig (den del af Limfjorden, der ligger øst for dæmningen langs tangen), andre søger mod de oversvømmede enge, og en del foretrækker lagunesøen midt på tangen. Du kan se gravænder, gråænder, spidsænder og pibeænder i store flokke. Klyde, islandsk ryle, krumnæbbet ryle, stenvender, dobbeltbekkasin, storspove, ryle og rødben kan du også se i større flokke. I mindre flokke kommer knarænder, hvinænder, taffelænder og troldænder. Enkelte skestorke har vist sig på tangen om sommeren, hvor også terner - både split-, hav-, dværg- og fjordterner - er der. Om efteråret kan du se flokke af suler, alke, ænder, lommer, kjover og stormfugle, og hvis du er heldig, kan du se sandløber og snespurve.

Læs mere om hver fugl i Miljøstyrelsens artsleksikon

Rovfugle

Hver dag året rundt kan du se rovfugle ved Agger Tange. Det er musvåge, vandre- og tårnfalk og spurvehøg. Om vinteren er her også en sjælden gang fjeldvåge og blå kærhøg. Om sommeren kan du nyde synet af en rørhøg, som flyver hen over rørskoven i sin søgen efter føde.

Læs mere om rovfuglene i Miljøstyrelsens artsleksikon

Sæler

Kommer du til Agger Tange sydfra og tager færgen fra Thyborøn, må du huske at kigge godt efter under overfarten. For det er et af de rigtig gode steder at se sæler fra. De spættede sæler ligger i flokke og hviler sig på sandbankerne, som ligger øst for færgens rute. Typisk kan du se, at flokke af skarver holder til på de samme sandbanker. 
Kommer du ikke med færgen, kan du køre fra Agger og helt ned i sydspidsen af Agger Tange for at se sælerne ligge derude på sandbanker og rev. 
Spættet sæl er den mest almindelige sæl i Danmark.

Læs om den spættede sæl i Miljøstyrelsens artsleksikon

Fisk

Området ved Agger Tange og Flade Sø rummer vand og vandmiljø af flere slags. Og derfor også en række forskellige fisk. Ved kysten er der blandt andet fladfisk, hornfisk og makrel, og i Flade Sø lever aborre, skalle, brasen, gedde, helt, ål og sandart.

Læs om den enkelte art i Miljøstyrelsens artsleksikon

Havtorn

Havtornbusken er letgenkendelig på sine smukke orange-gule bær i sensommer og efterår. Busken står robust i den vestjyske blæst. Som navnet siger, er busken tornet, men det holder ikke folk fra at plukke bærrene, når de er modne i september og oktober. Havtorn har gennem hundrede af år været kendt som et meget brugbart bær, både til madlavning, til hudpleje og til naturmedicin.

Læs mere om havtorn i Miljøstyrelsens artsleksikon

Kødfarvet gøgeurt og maj-gøgeurt

På strandengene ved Flade Sø vokser flere orkidéarter, blandt andet kødfarvet gøgeurt og den smukke og ranke maj-gøgeurt.

Læs mere om gøgeurten i Miljøstyrelsens artsleksikon

Tagrør

Ved Flade Sø kan du se rørskove af tagrør. Tagrør er en meget almindelig plante, der er i familie med græs, og som kan stå med rødderne i vand. Tidligere var der store produktioner af tagrør i det meste af Danmark, fordi mange huse - især på landet – var tækket med rør. Tagrør blev også tidligere brugt til gulvmåtter. I dag produceres stadig tagrør rundt om i landet, dog i mindre omfang.

Læs mere om tagrør, og om hvordan man høster dem