1. Vesterhavet

På turen gennem Husby Klitplantage kan du sjældent se det, men du er aldrig i tvivl om, at den lurer ude bag klitterne mod vest. Vesterhavet. Gennem årtusinder har bølgerne og vinden med deres rasen ændret kysten, og når du står på stranden, kan du se, hvordan elementerne stadig spiser af klitterne det ene sted og smider sandet op på stranden igen et andet sted. Trods sin vildskab har havet været – og er stadig – både spisekammer og indtægtskilde for den lokale befolkning. På en varm sommerdag kan Vesterhavet indbyde til en dukkert i bølgerne. Men husk at være forsigtig, når du kan kaster dig i vandet. Vesterhavet kan være en lumsk badekammerat.

2. Bunkers

Under 2. Verdenskrig besluttede Adolf Hitler, at Europa skulle befæstes mod vest. Resultatet blev Atlantvolden – et omfattende kystforsvar fra Nordkap i nord til Pyrenæerne i syd. Omkring 8.000 betonkonstruktioner, hvoraf de omkring 2.000 var egentlige bunkere, skulle holde De Allierede ude af det europæiske fastland.

I Danmark blev de mange bunkers langs vestkysten bygget af danskere, der tog arbejde for tyskerne. Bunkerne blev gravet ned i de yderste klitrækker, hvor de kunne ligge skjult. I dag har Vesterhavet blotlagt mange af bunkerne, hvorfor du over stranden ved Husby Klitplantage kan finde de store betonkolosser spredt i strandkanten.

Det er spændende at se nærmere på en bunker, men vær opmærksom på, at de er slidte og armeringsjernet på flere af dem er blotlagt. Derfor kan du komme til skade.

3. ”Marens Maw”

Klitten ”Marens Maw” (Marens mave) ligger på kanten af skovarealerne og klitheden i den vestlige del af klitplantagen. Udsigten over det vilde Vesterhav, den roligere Nissum Fjord og Husby Klitplantage er intet mindre end fremragende. Når du kigger mod øst og syd, får du et godt overblik over klitplantagens parabelklit, Gryden (se mere under 5).

For at komme til toppen af Marens Maw kan du bruge trætrappen fra raketvejen. Adgangen til Marens Maw er ikke kørestolsvenlig.

4. Nøgenbjerg

I det sydvestlige hjørne af plantagen ligger klitformationen Nøgenbjerg, der er et yndet udsigtspunkt. Fra toppen kan du se den sydlige del af klitplantagens store parabelklit og områdets omfattende bjergfyrsbevoksninger. Ved nattetid er Nøgenbjerg et godt sted at observere himlen, da her ikke er forstyrrende lys.

Adgangen til Nøgenbjerg er ikke kørestolsvenlig.

5. Gryden

Helt op mod klitheden, der støder op til Vesterhavet ligger ”Gryden”, der er hulrummet i klitplantagens store parabelklit. En parabelklit består af et højt midterparti og to arme og har form som en stor hestesko. Betegnelsen for den form for klit blev første gang anvendt i 1894 af geologen K.J. Steenstrup i en artikel om klitternes vandring.

En parabelklit kan opstå, når der går hul på klitvegetationen, og vinden blæser sandet væk fra klitten. Hvis vinden fortsætter med at udblæse klitten, begynder det midterste af klitten at vandre ind i landet. Det sker ved, at sandet, der er blevet blæst væk fra parablens indersider, aflejrer sig på læsiden af klitten. De to arme bliver holdt på plads af vegetationen på ydersiden af klitten.

Når vinden fortsætter med at blæse, forsvinder alt sandet fra indersiden af parabelklitten. Og det er Gryden et godt eksempel på. Her kan man se, at vinden har blæst sandet væk helt ned til grundvandsspejlet.

Parabelklitten ca. 1.000 meter bred, og armene er omkring 1.400 meter lange. Fra toppen af klitten er der udsigt til både Vesterhavet, klitplantagen og klithedlandskabet.

Gennem de seneste år er al trævegetationen i gryden blevet fjernet og hugget til flis. Der er desuden blev genskabt klitlavninger, der en del af året er dækket af vand. Herved kan se hele Gryden, når man står øverst på de to arme i parabelklitten. 

6. Husby Kirke

I det sydøstlige hjørne af Husby Klitplantage – lige ved Klitvejen – ligger den hvidkalkede Husby Kirke. Skibet og koret er opført omkring år 1200 i romansk stil med rundbuede murgennembrud og tunge, vandrette bygningsdele, mens tårn og våbenhus blev tilføjet i senmiddelalderen.

Kirkens altertavle stammer fra 1500-tallet, og den store krucifiksfigur på kirkens nordvæg er højst sandsynlig sengotisk. Døbefonten er lavet af granit i romansk stil lige som kirkens skib og kor. Prædikestolen stammer fra 1600-tallet.

Selv om kirken ligger nogle kilometer inde i landet, har kirken også været udsat for elementernes rasen. Så sent som i midten af 1800-tallet var kirken ved at sande til. Husbyboerne frygtede for kirkens skæbne, hvorfor fire bønder tog turen – på gåben – til København. Her klagede de deres nød til Kong Frederik d. 7, der fattede sympati for bønderne. Hjemme i Husby Kirke kunne præsten efterfølgende læse et brev fra kongen, hvor han lovede at sende en skovfoged, og at alle Husbyboere – ung som gammel – skulle hjælpe ham. Samme år kom skovfoged J.A.J. Drewsen fra Tikøb i Nordsjælland til Husby. Med sig havde han planter og frø, der blev sået i Husby Klit og mindskede sandflugten.

Syd for kirken ligger domprovsten og salmedigteren K.L. Aastrup (f. 26. november 1899 – d. 14. maj 1980) begravet. Aastrup var præst i Husby, inden han blev domprovst i Odense. Inden han i midten af 1930’erne begyndte at arbejde med salmedigtning, havde han udgivet to romaner og to digtsamlinger. K.L. Aastrup blev slået til Ridder af Dannebrog i 1950 og Ridder af 1. grad i 1961. Han bliver regnet for en af de vigtigste salmedigtere i det 20. århundrede.

Læs mere om gudstjenesterne i Husby Kirke på sogn.dk

7. Kippes træ

18. juli 1932 på sin tiårs fødselsdag fik pigen Kippe sit helt eget træ i Husby Klitplantage. Eller sådan må hun i hvert have følt det, da hendes to mostre inviterede hende med ud til den lille ædelgran i den sydøstlige del af klitplantagen.

Kippe kom fra Nordsjælland, og hver sommer besøgte hun sine mostre, der ejede et sommerhus i Bjerghuse nord for Husby Klitplantage. På Kippes tiårs fødselsdag havde mostrene til niecens store fornøjelse hængt gaver og penge på det lille grantræ. Faktisk var fornøjelsen så stor, at turen til træet – nu Kippes træ – blev en tradition. Hvert år, når Kippe på sin fødselsdag troppede op sammen med venner og familie, hang der gaver på grenene. Kippe og gæsterne drak champagne og spiste marengsrutebiler ved træets fod.

Lokalbefolkningen og andet godtfolk tog også træet til sig. Traditionen gjorde, at man bandt to mønter sammen med en snor og smed mønterne op i træet, hvor snoren satte sig fast på grenene. Ifølge folkloren skulle en lokal knajt en dag have klatret op i træet, samlet pengene og købt sig selv et trommesæt. Længe leve drømmen om rock ’n roll.

Stormen Bodil ramte Danmark i december 2013. Ikke længere et lille træ, men en stor kæmpe midt i en tykning af andre træer væltede Kippes træ som det eneste. Det kun et par år efter Kippe var gået bort. Naturstyrelsen planlægger at lade Kippes træ ligge til henfald.

8. Græm Strand

Græm Strand i den sydligste del af Husby Klitplantage indbyder lige som Spidsbjerg Strand til både dukkerter, spadsereture i vandkanten og generel tømning af hovedet akkompagneret af bølgernes brus.

Ifølge bogen ”Wos i æ hawbjerre” består ordet Græm af ”grå” og endelsen af hjem, "hèm", olddansk "hæim", som betyder liggested, bosted, gård, by, hjem.

Stednavnet bliver nævnt helt tilbage i 1522, og det skulle være opstået efter, at en ilanddrevet, druknet fisker blev begravet i Husby Kirke. Vinteren efter blev lang med sne langt hen på foråret. Det betød, at foderet ikke slog til og mange dyr døde. Og det blev ikke bedre om foråret, hvor intet spirede. De lokale kom frem til, at ”æ grim” – den druknede fisker – var skyld i ulykkerne. Han blev gravet op og smidt i havet. Herefter kom lykken tilbage.

I klitterne på Græm Strand kan du se morænelag fra den forrige istid. I morænelagene kan du blandt andet finde forstenet træ.

På stranden ligger flere bunkers, som Vesterhavet har gravet ud af klitterne. Når du kommer ned på stranden, kan du et par hundrede meter mod syd se en bunker liggende 15-20 meter fra klitkanten. I slutningen af 90’erne havde Vesterhavet netop blotlagt hele bunkeren. At den nu ligger et godt stykke fra klitterne, er et godt billede på, hvor meget Vesterhavet hvert år spiser af klitterne.

Du skal gå gennem klitterne for at komme til Græm Strand. Derfor er adgangen til stranden ikke velegnet for kørestolsbrugere.

Lidt nord for overgangen fra p-pladsen til stranden er en strækning af stranden en naturiststrand - en såkaldt FKK strand - en officiel nøgenbadestrand.

Hvis du vil bade ved Græm Strand, bør du følge De 5 Baderåd.

9. Thorsminde

Godt ti kilometer nord for Husby Klitplantage ligger den autentiske fiskerby Thorsminde på landtangen mellem Nissum Fjord og Vesterhavet. 

Erhvervsfiskeriet på stedet begyndte for alvor i 1930’erne, hvor den danske stat reetablerede en sluse mellem Nissum Fjord og Vesterhavet. Som besøgende i byen kan du besøge en af fiskeauktionerne for turister – det går stærkt, så du skal virkelig være vågen, hvis du vil følge med.

Har du fiskestangen med, kan du med fordel gå ud på havnens moler, der strækker sig ud i Vesterhavet. Fra det tidligere forår til sene efterår er her næsten altid fyldt med andre lystfiskere.

Thorsminde er dog andet end fiskeri. Her kan du også mærke verdenshistoriens vingesus. Under Napoleonskrigene – nærmere bestemt 23. og 24. december 1811 – strandede de to britiske orlogsfartøjer HMS St George (98 kanoner) og HMS Defence (74 Kanoner) under en voldsom storm ud for Thorsminde.

Beboerne på Vestkysten var vant til strandinger (flere klitgårde er bygget af materialer fra lignende strandinger), men strandingen af de to krigsskibe er alligevel interessant, da det var den største stranding på vestkysten, og næsten hele besætningen på ca. 1.300 mand omkom.

Strandingsmuseet i Thorsminde viser en udstilling om katastrofen og andre strandinger i området, der også var berørt af søslag under 1. verdenskrig.

Læs mere om Thorsminde på thorsmindeby.dk