Historie

Navnet

Selve Kompedalen er præget af sandklitter, som vinden har blæst op. Klitterne (eller kytter, som de hedder) er små, bløde høje, der ligner melboller. I folkemunde er de blevet kaldt kumper eller komper, der er jysk for melbolle.

Hærvej og slaget på Grathe Hede

Området, der nu udgør Kompedal Plantage, ligger på den vestlige side af den jyske højderyg, hvor Hærvejen havde sit forløb. I 1157 er området kampplads for det legendariske slag på Grathe Hede (Gråhede), der er et centralt kapitel i danmarkshistorien, hvor Valdemar den Store sejrer og bliver konge over Danmark.

Historien er også rammen om et morsomt teaterstykke af Peter Fristrup fra 1887 kaldet Svend, Knud og Valdemar.

Kongens forrådskammer

I 1500-tallet var området kongelige jagtmarker – noteret som en del af Den kongelige Skanderborg Vildtbane. Også dengang var der imponerende meget kronvildt. Bare i 1593 bliver der nedlagt 1.600 kronhjorte i den del af vildtbanen som ligger i midtjylland, der alle ender i den kongelige husholdning og forrådskammer.

Kartoffeltyskerne giver op

Frem til slutningen af 1700-tallet er arealerne uvejsom hede præget af sandflugt og dårlige vækstforhold. Et forsøg på at befolke området med immigranter fra Tyskland slår fejl – de såkaldte kartoffeltyskere. Landskabet er for goldt, og levevilkårene urimelige. I dag anes sandflugtsdigerne i den østlige del af Grathe Hede som et minde om den tid.

Plantage i mere end 200 år

Kort før år 1800 begynder anlæggelsen af den egentlige plantage – Danmarks næstældste efter Alheden Skov lidt nord for Kompedal.

Danmarks første militærnægterlejr

I 1930’erne anlægger staten Danmarks første militærnægterlejr i plantagen, der er i drift frem til 1972. Under Anden Verdenskrig er lejren dog besat af tyskerne, der bruger plantagen som øvelsesterræn. Efter krigen huser lejren i et par år strandede flygtninge fra det ødelagte Østeuropa.

I dag drives lejren som natur- og lejrskole for Silkeborg Kommune.

Tidslinje

1157 Slaget på Grathe Hede, hvor Svend Grathe blev dræbt og Valdemar blev konge over Danmark med titlen Valdemar den Store. Det er den historie, der går igen i Peter Fristrups morskabsteater Svend, Knud og Valdemar fra 1887. Der står en mindesten for slaget på Grathe Hede øst for hovedvej 13, syd for Thorning – uden for plantagens område.

1593 og 1596 Området nævnes som kongelig vildtbane, det vil sige kongens jagtterræn.

1759-1765 Kongen prøver at befolke og opdyrke de øde hedestrækninger ved at give sydtyskere særlige vilkår for at bosætte sig – blandt andet i den østlige del af Grathe Hede i Kompedal Plantage. Jorden er uegnet til korn, men kan bruges til kartofler – deraf navnet kartoffeltyskerne.
Mange giver dog op blandt andet på grund af sandflugt, og fordi kongen ikke lever op til sine forpligtelser. Bosættelsen forlades allerede efter seks år. Digerne på Grathe Hede er et forsøg på at standse sandflugten og vidner om de barske vilkår.

1783 Afbrænding af lyng løber ud af kontrol og breder sig til hele arealet, der lægges øde. Sandflugten griber for alvor om sig.

1789 Tilplantningen af Kompedal Plantage begynder – i første omgang med hjælme på klitterne.

1797 Det år begynder den egentlige skovrejsning for at gøre området til plantage – i første omgang med skovfyr. Kompedal er en af Danmarks første plantager.

1819-1825 Digteren Steen Steensen Blicher er præst i Thorning lige øst for plantagen. Han færdes ofte i Kompedal på grund af den særlige atmosfære, der stadig findes i plantagen.

1918 Den første militærnægterlejr med plads til 112 mand bliver bygget i Kompedal Plantage.

1923-1933 Kompedallejren står tom, fordi der ikke er militærnægtere nok. Ved genindvielsen i 1933 udbygges lejren – blandt andet med den store bygning.

1932 Et postbud bliver brutalt skudt ned af tre skud fra en haglbøsse. Det tredje skud er affyret på klods hold. Det ilde tilredte lig bliver fundet i det nordøstlige hjørne af plantagen. Mordet bliver kendt som Kompedal-mordet, og hele landet følger med i jagten på rovmorderen, der både har stjålet postens pung og posttasken med pensionspenge (aldersrente som det hed dengang).
En arbejdsløs gårdskarl bliver pågrebet og dømt for mordet.

Læs mere om mordet

1943-1945 Under Anden Verdenskrig overtager tyskerne Kompedallejren og bruger Kompedal Plantage som øvelsesterræn. De efterlader en del ammunition – blandt andet fosforbomber. I årene efter verdenskrigen opstår der flere små skovbrande i plantagen på grund af gennemtærede fosforgranater.

1945-1947 Kompedallejren bliver flygtningelejr for østeuropæere. Der bor så mange flygtninge i lejren, at nogle af dem må bo i jordhuler.

1947 I den tørre sommer brænder en voldsom skovbrand på bare 48 timer næsten halvdelen af plantagen af – i alt 1.600 hektar. Skovbranden skyldes efterladt ammunition fra Anden Verdenskrig.

1955 Kompedallejren bliver igen indrettet til militærnægtere. Flere gange sætter nægterne lejren i brand.

1972 Det lykkes militærnægterne at brænde tre store barakker ned – i alt 700 kvadratmeter beboelse. Bygningerne bliver ikke genopført, og militærnægterlejren bliver nedlagt.

1978 Kompedallejren bliver skovskole for skovarbejdere og skovteknikere.

2000 Skovskolen bliver nedlagt, og Kjellerup Kommune overtager bygningerne i Kompedallejren. Året efter rives en del af bygningerne ned, fordi de er i for dårlig stand.

2007 Efter kommunesammenlægningen drives Kompedallejren af en selvstændig bestyrelse under Silkeborg Kommune.

Læs mere om Kompedal