Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Historie - Kompedal Plantage

Kompedallejeren hovedbygning. Foto: Per Fløng

Hærvej og slaget på Grathe Hede

Området, der nu udgør Kompedal Plantage, ligger på den vestlige side af den jyske højderyg, hvor Hærvejen havde sit forløb. I 1157 er området kampplads for det legendariske slag på Grathe Hede (Gråhede), der er et centralt kapitel i danmarkshistorien, hvor Valdemar den Store sejrer og bliver konge over Danmark.

Historien er også rammen om et morsomt teaterstykke af Peter Fristrup fra 1887 kaldet Svend, Knud og Valdemar.

Kongens forrådskammer

I 1500-tallet var området kongelige jagtmarker – noteret som en del af Den kongelige Skanderborg Vildtbane. Også dengang var der imponerende meget kronvildt. Bare i 1593 bliver der nedlagt 1.600 kronhjorte i den del af vildtbanen som ligger i Midtjylland, der alle ender i den kongelige husholdning og forrådskammer.

Kartoffeltyskerne giver op

Frem til slutningen af 1700-tallet er arealerne uvejsom hede præget af sandflugt og dårlige vækstforhold. Et forsøg på at befolke området med immigranter fra Tyskland slår fejl – de såkaldte kartoffeltyskere. Landskabet er for goldt, og levevilkårene urimelige. I dag anes sandflugtsdigerne i den østlige del af Grathe Hede som et minde om den tid.

Kompedal Fugletårn. Foto: Per Fløng

Plantage i mere end 200 år

Kort før år 1800 begynder anlæggelsen af den egentlige plantage – Danmarks næstældste efter Alheden Skov lidt nord for Kompedal.

Danmarks første militærnægterlejr

I 1930’erne anlægger staten Danmarks første militærnægterlejr i plantagen, der er i drift frem til 1972. Under Anden Verdenskrig er lejren dog besat af tyskerne, der bruger plantagen som øvelsesterræn. Efter krigen huser lejren i et par år strandede flygtninge fra det ødelagte Østeuropa.

I dag drives lejren som natur- og lejrskole for Silkeborg Kommune.

Om navnet Kompedal

Selve Kompedalen er præget af sandklitter, som vinden har blæst op. Klitterne (eller kytter, som de hedder) er små, bløde høje, der ligner melboller. I folkemunde er de blevet kaldt kumper eller komper, der er jysk for melbolle.