Seværdigheder

1. Plantagen

Da isen efter den sidste istid smeltede, var isranden omtrent der, hvor hovedvej 13 løber i dag – lige i kanten af Kompedal Plantage. Plantagen ligger derfor på en typisk hedeslette, og da den ligger så tæt på isranden, er det først og fremmest de groveste materialer, der er aflejret: Sten, grus og sand. Et specielt næringsfattigt miljø, hvor der ikke kan gro meget.

I den flade plantage er der tre markante smeltevandsdale, der alle går i sydøstlig-nordvestlig retning, Kompedal, Marskendal og Urhanedal.

Gennem hele plantagen er et symmetrisk mønster af gode grusveje. Det er dog ikke tilladt at køre med bil i statsskoven, men vejene er meget velegnede til ridning og cykling ligesom det er muligt at færdes på grusvejene i kørestol.

2. Kompedalen

Af de tre smeltevandsdale er især Kompedal kendetegnet af små høje, kaldet kytter. Det er i realiteten klitter, der er opstået ved sandfygning. Inden tilplantningen af plantagen var kytterne det eneste sted, hvor der var en smule læ.

Og plantagen har taget navn efter kytterne. På gammelt jysk kaldes en lille melbolle for kumpe, og de små høje eller kumper har øjensynligt givet navn til Kompedal.

Selve dalen er ikke plantet til, men ligger som klassisk lynghede.

3. Grathe Hede (Gråhede)

Sammen med Kompedalen er Grathe Hede det eneste sted i plantagen, der ikke er plantet til med træer. Lyngheden har aldrig været plantet til og ligger hen som de klassiske, øde heder så ud før tilplantningen. Når lyngen blomstrer, er Grathe Hede et imponerende skue.

4. Tårnhøj

Ved Hærvejen i den østlige ende af Grathe Hede står et usædvanligt flot skovtårn tegnet af arkitekt og professor ved Kunstakademiets Arkitektskole, Tage Lyneborg.

Fra toppen af tårnet er der en flot udsigt over Grathe Hede. Tårnet er udført som tre kuber sat oven på hinanden. Platformen er så stor, at der kan stå en hel skoleklasse deroppe på samme tid.

Der er endda plads til, at man kan overnatte i tårnet og være på plads i de lyse timer, hvor der kan observeres blandt andet kronvildt, der strejfer på heden.

Læs mere om tårnet

 

5. Skovlovringerne

Skovene ved Silkeborg var præget af træhåndværk som hjulmageri og træskomageri. Det blev kaldt skovlovring, fordi det foregik i det skovrige Lover Syssel. Silkeborgs håndværkere har haft en handelsrute med deres varer gennem Marskendal på vej mod Vestjylland.

De nedkørte hjulspor kan stadig anes som hulninger i terrænet og kaldes også skovlovringer.

6. Kompedallejren

Da Danmark indførte loven om militærnægtere i 1917, blev den første nægterlejr oprettet i Kompedal Plantage året efter (1918). Under Anden Verdenskrig overtog tyskerne i 1943 Kompedallejren og brugte plantagen som øvelsesterræn. I et par år efter krigen (1945-47) husede lejren krigsflygtninge.

Fra 1955 er Kompedal igen lejr for militærnægtere frem til 1972, hvor nægterne sætter ild til tre af boligbarakkerne. 700 kvadratmeter af lejren brænder ned, og kort efter bliver det opgivet at huse militærnægtere i Kompedal.

I 1978 og frem til år 2000 fungerer lejren som en jysk filial af skovskolen i Nøddebo. Kompedallejren har været betydeligt større, men en del af de originale barakker er der stadig og bruges i dag som natur- og lejrskole for Silkeborg Kommune.

Læs mere om Kompedallejren

Læs mere om militærnægtere i Kompedallejren

7. Hærvejen

Hærvejens vandrerute går lige forbi Grathe Hede og gennem den østlige del af Kompedal Plantage.

8. Ørkenen

Syd for Marskendal ligger et særligt øde område omgivet af plantage til alle sider. Et ekstremt næringsfattigt område med små krogede træer – i folkemunde kaldet ørkenen.

Træerne har samme alder som de fuldvoksne træer i skoven rundt om ørkenen. Det viser noget om, hvor mager jorden er.

Hvis elverne holder til i Kompedal, er det nok her, man skal lede efter dem.

9. Kong Knaps Dige

På Hærvejen nord for Grathe Hede ligger en gammel forsvarsvold, formentlig fra jernalderen. Kong Knaps Dige ligger, hvor Hærvejen krydser Haller Å.

Resterne af diget er en cirka 200 meter lang, knap syv meter bred og kun en meter høj jordvold. Langs den sydvestlige side løber der på en længere strækning en grav, der er en meter dyb. Diget har formentlig været både højere og længere.

Kong Knaps Dige menes at have tjent som en grænse eller toldsted mellem forskellige stammer, men en ubekræftet tradition henlægger kampen i Slaget på Grathe Hede i 1157 til dette sted. Kong Knap kendes kun i navnet på diget, men kan være en henvisning til kong Svend Grathe (Svend Knap). Diget er fredet.

11. Indianerstien

På tværs gennem plantagen ud fra Skyggevej syd for Kompedallejren går en to-tre kilometer lang eventyrsti ud til bålpladsen i plantagens sydøstlige hjørne. Formodentlig har stien i sin tid været brugt at skovløberen, når han skulle på arbejde i Kompedalhus.

I nyere tid har man forsøgt at genskabe stien, og har givet den huleagtige stemning med bladhang hen over selve stien.