1. Nygård

Gården med den smukke beliggenhed med udsigt til Lillebælt i den nordlige ende af Nørreskoven har siden 1694 været bolig for skovens skiftende ledere og opsynsmænd. Oprindelig lå her en jagthytte – Neuhof – som tilhørte hertug Hans den Yngre. Jagthytten blev revet ned og den første Nygård opført i 1730’erne. Den nuværende hovedbygning stammer fra 1850’erne, da Julius baron Wedell-Wedellsborg var skovrider.
Hovedbygningen har to skorstene. En historie fra 2. Verdenskrig fortæller, at flere modstandsmænd gemte sig ved at stå på skuldrene af hinanden i den ene skorsten, da tyskerne engang kom på uanmeldt besøg.
Over for hovedbygningen ligger en lille gul bygning med tegltag. Den er opført i 1805 som et såkaldt Bachhus eller ovnhus. På sønderjyske gårde havde man i gamle dage af brandhensyn ovnen i en særskilt bygning, og i 1870-80’erne blev der overalt i Sønderjylland bygget ovnhuse. De preussiske brandmyndigheder forbød simpelt hen bageovne i stråtækte huse. Kun meget få af disse ovnhuse er bevaret i dag.
Også staldbygningen er fra 1805.

2. Baronens Høj

Den imponerende runddysse ved Nygård stammer fra bondestenalderen ca. 3.000 år f. Kr., men den har ikke altid set ud som nu. Mens Julius Wedell-Wedellsborg var skovrider på Nygård, byggede han gravhøjen om til et lystanlæg. Baronen fjernede den store overligger af sten, planerede højens top og plantede en rundkreds af lindetræer – som et lysthus. Træerne er senere fjernet.
Højen er, som flere af de andre gravhøje i Nørreskoven, udgravet og istandsat af Jens Raben, der i mange år var leder af Museet på Sønderborg Slot. Da Baronens Høj blev undersøgt i 1946, fandt man bl.a. menneskeknogler fra mindst tre lig, to spydblade af flint og små, ornamenterede potteskår.
Baronens Høj betragtes i dag som et af de smukkeste oldtidsminder på Als.

Læs mere på kulturarv.dk

3. Helvedgård Voldsted

Voldgraven er alt, hvad der i dag er tilbage af middelalderherregården Helvedgård. Hovedbygningen har ligget på toppen af forhøjningen i midten ¬– her var man beskyttet af voldgraven i ufredstider. Helvedgård omtales første gang i 1321, men er muligvis ældre. Navnet har ikke noget med helvede at gøre, men betyder ”hellig skov” og henviser måske til de mange oldtidsgrave i skoven.
Et gammelt sagn fortæller, at en havfrue forstyrrede byggeriet af Helvedgård. Hver nat kom hun op fra Rønnebækken og rev det ned, som var blevet bygget dagen før. Først da hun blev bremset af en dæmning over bækken, kunne Helvedgård bygges færdig.
I 1554 overgik ejendommen til lensmanden Thomas Sture, der var den rigeste og mægtigste herremand på Als og amtmand med ansvaret for Christian II, da kongen sad som fange på Sønderborg Slot. Sture var ikke tilfreds med den beskedne hovedbygning på 175 kvm. Han lod den rive ned og byggede Ny Helvedgård eller Østerholm ca. 1,5 km længere mod sydøst.

Læs mere på kulturarv.dk

4. Troldsmose

Hvor Flædbækvej møder Nørreskovvej, findes et af de ældste skovpartier i Nørreskoven. Bøgetræerne her er plantet i 1810, og i dag får naturen lov til at råde. Området har status som urørt skov, hvor væltede træer får lov at blive liggende, og nye spirer frem af sig selv.
På den anden side af Fladbækken ligger Troldsmose. I det sumpede område findes mange døde træer og ideelle betingelser for svampe, insekter og fugle. Også den store vandsalamander og skæv vindelsnegl lever her. Begge arter er så sjældne, at Troldsmose er udpeget som EU-habitatområde for at beskytte netop dem.

5. Fjordmosen og strandvolden

Fjordmosen og strandvolden er områder med store og sjældne naturværdier. Ved stranden ud mod Lillebælt løber en 2 km lang og 1-2 m høj vold af rullesten. Den er skabt af naturen, men hist og her har mennesker forstærket den med sten.
Trods de barske levevilkår blandt rullesten og saltvand trives flere plantearter på strandvolden. Strandkålen vokser på en kilometerlang strækning. Den kan spises og er i øvrigt en stamform til flere af de dyrkede kålsorter.
Bag volden findes et broget landskab af enge, hvor køer græsser i sommerhalvåret, andre enge med høje stauder, elle- og rørsumpe, tørvegrave og søer. En af landets største bestande af løvfrøer lever her. Om foråret kan man høre hannernes voldsomme kvækken – nogle år kan der være mere end 1.000 af dem.

Kulsviere på stranden
I nærheden af bænken på volden kan du se seks murede fordybninger i terrænet. Det er fundamenterne til de ovne, hvor kulsvierne under 2. Verdenskrig fremstillede trækul. Krigen betød mangel på olie og benzin, og bilerne blev udstyret med gasgeneratorer. Energikilden var trækul, og der skulle ca. 2,5 kilo bøgebrænde til at opveje 1 liter benzin. Der måtte ikke svides inde i skoven, så derfor foregik produktionen på stranden.

6. Den lodne bøg

Ved Nørreskovvej, hvor den blå rute begynder, ligger et ældgammelt træ med en sagnomspunden historie. Den lodne bøg hedder sådan på grund af sine særprægede, ”uldne” gevækster. De skyldes formentlig en genetisk fejl i træet, men et lokalt sagn fortæller noget andet. Ifølge historien overraskede hertugen en jæger, som havde stævnemøde med hans datter ved træet. Hertugen blev rasende og skød jægeren, men kuglen ramte også træets topskud, som blev skudt af. Den lodne bøg har siden været et mødested for egnens forelskede par, og mange har skåret deres navne i stammen.
I 2011 var træet i en alder af ca. 250 år så medtaget og i risiko for at vælte, at man valgte at fælde det. Da bøgen faldt, viste den sig at være hul.

7. Den grønne bro

Tæt ved Den lodne bøg fører en gammel stenbro over Grønnebækken. Broen er bygget omkring 1785, og måske er den opkaldt efter en lokal mand ved navn Grøn. Broen har for nylig gennemgået en større renovering, efter at den styrtede sammen i juli 2013.
Broens granitbjælker kan være hentet fra en af skovens mange stendysser. En af stenene bærer i hvert fald de såkaldte skåltegn – små fordybninger, som er hugget ud i stenen. Sten med skåltegn findes også andre steder i Nørreskoven. En sti fra Hjørnevej i den nordlige ende af skoven fører til en af dem.

8. Englændergraven

To allierede bombefly styrtede i september 1944 ned i Nørreskoven. Det canadiske og det australske fly stødte sammen i luften, da de var på vej hjem til baser i England efter et bombetogt mod Kiel. Allierede fly benyttede ofte den let genkendelige kystlinje på Als til at navigere efter på vej til og fra bombemål i Nordtyskland. 14 mennesker omkom ved styrtet.
Da ulykken skete, var den daværende skovfoged Godtfred Angelo på vej hjem gennem skoven på cykel sammen med sin kone, og parret måtte søge dækning i en grøft. Kort efter sørgede skovfogeden for, at to af de døde blev begravet i skoven, uden at tyskerne opdagede det. Ligene blev efter krigen overført til en fællesgrav i Åbenrå, men der holdes fortsat en militær mindehøjtidelighed ved Englændergraven på årsdagen for styrtet.

9. Brudgomsegene

De gamle egetræer nord for Havrekobbelhus er såkaldte brudgomsege, plantet af unge mænd og kvinder fra egnen som en betingelse for at få lov at gifte sig. For at sikre træ til fremtiden indførte hertugen af Augustenborg en regel om, at unge skulle plante træer i skoven, før de kunne blive gift. I 1737 kostede et giftermål 10 ege- eller 15 bøgetræer, og parret skulle fremvise en attest på, at de var plantet, før præsten måtte vie dem. Desuden skulle brudgommen passe træerne i tre år. Forordningen gjaldt indtil 1784, da der var kommet bedre styr på skovbruget.

Brudgomsegene i Nørreskoven er plantet omkring 1770. De er omkring 30 m høje og er en af de ældste skovebeplantninger i Danmark.

10. Østerholm Slot

Lige uden for skoven ved Fjordmosevej ligger resterne af Østerholm Voldsted. Det blev bygget af amtmand Thomas Sture i 1550’erne, da han havde revet Helvedgård ned. Østerholm var en vandborg, der lå på en ø midt i en lille sø – ligesom Egeskov Slot på Fyn. Ejendommen blev senere købt af hertug Hans den Yngre, som forvandlede den til et fransk inspireret lystslot med tårne og spir. Her opholdt hertugen sig ofte sammen med sin store familie – han havde 23 børn.

I 1723 gik hertugens efterkommere fallit, og Østerholm Slot blev overtaget af kongen. Bygningerne var dog i så elendig forfatning, at de truede med at styrte sammen. På kongens ordre blev de revet ned, og først 230 år senere dukkede resterne af Østerholm op igen – i baghaven til en privat ejendom. Her kan man i dag se grundplanen med fundamenterne af det, der engang var et pragtslot.

11. Stendysserne i Nørreskoven    

Nørreskoven er ualmindeligt rig på kulturminder – ikke færre end 80 fortidsminder er registreret i skoven. Af dem er en stor del lang- og runddysser fra bondestenalderen for ca. 5.500 år siden. Andre er skålsten fra bronzealderen, tuegrave fra jernalderen og kulturspor fra historisk tid.

I årene fra 1934 til 1950 arbejdede Jens Raben fra Museet på Sønderborg Slot med at udgrave og restaurere fortidsminder i samarbejde med Nationalmuseet. Istandsættelsen bestod typisk i at rejse væltede sten eller lægge dem på plads. Ved Nørreskovvej nær Havrekobbelhus ligger tre langdysser, som Raben restaurerede i 1939. I hver af dem findes flere kamre, og i dyssen lige nord for vejen er den oprindelige overligger bevaret. Da dyssen blev udgravet, fandt man tegn på, at gravkammeret på et tidspunkt er blevet udvidet for at give plads til flere døde.

12. Havrekobbelhus med agernladen

Ved Nørreskovvej tæt ved brudgomsegene ligger Havrekobbelhus, der blev opført som det første skovfogedhus i Nørreskoven – i 1802. Det lave, stråtækte udhus ved vejen er en gammel agernlade. Her gemte man før i tiden agern om vinteren, så man kunne så nye egetræer ud om foråret.

13. Tuegravene

Tæt ved kysten nord for Havrekobbelhus kan man se en gravplads fra jernalderen omkring år 600. Der er tale om såkaldte tuegrave eller meget små gravhøje, hvor man begravede asken af de døde. Lokalt er stedet kendt som Svenskegravene, og et sagn fortæller, at de døde var svenske sørøvere, som blev slået ihjel, da de kom for at plyndre egnens beboere.

Pladsen rummer ca. 40 grave, og nogle af dem blev udgravet af Jens Raben og P.V. Glob i 1950’erne.