Tisvilde Hegns historie

Udsigt fra Tibirke Bakker. Foto: Jens Ole Andersen

Der har boet mennesker i Tisvilde Hegn siden stenalderen. Men i 1500-tallet begravede kæmpestore vandrende sandklitter landsbyer og forvandlede egnen til en ørken. Lige indtil en hårdhudet tysker i 1724 kom til Tisvilde og begyndte at plante skov.
Det blev til Tisvilde Hegn.

 

Tisvilde Hegns Historie

Historien om Tisvilde Hegn er uløseligt knyttet til den store sandflugt, der tog fart i 1500-tallet. Dengang var der ingen skov. Der var landsbyer, jorden blev dyrket og kreaturet græssede på engene.
Faktisk har området været beboet siden stenalderen, hvilket den gamle oldtidsvej i Holløse Bredning vidner om. Vejen er fra jernalderen, men dele af en gammel bro rækker helt tilbage til stenalderen.


De mange gravhøje fra bronzealderen – der er ikke mindre end 59 gemt i skoven – har været et imponerende syn for alle, der sejlede langs kysten.
Læs mere om Tisvilde Hegns oldtidsminder


Det nådesløse sand

Men i 1500-tallet skete der noget. Jorden er fra naturens side næringsfattig ved kysten i Nordsjælland, skoven var fældet, og den sparsomme muld forsvandt. I stedet samlede sandet sig i miler på 10-30 meters højde, der vandrede nådesløst flere kilometer ind i landet.

På sin vej opslugte sandet landsbyerne Torup og Tibirke, og det oprindelige flade landskab med strandenge blev forvandlet til en ørken med store og små bakker af sand.
Læs om Torup landsby under Seværdigheder


En hård herre fra Oldenburg

Sandflugtsmonumentet i Tisvilde. Foto: Wikimedia Commons

I 1724 kom en erfaren ekspert til Tisvilde fra Oldenburg i Tyskland. Det var Johan Ulrich Røhl. Han gik resolut i gang med at bekæmpe flyvesandet.
Der blev bygget 22 km gærde, gravet grøfter og lagt tang ud på sandbakkerne. Der blev også plantet marehalm og hjælme på klitterne, og endelig blev der sået og plantet eg og bøg.

Røhls forehavende gav pote. Der blev dæmmet op for sandet, og i 1738 kunne Chr. VI rejse et monument i Tisvildeleje for bekæmpelsen af sandflugten og Røhls indsats.
Året inden var den succesfulde, men upopulære, Røhl imidlertid blevet fyret på grund af klager fra de lokale bønder, som han ikke tøvede med at kalde ”luddovne”.

Sandflugtsbekæmperen Johan Ulrich Røhl måtte forlade sin gård. I Tisvilde Hegn nær skovbrynet til Tisvilde er der stadig bevaret en allé af egetræer fra hans tid – ”Røhls Ege”.
Læs mere om Sandflugtsmonumentet under Seværdigheder


Skoven bliver til

Op igennem 1700- og 1800-tallet fortsatte man med at så og plante træer i Tisvilde Hegn oven på sandbakkerne. Fyr, gran, bøg og eg. Birk og enebær trivedes også.

Omkring år 1900 var hele området samt Liseleje og Asserbo Plantage dækket af skov.
Nogle af trærødderne fandt vej ned til den sjællandske muld under sandet og blev store og flotte. Andre er krogede og forvredne af sand og vind og er med til at give skoven sin helt specielle og fortryllede karakter.
Læs om Troldeskoven under Seværdigheder
Læs mere om plantelivet i Tisvilde Hegn


Tibirke Kirke

Tibirke Kirke. Foto: Thomas Bredøl, Wikimedia Commons

Kirken i Tibirke er den eneste bygning, der er tilbage fra den oprindelige Tibirke landsby. De øvrige gårde blev rømmet, da sandet hærgede, ligesom beboerne i landsbyen Torup måtte forlade deres gårde.
I 1717 dækkede sandet 3/4 af kirken, og man havde seriøse planer om at rive den ned og lade den genopføre på Grønland.
Læs mere om Tibirke Kirke under Seværdigheder

Tibirke Bakker er Danmarks første planlagte sommerhusområde. Det ligger op til Tisvilde Hegn og er bygget på de gamle sandbanker.
Læs mere om Tibirke Bakker under Seværdigheder

Aktiviteter

Der er aktiviter for alle i Tisvilde Hegn. Strandløven kan hoppe i bølgen blå, og børnene kan boltre sig på Havtyren.
Læs mere under Aktiviteter

Seværdigheder

Der er masser at se i Tisvilde Hegn.
En troldeskov, Sjællands største hede og en forsvunden landsby.
Læs mere under Seværdigheder

Naturbeskyttelse

B-skove og naturzoner

Tidslinje for Tisvilde Hegn

13000 før vor tidsregning: Isen efter den sidste istid trækker sig tilbage, og landskabet dannes.

4000 f.v.t.: Stenalderbønderne begynder at rydde skov med stenøkser og ild.

2800 f.v.t.: Stenalderbroen i Holløse Bredning bygges. Vejanlægget er det ældste, vi kender herhjemme. Det er 150 meter langt og består af flere hundrende hasselpæle, der er slået ned i søbunden.

2000 f.v.t.: Landhævningen i slutningen af stenalderen skaber et nyt landskab. Melby Overdrev er fx gammel hævet havbund. Melby og Arresø dannes da fjorden lukker.

1700-500 f.v.t.: I bronzealderen bygges der over 50 gravhøje i området.

500-0 f.v.t.: I jernalderen bygges en vej anlagt med birk og bøgerafter, kantsten og en brolægning af sten i Holløse Bredning samme sted som stenalderbroen.

1100-tallet: Asserbo Kloster bliver grundlagt af biskop Absalon.

1560: Frederik 2. overtager Asserbo Slot.

1500-1700: Sandflugten hærger. Landsbyen Torup begraves, og bønderne forlader Tibirke. I 1717 når sandet til tagskægget på Tibirke Kirke.

1600: Fra denne tid ved man, at ikke bare bønder, men også lærde og selveste kongen, begyndte at valfarte til Helenekilde, som man mente havde helbredende kræfter.

1724: Johan Ulrich Røhl kommer til Tisvilde og går i gang med at bekæmpe sandflugten. Han sår og planter træer og buske, graver grøfter og bygger gærder for at stoppe sandets hærgen.

1738: Christian 6. rejser monumentet for bekæmpelsen af sandflugten.

1943: Man finder den gamle jernaldervej og stenalderbroen under udgravning af tørv.

1958: Man finder resterne af landsbyen Torup, og dele af den bliver gravet ud.

1999: Et 83 hektar stort vådområde ved Holløse Bredning genskabes som led i rensningen af Arresø.

2009: Den første bæverfamilie bliver sat ud i Holløse Bredning.