Tisvilde Hegns oldtidsminder

^{Oldtidsvejen i Tisvilde Hegn er en af de ældste veje i Norden.}

Mobil kulturhistorie

Naturstyrelsen Nordsjælland har udviklet seks temafoldere der guider dig igennem den Nordsjællandske kulturhistorie.

Folderen "Oldtidsminder" viser vej til spor af menneskelig aktivitet og
gravskikke fra oldtiden.
Se folder (pdf)

Læs mere om mobil kulturhistorie

Der har boet mennesker i Tisvilde Hegn og Holløse Bredning siden jægerstenalderen.

I Holløse Bredning har stenalderens bønder bygget en 150 meter lang vej eller bro, der er en af de ældste, vi kender til i Norden. Broen var båret af 600 omhyggeligt tilspidsede hasselpæle, der var slået ned i søbunden. Pælene var regelmæssigt ordnet i tre rækker.

Dengang var Arresø forbundet med havet, og broen har muligvis forbundet en lille ø i Holløse Bredning med fastlandet. På øen har man fundet flintafslag, knogler og potteskår. Her har der været en boplads.
Læs mere om oltidsvejen nedenfor.

Hvad gemmer gravhøjene på?

De mange bronzealderhøje i Tisvilde Hegn er ikke udgravede. De ligger i en sikker bankboks i skoven for eftertiden.

Men man ved fra andre udgravede høje andre stedet i landet, at de døde ofte fik noget med i graven. Mænd fik typisk våben med og kvinder smykker. Egtvedpigen er med sit snoreskørt, sin bluse af ufarvet uld og det store runde bæltespænde af bronze et godt eksempel på, hvad en grav fra bronzealderen kan indeholde. Egtvedpigen fik også sit hårnet med og en gæret drik lavet af hvede, tyttebær og honning.
Læs mere om Egtvedpigen på www.natmus.dk

Stendysser

I det nuværende Tisvilde Hegn er der også spor efter stenaldermennesket. Selv om de fleste af de mange gravhøje stammer fra bronzealderen, er der også fire registrerede stendysser. To af dem ligger ved Lerbjerget.
Se på kort i vandretursfolderen

Da man udgravede en af gårdene i Torup landsby, der blev begravet i sandet i 1500- og 1600-tallet, fandt man en grav fra den sene bondestenalder – fra den tid man kalder dolktiden pga. de kunstfærdigt udformede flintdolke. Gården var simpelthen bygget ovenpå forfædrenes gravsted. Så noget tyder på, at der har boet mennesker i Torup siden stenalderen.
Læs mere om Torup landsby under Seværdigheder

Bronzealderen i Tisvilde Hegn

^{Harehøjene i Tisvilde Hegn}

I løbet af stenalderen og bronzealderen sker der en drastisk ændring af landskabet. Landet hæver sig voldsomt. Man mener helt op til seks meter. Sundet ind til Arresø afskæres, så Arresø nu bliver til den sø, den er i dag. Det nuværende Melby Overdrev er hævet havbund, og den lille fjord med øen og stenalderbopladsen bliver til en langstrakt mose, som i dag er Ellemose og Holløse Bredning.

Det indvarsler en rig tid for Tisvilde Hegn, der gemmer på over 50 gravhøje fra bronzealderen. Gravhøje, der er blevet bevaret helt op til i dag bl.a. takket være sandflugten, der konserverede højene, og siden af skoven og den efterfølgende fredning. Harehøjene og Kong Hans Høj er værd at kigge på.
Læs mere om Harehøjene under Seværdigheder
Se gravhøjene markeret på kort i vandretursfolderen

Begravet i egetræskiste

Gravhøjene er heller ikke blevet udgravet, så indholdet af de imponerende høje er gemt til eftertiden. Men man ved, at bronzealderfolket i den ældre bronzealder begravede deres døde i en kiste af egetræ og byggede den store høj af græstørv. Der skulle mange græstørv til graven, der normalt kun rummede liget af en enkelt mand eller kvinde. Alene af den grund vidner gravene om rigdom, og det har været et imponerende syn med de mange gravhøje i landskabet, når man sejlede forbi kysten.

Oldtidsvejen

Gravskikkene ændrer sig, og i jernalderen er det slut med de imponerende gravhøje. I stedet har jernaldermennesket efterladt et andet bevis på sin tilstedeværelse. I Holløse Bredning, samme sted hvor stenaldermennesket byggede bro, har jernalderfolket bygget en stenvej henover mosedraget på det smalleste sted. Først har de gravet mosetørven væk. Derefter har de spredt et lag grus og et lag strandsand, og ovenpå har de lagt et lag af birke- og bøgerafter. Til sidst har de lagt selve kørebanen, der bestod af en brolægning af sten kantet af store sten.
Læs mere om oldtidsvejen under Seværdigheder

Kulstof 14-dateret

Man fandt både jernaldervejen og stenalderbroen samt en række af trædesten, da man gravede tørv i 1943 under besættelsen. Arkæologerne daterede stenvejen til årene inden år 0 på grund af fundet af to keltiske dragtnåle, der var på mode på den tid. Stenalderbroen/-vejen blev først endelig dateret i 1983, da en kulstof 14-prøve viste, at hasselpælene var 4.800 år gamle.

I dag kan man se oldtidsvejen fra jernalderen. Tager man Naturstyrelsens vandrerute fra Tibirke mod Holløse Bredning forbi bakken, som engang var en stenalderø, og over mosen på det smalleste sted, går man bogstaveligt talt i fortidens fodspor.
Se den røde vandrerute på kort i vandretursfolderen

Tisvilde Hegns historie

I Tisvilde og omegn har sandet domineret i århundreder. Den store sandflugt blev dog nedkæmpet til sidst.
Læs om Tisvilde Hegns historie

Seværdigheder

Gå på opdagelse i de mange forskelligartede naturområder, mindesmærker og fortidslevn.
Se seværdighederne i Tisvilde Hegn