1. Troldeskoven

Der er nærmest noget forhekset over de sært krogede og forvredne træstammer, der bugter sig langs jorden i Troldeskoven. De ældste fyrretræer stammer fra de sidste år af 1700-tallet, og de fortæller en historie om den barske natur i Tisvilde Hegn. Man mener nemlig, at de mærkværdige former skyldes en kombination af vinden og angreb af fyrviklerlarver.

Troldeskoven blev fredet for over 100 år siden og er i dag en af Tisvilde Hegns største attraktioner. Hvis du vil se, hvordan et par hundrede år gamle skovfyr også kan se ud, skal du tage til Horsebakken i Tisvilde Hegns østlige del. Her har træerne helt anderledes gode forhold og er blevet høje og flotte.

Se Troldeskoven, Danmarks ældte fyrreskov på Naturkanalen

2. Asserbo Slotsruin

Biskop Absalon grundlagde Asserbo Kloster i 1100-tallet. En tid husede klosteret munke af Karteuserordenen. Munkene opgav dog foretagendet efter få år og overdrog Asserbo til Sorø Kloster, som lod skiftende lensmænd
bestyre området og ombygge klosteret.

I 1560 erhvervede kongen borgen og det tilhørende gods, der var opført på det tidligere klosters grund. Men tiden var ikke med slottet.

Efter en hærgende brand og den voldsomme sandflugt blev ejendommen forladt og forfaldt. Bønderne brugte sten fra slottet som byggematerialer, men man kan stadig se ruinerne og den smukke voldgrav, der omgav slottet, og som i dag ligger i idylliske, skovklædte omgivelser.

Læs mere på wikipedia.org

3. Melby Overdrev

Navnet er misvisende, for Melby Overdrev er i virkeligheden en hede – Sjællands eneste store lynghede, der strækker sig over halvanden km2 lige ud til klitten og havet ved Liseleje.

Når heden blomstrer tæt som et lilla tæppe i august er Melby Overdrev allersmukkest. Og der er mange spændende planter og dyr at opleve på heden. Der er sjældne orkideer som f.eks. bakkegøgelilje og flere arter af gøgeurt, fugle som bl.a. hedelærke, natravn og markpiber og 34 rødlistede sommerfuglearter.

4. Torup – den tilsandede landsby

Inde midt i skoven i en irgrøn lysning støder du på udgravningerne fra den gamle landsby Torup, der blev begravet af sand under den store sandflugt.

I 1500-tallet berettes der om en stor landsby på 18 gårde, men i sidste del af århundredet begynder sandflugten for alvor at hærge. I 1592 er der kun seks gårde tilbage. Herefter nævnes Torup ikke længere. Byen var simpelthen forsvundet. Den blev først fundet igen i 1958, hvorefter en af gårdene i den gamle landsby blev udgravet.

5. Tibirke Kirke

Tibirke Kirke var et andet offer for sandflugten. I 1717 nåede sandet helt op til kirkens tagskæg, og man havde seriøse planer om at rive kirken ned og sende materialerne til Grønland. I stedet besluttede Frederik 4., at sandet skulle bekæmpes, og dermed blev kirken reddet.

I dag er kirken det eneste, der er tilbage af det oprindelige Tibirke. Stedets bønder blev beordret til at forlade landsbyen og slog sig i stedet ned i Tisvilde. Fra kirken har man en flot udsigt udover Holløse Bredning.

6. Per Arvids æbletræ

Man mener, at Per Arvid var en af de bønder, der var tvunget til at flytte fra Tibirke, da sandet hærgede. Tilbage blev kun et af hans æbletræer. Det er kun kronen, der ikke er begravet. Men træet lever trofast videre og bærer i gode år små gule æbler.

7. Sandflugtsmonumentet

Den var helt gal med sandflugten, da kongen i 1724 fik en stålsat og hårdhudet tysk ekspert tilkaldt for at dæmme op for sandet. Johan Ulrich Røhl beordrede, at der blev gravet grøfter og bygget 22 km gærder for at hindre sandflugten. Åbne områder blev dækket med tang og græstørv, og så begyndte man at så marehalm og plante pil og kirsebær. Senere også eg og bøg.

På den måde fik Røhl krammet på sandet, og i 1738 blev sandflugtsmonumentet rejst til minde om indsatsen. Røhl var en af de store drivkræfter, men populær var han ikke. Han mente, at bønderne var 'luddovne', og i 1737 blev han fyret pga. klager fra de lokale bønder. Sandflugtsmonumentet står midt i Tisvilde by.

8. Holløse Bredning og Ellemosen

Holløse Bredning hører egentlig ikke med til Tisvilde Hegn. Det er et stort vådområde, der sammen med Ellemosen danner Nordsjællands største sammenhængende moseområde på i alt 205 hektar. Holløse Bredning er på 83 hektar.

Istiden dannede en fjord, der gik ind til Arresø. Men i stenalderen hævede landet sig og lukkede fjorden, så Arresø opstod, og forbindelsen til Kattegat blev afskåret.

I dag er bredningen et genoprettet søområde med øer og et værdifuldt og fantastisk opholdssted for massevis af fugle. Der går en sti fra Tibirke ned til Holløse Bredning, hvor Naturstyrelsen har bygget et fugleskjul i et gammelt pumpehus. Herfra kan man betragte fuglelivet.

9. Oldtidsvejen

Området har været beboet i årtusinder. Det vidner Tibirke oldtidsvej i Holløse Bredning om. Vejen er belagt med store sten og kan dateres til førromersk jernalder, 500 år f.Kr. – år 0. Den blev fundet i 1943 under besættelsen, hvor man gravede tørv.

Man fandt også den hidtil ældste plankevej, der er fundet i Danmark. Et 150 meter langt vejforløb – muligvis en bro – med 400 træpæle viste sig efter en kulstof 14-prøve at stamme helt tilbage til 2.800 f.Kr. Arkæologerne regner med, at pælene har understøttet en plankelagt vej hen over vådområdet. Der går en sti ned forbi oldtidsvejen, der i dag holdes fri for vand.

10. Harehøjene

Tisvilde Hegn kan prale af ikke mindre end 59 gravhøje. Tre af dem kaldes Harehøjene, fordi de danner form af et harespor. Herfra er der en storslået udsigt ud over slette, skov og strand mod Kattegat.

De fleste af gravhøjene, der nu gemmer sig i skoven, stammer fra bronzealderen, og det må have været et imponerende syn, når man dengang sejlede langs kysten og kunne se de mange høje, der vidnede om rigdom og magt.

11. Enebærdalen og Bangs sten

Enebærdalen er et helt specielt, lyst og åbent naturområde i Tisvilde Hegn. Området er stærkt kuperet med enkeltstående gamle træer og masser af ene. Her er jordbunden sandet, men enebærbuskene er nøjsomme og kan klare sig.

Der er 11 gravhøje i området. På en af dem er der rejst en sten for Fr. Bang, skovrider på Tisvilde-Frederiksværk skovdistrikt fra 1876-1900 og sandflugtskommissær i Frederiksborg Amt. Han spillede en vigtig rolle i tilplantningen af Tisvilde Hegn, da han fra 1885 til 1896 fik til opgave at tilplante det 450 ha store overdrev, der i dag udgør Liseleje og Asserbo Plantager.

12. Helenekilde

Nogen siger, at Helene var en from eneboerske fra Sverige. Andre, at hun var en adelskvinde. I alle tilfælde fortæller sagnet, at hun blev skammeligt myrdet, og at liget blev kastet i havet, men flød i land på Tisvilde Strand – båret af en stor sten – og at en kilde sprang ud under hendes båre.

Helenekilde og hendes gravsted har været dyrket langt tilbage i tiden, og fra 1600-tallet ved man, at ikke bare bønder, men også de lærde og selveste Christian 4., begyndte at valfarte til kilden. Syge kom fra nær og fjern for at blive helbredt. Tisvilde blev et kurbadested, og der blev arrangeret kilderejser. Ved de seneste udgravninger har man bl.a. fundet endestykket af en krykke og resterne af små taksigelseskors.

I flere år var det kommunalt vandværksvand, der fyldte kildekarrene, men takket være nye dræn er det nu igen ægte kildevand, der løber på skrænten mellem Strandvejen i Tisvildeleje og Kattegat.

13. Tibirke Bakker

Øst for Tisvilde Hegn ligger Tibirke Bakker på fronten af sandets udbredelse mod øst. Velhavere og kunstnere købte grunde i Tibirke Bakker i starten af det 19. århundrede, fordi de var betaget af områdets skønhed og karakter. Her finder man det første eksempel på et planlagt sommerhusområde i Danmark.

De lyngbeklædte bakker består af store, bølgede moræneskråninger og er på deres højeste punkt hævet 57 meter over havets overflade. Tibirke Bakker ejes stadig af private og er omfattet af en fredning. Det er tilladt at færdes på veje og stier, som bl.a. fører til et storslået udsigtspunkt midt i området, hvorfra man kan skimte Arresø, Gribskov og Roskilde Fjord.

14. Kystvagtstien

Kystvagtstien ligger oppe på den gamle stenalderskrænt 25 m over havet, men er gennemskåret af mange slugter, som ved istidens afslutning ledte smeltevandet ud i havet. Derfor går stien op og ned. Stien var blevet meget slidt og fedtet så nu er den sat i stand. Der er sat omkring 500 trappetrin op i slugterne og nogle steder også en bro i bunden, hvor der var vådt.

Du kan gå på stien, godt 2 km, fra Vagtbakken i Tisvildeleje til Brantebjerg. Sammen vej som kystvagten gik i sin tid. Navnet fortæller næsten historien. Nemlig at kystvagten fra stien havde et godt overblik over strandede både, vraggods og eventuelle ulovligheder. I 1891 blev krovært Johan Martin Nielsen ansat som vagtmester. Hver dag i 24 år patruljerede han på Kystvagtstien.