Grantræerne for enden af vejen Sandet har nemlig i flere vintre været fast overvintringssted for en flok af de fredede skovhornugler. Uglerne har i flere år i træk fundet tilbage til de samme grantræer, hvor de i dagstimerne sidder på grenene tæt ved stammen for at finde læ og ikke mindst ro til at hvile sig, slå mave og sove trygt og i fred.
Mange fugleinteresserede har i de sidste år kigget forbi og med kikkerter og kameraer med lange linser nydt synet og knipset fine billeder af de sovende skovhornugler i fin afstand fra asfaltvejen ca. 20 meter fra grantræerne. Det har skovhornuglerne ikke haft noget imod, da folk stod i tilpas afstand og uglerne derfor bare kunne sove videre.
Efter at Naturstyrelsen nu har taget det sidste hegn ned, så der er blevet offentlig adgang til hele arealet, og det har desværre betydet, at nogle få ivrige fotografer ikke længere nøjes med at kigge på uglerne fra asfaltvejen, men er gået helt ind under træerne for at se på og tage deres billeder af uglerne. Det bryder skovhornuglerne sig absolut ikke om, og i stedet for at sove sødt er de i stedet vågne og på vagt. Naturstyrelsen har sågar fået at vide, at der er folk, som har rystet grantræerne for at få uglerne på vingerne – bare for at kunne tage de bedste fotos af uglerne.
”Det sidste er absolut ikke OK. Skovhornuglen er en fantastisk fugl, som ikke er så hyppig en gæst på Værløse-egnen. Normalt vil en skovhornugle der sover, have lukkede øjne, være afslappet og med en bred krop og de karakteristiske fjerhorn vil ligge ned. Men når den bliver forstyrret, så åbner den øjnene, hornene rejses, kroppen bliver lang og tynd og den stakkels ugle går i alarmberedskab.” fortæller Jan Smidt fra Dansk Ornitologisk Forenings afdeling i Furesø Kommune. ”Jeg kommer ofte i området for at nyde fuglelivet gennem kikkerten og jeg kan se, at her kommer flere og flere for at opleve uglerne. Det er absolut positivt at folk kommer for at se fuglene, men der er altså desværre også nogle få, som ikke nøjes med at betragte dem på respektfuld afstand, men går helt tæt på. Det er ærgerligt, fordi det forstyrrer uglerne, og vi kan oven i købet risikere, at de bliver så stressede, at de vælger at flytte.”
Naturstyrelsen har netop plantet brombærplanter under grantræerne, for at få folk til at holde afstand. Målet er, at når planterne har vokset sig store vil brombærrenes torne være med til at holde folk på betryggende afstand. Det er buskene desværre ikke endnu, og tydeligvis respekterer enkelte ikke, at fuglene har brug for ro.
”Det er selvfølgelig dejligt at se, at der kommer så mange for at se uglerne og nyde naturen på flyvestationen. Men ugler er lige som os mennesker; de bryder sig ikke om at blive forstyrret, mens de hviler. Så nøjes med at betragte uglerne på afstand!” siger Charlotte Mølgaard fra Naturstyrelsen Hovedstaden.
Skovhornugler er kendt for flere år i træk at vende tilbage til samme overvintringssted og netop som her gerne i større grupper. Når mørket falder på vågner ugler for at flyve ud på musejagt inde i skovene eller rundt i haverne.
”Vil man gerne opleve en ugle på vingerne om dagen, så ses den sjældne mosehornugle også af og til på flyvestationen. Som den eneste ugle jager den om dagen og er man heldig kan man se den flyve hen over græssletterne på udkig og jagt efter mus i skumringen. I modsætning til skovhornuglen, så foretrækker mosehornuglen de åbne sletter, hvor den hviler om dagen” fortæller Naturstyrelsen.