Ny plejeplan for Kalvebod Fælled

Plejeplanen for delområderne 2, 3 og 4 på Kalvebod Fælled er udarbejdet på baggrund fredningskendelsen for Kalvebod Fælled, der specificere at der skal udarbejdes 5 årige plejeplaner for det fredede område. Plejeplan indeholder en gennemgang af status for området, en opstilling af målsætninger for området, samt retningslinjer for plejetiltag i den 5-årige periode 2021-2025. Plejeplanen har fulgt Naturstyrelsens proces for udarbejdelse af planer med offentlig høring og inddragelse.

Fredningens formål er at sikre og forbedre områdets biologiske og landskabelige værdier. Desuden at fastholde og regulere den almene færdselsret og områdets anvendelse til fritidsformål. Plejeplanen består af en række tiltag til gavn for naturen og friluftslivet i området. Et af tiltagene indebærer ændring af grøfteprofilerne, til gavn for vadefugle og padder. Dette tiltag udføres inden for nærmeste fremtid

Plejeplanen for Kalvebod Fælled er omfattet af miljøvurderingslovens § 8, stk. 2, da denne fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser. Naturstyrelsen gennemførte derfor en screening af planen efter kriterierne i lovens bilag 3, for at kunne bestemme planens sandsynlige indvirkning på miljøet. På baggrund af screeningen og høring af berørte myndigheder, træffer Naturstyrelsen hermed afgørelse om, at der ikke er krav om miljøvurdering af plejeplanen for delområde 2, 3 og 4 på Kalvebod Fælled. Afgørelsen er truffet med hjemmel i miljøvurderingslovens (MVL) § 10. Forud for afgørelsen har naturstyrelsen hørt berørte myndigheder jf. MVL §32. Naturstyrelsens afgørelse offentliggøres hermed, jf. MVL § 33. Begrundelsen for afgørelsen er truffet på baggrund af screeningen og høringen. Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet i overensstemmelse med miljøvurderingslovens § 48. Klagevejledning findes som bilag i screeningsafgørelsen.

 

Se Screeningsafgørelse Plejeplan Kalvebod Faelled 2021

 

Se Plejeplan For Delområde 2, 3 og 4 på Kalvebod Fælled

Link til plejeplanen & screeningsafgørelsen