Ny rapport fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet – og dens betydning for arbejdet med dyrene i naturnationalparkerne

25-08-2022

Institut for Husdyrvidenskab på AU har på Naturstyrelsens foranledning udarbejdet en rapport (vidensyntese) om erfaringer med tilsyn af store flokke græssende pattedyr i europæiske naturparker. Naturstyrelsen redegør her for baggrunden for undersøgelsen, og hvordan viden herfra vil blive brugt i udarbejdelse af et system (en protokol) for tilsyn med dyrene.

Baggrund

I de kommende naturnationalparker skal dyrevelfærden være i orden for de græssende dyr, der sættes ud i parkerne. Dyrene skal leve frit i naturnationalparkerne og have så lidt omgang med mennesker som muligt. Dyrene vil få et anderledes frit liv, hvor de i langt højere grad end uden for parkerne har mulighed for at udøve naturlig adfærd. Dette stiller store krav til, hvordan tilsynet af dyrene skal foregå. Et centralt omdrejningspunkt i arbejdet med at sikre dyrevelfærden er at tilvejebringe en protokol, der skal udgøre grundaget for det tilsyn af husdyr, som Naturstyrelsen skal gennemføre i naturnationalparkerne.

Vidensyntese

Til protokollen for tilsyn med dyr er det oplagt at undersøge, om der allerede findes andre validerede protokoller eller sundhedsvurderingssystemer i Danmark eller Europa. Derfor bad Naturstyrelsen tilbage i foråret 2022 forskere fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet om at undersøge, om der findes sådanne validerede protokoller for helårsgræsningsprojekter med kvæg, heste eller bison. 

Institut for Husdyrvidenskab har identificeret en række helårsgræsningsprojekter med heste, kvæg og europæisk bison, hvoraf syv er nærmere beskrevet i forskernes rapport, også kaldet vidensyntesen. Naturstyrelsen modtog vidensyntesen den 30. juni lige før sommerferien, og er nu ved at skabe et overblik over rapporten og det omfattende materiale som Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet bygger deres rapport på. Umiddelbart vurderer forskerene, at det ikke ser ud til at være nogle vurderingssystemer, som Naturstyrelsen kan overtage direkte, men der er flere væsentlige elementer, som kan anvendes i den protokol, som nu skal udvikles.

At det ikke er muligt at finde en protokol, som kan anvendes 1:1, kommer ikke bag på Naturstyrelsen, da styrelsen har fulgt forskningen og debatterne om helårsgræsning tæt gennem en lang årrække. Med vidensyntensen bliver det bekræftet, at der ikke findes en protokol, som kan bruges direkte i de kommende naturnationalparker. Nu er opgaven derfor i stedet, at der skal udvikles et system, som kan anvendes og som evt. kan tilpasses i takt med de praktiske erfaringer, der opnås i naturnationalparkerne.  

Den videre proces

Naturstyrelsen har mangeårig erfaring med tilsyn med egne dyr under hegn med helårsgræsning fx hestene på Sydlangeland, bison på Bornholm og studene i Aal Plantage i Vestjylland. Desuden foregår der græsning på ca. 37.000 hektar af statens arealer, så tilsyn med dyr i store indhegnede naturområder er ikke nyt for styrelsen. Naturstyrelsen har endvidere i forbindelse med etablering af naturnationalparkerne ansat en dyrlæge, der skal indgå i den faglige rådgivning om bl.a. tilsyn med dyrene.

Erfaringer fra arbejdet med tilsyn med dyr kombineret med dyrlægefaglige kompetencer i Naturstyrelsen og med det videnskabelige grundlag fra vidensyntesen bringes nu ind i arbejdet med at udvikle en protokol for tilsyn med de store græssende pattedyr i de kommende naturnationalparker.

Naturstyrelsen er løbende i dialog med Fødevarestyrelsen og relevante eksperter og interessenter om at udarbejde protokollen. Styrelsen forventer at kunne have en gennemarbejdet protokol til tilsyn med de store græssende pattedyr på bestandsniveau i naturnationalparker klar til indvielsen af den første naturnationalpark.    

Link til rapporten: 

https://pure.au.dk/portal/files/278633797/Vidensyntese_Systemer_af_relevans_for_vurdering_af_dyrevelf_rden_hos_store_gr_ssere_med_bilag.pdf