Læs mere om Schweiss-registeret her
Riflen er indskudt, grejet er tjekket, og der er styr på bukkene og pürsch-stierne. Jægerne er klar til bukkejagten. Men selv for en dygtig og rutineret jæger kan uheldet være ude, og bukken kan springe videre og være svær at finde, på trods af at skuddet har ramt godt.
”Selv de bedste forberedelser er ikke en garanti mod anskydning. Som jæger er det derfor altid klogt at forberede sig mentalt på, at en glad bukkejagt kan ende på den måde,” konstaterer Ulrik Lorenzen, skovrider ved Naturstyrelsen.
”Enhver jæger kommer formentlig på et eller andet tidspunkt i et lang og godt jægerliv til at anskyde et dyr. Men det er ikke noget man skal skamme sig over, hvis man sørger for at få hurtig hjælp af en hundefører fra Schweiss-registeret, som kan finde dyret,” siger han.
Hundeførerne har tavshedspligt
Schweiss-registeret råder over ca. 175 dygtige hundeførere med egen hund. Registeret bliver overordnet administreret af Miljøstyrelsen, mens Naturstyrelsen tager sig af sekretariatsfunktionen og koordineringen af hundeførernes arbejde.
Hundeførerne er alle frivillige, de får ikke løn for eftersøgningsarbejdet, og de bor spredt over hele landet, så der altid vil være én til rådighed der, hvor jagten foregår. Hundeførerne har desuden tavshedspligt.
”Og husk, at din opringning aldrig kommer til ulejlighed, og der er altid hjælp at hente, når du har anskudt et dyr. Schweiss-registrets ekvipager bliver bare bedre, jo mere de bliver brugt. Så ring endelig, og ring hurtigt,” opfordrer Ulrik Lorenzen.