Naturstyrelsen er i gang med at omstille store dele af de statslige naturområder til vildere natur herunder urørt skov.
I den forbindelse bliver både selve udpegningerne af de urørte skove og de efterfølgende konkrete forvaltningsplaner, der beskriver den fremtidige forvaltning af den enkelte skov, sendt i offentlig høring.
I forbindelse med de første 22 forvaltningsplaner var der udarbejdet såkaldte miljøscreeninger af planerne, der sammen med planerne blev sendt i offentlig høring i juli 2022. På baggrund af rådgivning fra Kammeradvokaten om forståelsen af bl.a. EU-domstolens praksis om miljøvurderingsloven, ændrer Naturstyrelsen sin praksis.
Fremadrettet vil Naturstyrelsen kun træffe afgørelser om miljøscreening for forvaltningsplaner, når der er krav om til det. Forvaltningsplanerne er ikke automatisk omfattet af miljøvurderingsloven, og der derfor heller ikke er pligt til at foretage miljøscreening af forvaltningsplanerne.
Der er kun pligt til at træffe afgørelse om miljøscreening i de tilfælde, hvor planerne kan have en væsentlig indvirkning på et habitatområde. Det vil sjældent være tilfældet med forvaltningsplanerne, da de netop skal understøtte bevaringsmålsætningerne i Natura 2000-planerne.
I forbindelse med den offentlige høring af planerne blev der klaget over tre af afgørelserne om miljøscreeninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Naturstyrelsen ser nu på de afgørelser igen.
I denne fornyede behandling vil Naturstyrelsen beskrive vurderingen mere tydeligt end i de første forvaltningsplanerne, herunder hvorfor planerne ikke vil betyde en væsentlig negativ påvirkning af Natura 2000-områderne eller strengt beskyttede arter. Herefter vil planerne blive endeligt vedtaget.
Naturstyrelsen skal i de kommende år udarbejde yderligere op til 200 forvaltningsplaner for urørt skov.
Som hidtil gennemføres offentlig høring af kommende forvaltningsplaner, og Naturstyrelsen vil fortsat inddrage de input, der kommer i forbindelse med høringerne. Ligeledes vil der som tidligere skulle udarbejdes miljøvurderinger af nye udpegninger af urørt skov, ligesom visse større tiltag som led i naturgenopretningen også vil kræve særskilte tilladelser, der evt. også vil skulle miljøvurderes.
Fakta boks: Baggrunden for de 22 forvaltningsplaner
- Den kommercielle skovdrift er allerede stoppet i de områder, som de 22 forvaltningsplaner gælder for. De har siden 2018-2021 været udlagt som urørt skov. I senere udlagte urørte skove udfases skovdriften trinvist i henhold til de politiske aftaler.
- Da skovene i lang tid har været designet til skovdrift, er det nødvendigt med en vis naturgenopretning af områderne, hvor der fældes og fjernes træer af hensyn til truede lyselskende arter, eller før genetablering af skovens vådområder, så der skabes lysninger og variation.
- Forvaltningsplanerne beskriver den fremtidige forvaltning af de udlagte urørte skove, herunder den naturgenopretning, der skal foregå.
- De træer, der fældes som led i naturgenopretningen, skal som udgangspunkt blive liggende i skovbunden. Undtaget er dog ikke-hjemmehørende arter så som sitkagran og contortafyr, der bliver fjernet fra skovene og solgt.
- Forvaltningsplanerne er udarbejdet med udgangspunkt i ”Overordnede retningslinjer for forvaltning af urørte skove, der udlægges som følge af aftale af 9. juni 2020 om udlæg af urørt skov i statens skove”, som blev politisk godkendt i juni 2021.
- I processen med udformning af planerne er der afholdt lokale møder og offentlige ture i de berørte skove, hvor der har været drøftelser af mulige tiltag med alle interesserede.