For langt de fleste af os ligner den enhver anden summende bi.
Derfor var det også et lykketræf af de helt store, da biolog Hjalte Kjærby fik et eksemplar af den sjældne vulstmaskebi med hjem til nærmere undersøgelse fra en tur i felten i Gribskov i Nordsjælland.
- Jeg gik i et område, der mest bestod af en skyggefuld skov, hvilket biologisk set er ret kedeligt. Der løb dog en grusvej igennem, og her voksede der nogle blomsterende eksemplarer af planteslægten potentil. Der var en del maskebier af forskellige størrelser i blomsterne, og jeg samlede en håndfuld af dem. En af dem viste sig så at være vulstmaskebien - det var en fed overraskelse!, siger Hjalte Kjærby.
Han er en del af det hold af biologer, der blandt andet undersøger bier, svirrefluer og sommerfugle i udpeget urørt skov som en del af en større kortlægning af biodiversiteten for Naturstyrelsen.
Arten vulstmaskebi er ikke set i Danmark siden 1971, hvor der blev fundet to individer på Anholt. Fundet kaldes derfor en mindre sensation i fagkredse, da maskebier er en af de slægter af bier, der er allersværest at artsbestemme.
Billederne af bien har da også været forbi både danske og internationale eksperter, før man nu et halvt år efter fundet med sikkerhed tør sige, at der er tale om en vulstmaskebi.
Godt udgangspunkt for flere sjældne arter
Ligesom sine søsterarter lægger vulstmaskebier sine æg i hulrum som eksempelvis billers boregange i dødt træ eller i visne plantestængler. Noget af det, der bliver mere af i takt med, at den kommercielle skovdrift stopper, og naturen bliver vildere i flere skove.
Gribskov er en af Danmarks største og ældste skove og er efter en målrettet indsats blevet dobbelt så våd, som den var for 30 år siden. Her har Naturstyrelsen blandt andet lukket en lang række menneskeskabte grøfter for at genetablere flere moser, vandhuller og småsøer til fordel for både dyr og planter.
Området, hvor vulstmaskebien blev fundet i Gribskov, er også under udvikling til at blive moseområde igen med mere vand og dødt ved.
- Vulstmaskebien i Gribskov er et virkelig glædeligt genfund, og jeg håber og tror på, at det ikke er sidste gang, vi ser den. Langt de fleste statsskove blev i sin tid plantet med produktion for øje. De sidste mange år er de drevet i en mere naturnær retning, og fundet af den sjældne vulstmaskebi i Gribskov vidner om, at der mange steder er skabt et godt udgangspunkt for flere sjældne og truede arter, siger Jens Bjerregaard Christensen, skovrider i Naturstyrelsen.
Naturstyrelsens kortlægning af naturens tilstand i 20 urørte statsskove løber fra 2021-2023 og er støttet af AAGE V. JENSEN NATURFOND. Undersøgelsen skal give Naturstyrelsen overblik over, hvad status er for biodiversiteten lige nu og her. Dermed får man en mulighed for at gentage tilsvarende undersøgelser i fremtiden, når de urørte skove og naturgenopretningen i områderne forhåbentlig har haft en positiv effekt på biodiversiteten.
Sidste år blev den uddøde urskovssvirreflue fundet i Stenderupskovene ved Kolding i forbindelse med samme kortlægning.
Fakta: Vulstmaskebi (Hylaeus angustatus)
- Vulstmaskebien har sit navn på grund af en bule (vulst) rundt om brystet.
- Bien blev fundet i Gribskov i juli 2022 i forbindelse med Naturstyrelsen kortlægning af naturens tilstand i 20 urørte skove
- Arten er kun kendt i Danmark fra et tidligere fund af to hunner ved Nordbjerg på Anholt i 1971.
- Trods efterfølgende kortlægninger på øen har det ikke været muligt at genfinde arten på Anholt, og man har vurderet, at de to individer har været strejfere fra Sverige.
- Arten har sin hovedudbredelse syd og øst/nordøst for Danmark
- Hylaeus angustatus er i Tyskland knyttet til især lysåbne skove, skovbryn og ruderater (rydninger, tomter eller byggepladser).
Kilde: Den danske Rødliste 2019, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet
Kontakt:
Naturstyrelsens pressetelefon 7254 3004