En nylig opgørelse viser, at Naturstyrelsen nu er over halvvejs i planlægningen af den indsats, der skal være med til at reducere CO2-udledningen fra lavbundsjorder i landbruget. Der er gang i 34 projekter med et samlet areal på 10.315 hektar. Det er over halvdelen af de i alt 18.500 planlagte hektar, som styrelsen skal bidrage med inden udgangen af 2030. Og der er mange flere projekter i pipeline.
Projekterne går kort fortalt ud på at tage kulstofrige lavbundsjorder ud af landbrugsproduktion og gøre dem våde. Det sker typisk ved at fjerne dræn, lukke grøfter og hæve vandstanden. Når de kulstofrige jorder er dækkede af vand, får de tilført mindre eller slet ingen ilt, og nedbrydning af kulstofindholdet vil ske langsommere eller helt ophøre. Dermed stopper også udledningen af CO2 til atmosfæren.
- "Ifølge Klimarådet er udtagning af lavbundsjorder virkelig noget, der batter, når det handler om at reducere udledningen af CO2 fra det danske landbrug. Derfor er jeg også meget glad for, at det gode samarbejde mellem Naturstyrelsen og lokale lodsejere sikrer, at vi får sat gang i projekter landet over, siger vicedirektør i Naturstyrelsen", Signe Nepper Larsen.
Det er ambitionen, at der på landsplan skal udtages i alt 100.000 hektar lavbundsjorder, hvoraf Naturstyrelsen står for de ca. 18.500 hektar. Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen står for andre projekter og ordninger.
Fakta
- Som en del af aftalen fra 2021 om en grøn omstilling af landbruget vedtog et bredt flertal af Folketingets partier, at Naturstyrelsen skulle have 2,46 mia. kroner til at gennemføre klima-lavbundsprojekter overvejende sammen med private lodsejere.
- Vejen til et færdigt klima-lavbundsprojekt er tidskrævende, da det bl.a. bygger på forhandlinger og frivillige aftaler med lodsejerne. Et projekt kan tage alt mellem 3-7 år afhængigt af projektets delprocesser, som er screening, forundersøgelser, myndighedstilladelser, lodsejerforhandlinger, jordfordeling og anlægsarbejder.
- Der er mange aktører ud over lodsejerne, der er med til at sikre succesen i klima-lavbundsprojekterne. Naturstyrelsen samarbejder med kommunerne, landbrugsorganisationerne og deres udtagningskonsulenter, Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen.
- Klimarådet vurderer, at det samlede dyrkede lavbundsareal i Danmark i 2020 var godt 170.000 hektar, og i 2018 udledte de jorder ca. 4,8 mio. ton CO2-ækvivalenter, svarende til 70 pct. af udledningen fra Danmarks samlede personbilpark.
- De kulstofrige lavbundsjorder står for over halvdelen af dyrkede arealers udledning af CO2, selvom lavbundsjorderne kun udgør 7 pct. af Danmarks landbrugsareal. Naturstyrelsen laver altid en faglig vurdering af, om de arealer, der indgår i en teknisk forundersøgelse, i sidste ende leverer den ønskede CO2 tilbageholdelse.
- Læs også Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
Kontakt:
Naturstyrelsens pressetelefon på 72543004