De hvidbrystede præstekraver indtager Margrethe Kog

I Margrethe kog har Naturstyrelsen Vadehavet mulighed for til en vis grad at afbøde tørkeperioder ved at pumpe vand ind i området, men alligevel skete der en udtørring af engene i juni måned i år. Det resulterede i store flader med sort jord eller områder med helt lavt græs. Skidt for nogle arter, men lige noget for den hvidbrystede præstekrave, som kvitterede med 10 par i kogen. Det er usædvanligt mange par, og noget som rykker ved bestanden i vadehavsområdet i 2023. En fugleart, som vi i Sønderjylland hovedsageligt har ynglende på stranden på Rømø, men som sagtens kan være på engarealer, hvis forholdene er til det.

Et par hvidbrystede præstekraver i Margrethe kog syd, 2023 (foto: H. Haaning Nielsen)

Rede med æg af hvidbrystet præstekrave, godt kamufleret. (foto: H. Haaning Nielsen)

Hvad kan der i øvrigt siges om ynglesæsonen 2023?

Nogle bestande har fortsat et højt niveau, bl.a. med mere end 100 par klyder og rødben, ligesom der er gode bestande af sjældne ænder såsom skeand (10 par) og atlingand (30 par). Stylteløberen ynglede med tre par igen i år, om end det er tvivlsomt om der kom flyvefærdige unger ud af besværet. Brushane holdt stand med 2 ynglepar - en del brushøns så området an i maj måned, men valgte ikke at yngle.

Flyvende atlingænder I Margrethe kog syd 2023, en afrikatrækker slår sig ned (foto: H. Haaning Nielsen)

Året var ikke godt for stor kobbersneppe, hvor der kun blev optalt 6 par med unger. Rødben ville gerne yngle i området, men havde relativ ringe succes, da der kun var 39 par med unger, svarende til 38 % klækningssucces, set i relation til sidste års 73 %. Det kan muligvis skyldes tørken, som giver ungerne mindre fødeudbud, og røveri af æg fra ræv eller mårhund. Fjordterne etablerede sig kun med 2 par på øerne i klæggraven, mod 7-9 par sidste år, og endnu flere året før.

Ovennævnte tal bygger på den årlige optælling af Henrik Haaning Nielsen og han udarbejder for Naturstyrelsen Vadehavet hvert år en ynglefuglerapport - se rapporten her.

Rapporten dækker ca. 470 ha af den ca. 800 ha store Margrethe kog syd. Saltvandssøen og ferskvandsreservoiret er ikke omfattet.

Margrethe kog syd kan med de rette forhold producere ynglefugletal som væsentligt påvirker bestandene i vadehavsregionen og for nogle arter også på landsplan. Naturstyrelsen arbejder for, at Margrethe kog skal rumme et bredt udvalg af engfugle. Her skal der være liv og store bestande. Derfor yder vi fire hovedindsatser – og du kan blive klogere på dem herunder.

Engfugleforvaltnings 4 hovedindsatser

1. Vand tilgængeligt for fugle på enge og i grøfter marts-juli.
2. Drift med kreaturer (og ofte supplerende slåning), som tager hensyn til jordrugende fugle, og skaber en åben og lav tue-struktur på engen.
3. Reducere risiko for rovdyr. Ved målrettet bekæmpelse af rovdyr som ræv og mårhund, og ved at etablere øer med vand omkring.
4. Overvågning og årlig opfølgning. Fuglenes succes det enkelte år bruges til at justere vores indsats de efterfølgende år.

Ud over ynglefugle, så er hele Margrethe kog syd et vigtigt område for trækfugle, og som en lille kuriositet blev Danmarks fugleart nr. 500 fundet i år under en optælling af ynglefugle. Det var en Kaspisk præstekrave.