Der ligger træspåner på jorden, der er bidemærker i træerne og dæmninger i å-løbene.
Måske er du selv stødt på spor efter de store gnavere, hvis du har slentret en tur gennem Klosterheden Plantage. Der bor nemlig en bestand af bævere i plantagen, efter de blev genudsat dér for 25 år siden.
Den 8. oktober 1999 fik 18 bævere nemlig et nyt hjem, og den jyske bestand er siden vokset til over 300 dyr, ifølge Miljøstyrelsens seneste opgørelse.
- Bæveren er en fantastisk art, fordi den skaber noget af dén natur, vi mangler i Danmark. De gnasker i træerne, vælter dem og bygger dæmninger. De ændrer i landskabet og skaber dynamik. Og på den måde er de med til at skabe levesteder for en række dyre, svampe- og plantearter, siger seniorkonsulent i Naturstyrelsen, Thomas Borup Svendsen.
Bæveren er en nøgleart
Bæveren har tidligere levet naturligt i Danmark, men blev udryddet for omkring 2500 år siden.
Arten blev genindført, fordi det er en nøgleart. Den er med til at skabe en vildere natur, når den laver om på landskabet, og der opstår skovsumpe, småsøer, dødt træ i skovbunden og lysninger i tætte krat. Og bæverens bidrag til nye levesteder giver gunstige betingelser for en række sjældne og truede arter.
Det kan eksempelvis have været medvirkende til, at der nu er otte flagermusarter i Klosterheden. Tidligere var der kun én.
Bæveren anses i dag som en integreret del af den danske natur i Vestjylland, da den har spredt sig via vandløb og åer til andre områder – end bare Klosterheden Plantage. I dag findes der også bævere i Thy og Vesthimmerland, men den er især udbredt i Midt- og Vestjylland.
Kan skabe konflikter
Bæverens aktiviteter kan dog også udfordre, særligt når bæverdæmninger giver oversvømmelser af landbrugsarealer - eller når den fælder træer i skove, frugtplantager og haver.
- Bæveren kan også skabe konflikter i forhold til fx laks og ørred, som vandrer i vandløbene til deres gydeområder. Problemet er især knyttet til vandløb, som er gravet til kunstigt dybe kanaler for at aflede drænvand. Kommuner og frivillige gør en stor indsats for at skabe passage i bæverdæmningerne i de perioder, hvor fiskene vandrer, siger forstfuldmægtig Ejgil Andersen fra Styrelsen for grøn arealomlægning og vandmiljø.
Derfor arbejder Naturstyrelsen løbende for, at bæveren kan sameksistere med dens omgivelser – blandt andet ved at fjerne dæmninger i problemfyldte områder.
- Bæverne er en berigelse for vores natur, fordi det er en nøgleart. Derfor er det også vigtigt, at den er her. Men dens aktiviteter kan skabe gener – og derfor sørger vi også for, at mindske problemerne, så vi kan leve sammen med bæveren, fortæller Thomas Borup Svendsen.
Fakta om bæveren
- Bæveren er Europas største gnaver. Den lever i alle slags ferskvandssystemer, men foretrækker generelt små til mellemstore vandløb med bevoksning langs kanten.
- Seneste opgørelse fra Miljøstyrelsen viser, at der i 2020 var mellem 270-315 bævere i Vestjylland. Næste opgørelse foretages i 2026.
- Bæveren er fredet, og den er omfattet af habitatdirektivets beskyttelse som bilag IV-art.
- Bæveren er en økologisk nøgleart. Det betyder, at dens levevis skaber levesteder for en lang række andre organismer.
- Naturstyrelsen kan rådgive og assistere med henblik på at afhjælpe og reducere eventuelle problemer med bævere.
- Styrelsen for grøn arealomlægning og vandmiljø har ansvaret for forvaltningen af bævere i Danmark.