Naturstyrelsen oplever rekordinteresse for shelters

Interessen for at overnatte i naturen vokser. Det viser nye tal for shelter-bookinger fra Naturstyrelsen. Find din næste shelteroplevelse på udinaturen.dk

Foto: Jacob Nøhr Schubart

Danskerne har for alvor fået smag for at overnatte i naturen. I 2025 blev Naturstyrelsens shelters booket til omkring 37.000 overnatninger – en stigning på cirka 23 procent sammenlignet med året før.

Også i første halvår af 2026 fortsætter udviklingen med 14.000 shelterbookinger i første halvår mod 12.000 bookinger i samme periode sidste år, svarende til en stigning på knap 17 procent.

Prøv det af til Nat i Naturen

Den voksende interesse for friluftsliv går godt i tråd med arrangementet Nat i Naturen, der løber af stablen 5. og 6. september 2026. Her inviterer Naturstyrelsen sammen med Friluftsrådet, Det Danske Spejderkorps og Ungdomsringen til omkring 100 arrangementer over hele landet til en anderledes oplevelse i naturen. Arrangementerne er støttet af Nordjyllands Fonden.

- Vi kan se, at stadig flere danskere gerne vil bruge naturen – både til en kort gåtur og til en overnatning under åben himmel. Det er vi selvfølgelig utrolig glade for,” siger Signe Nepper Larsen, vicedirektør i Naturstyrelsen.

Naturstyrelsen har 576 shelters fordelt over hele landet, hvor 373 skal bookes på forhånd, og du kan finde alle shelters og teltpladser på udinaturen.dk.  

Book dit shelter HER