Solen skinnede og bygerne holdt pause, da den nye minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen 15. juni 2026 besøgte to af Naturstyrelsens projekter nær Kolding for at blive klogere på Naturstyrelsens store arbejde med den grønne omstilling.
Første stop var Hoppeshuse Skov, hvor Naturstyrelsens vicedirektør Mads Jensen, skovrider Inken Breum Larsen og skovfoged Jørgen Møller-Nissen gav ministeren en introduktion til styrelsens arbejde med skovrejsning, hvis hovedformål er at beskytte grundvandet i skovområderne, lagre CO2 i træerne og skabe bedre muligheder for friluftsliv.
Danmark har i dag cirka 643.000 hektar skov, svarende til omkring 15 procent af landets areal. Frem mod 2045 skal der etableres 250.000 hektar ny skov i Danmark. Heraf rejser Naturstyrelsen 20.000 hektar ny statsskov – et areal på størrelse med Møn.
Vicedirektør Mads Jensen fortalte blandt andet, at statslig skovrejsning stort set altid er baseret på samarbejdsaftaler med kommuner og vandforsyningsselskaber, som også er med til at finansiere skovene.
Hoppeshuse Skov ligger fire kilometer syd for Kolding og er etableret løbende siden 1998. Den del af Hoppeshuse Skov, som ministeren besøgte, er cirka 15 år gammel og allerede så tilgroet, at det giver fornemmelsen af at gå i en skov.
Skoven er i dag cirka 160 hektar, og inden for de næste par år skal der plantes yderligere ti hektar.
Store mængder tørv giver mulighed for klimagevinst
Næste stop på ministerens besøg var Naturstyrelsens klima-lavbundsprojekt Brunmose, som ligger på tørveholdige marker nær byen Ødis i Kolding Kommune.
Projektlederne Jakob Humaidan og Anne Foged Pedersen kunne fortælle, at Naturstyrelsens indledende screening og efterfølgende forundersøgelser har vist, at området rummer et stort potentiale for at etablere et klima-lavbundsprojekt på cirka 330 hektar.
Når vandstanden i et område med tørveholdig jord hæves ved blandt andet at lukke dræn og grøfter, bremses nedbrydningen af tørven, og det reducerer udledningen af CO2 og andre drivhusgasser.
Naturstyrelsens klima-lavbunds- og kvælstof-vådområdeprojekter er afgørende for at realisere målene i Den Grønne Trepart.
Trepartsaftalen sætter et nationalt mål om at udtage 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde frem mod 2030. Naturstyrelsen bidrager til målsætningen gennem etablering af klima-lavbundsprojekter på 56.830 hektar og kvælstof-vådområder på 6.700 hektar.
Ingen projekter uden velvillige lodsejere
Før et projekt som klima-lavbundsprojektet Brunmose for alvor kan realiseres, skal lodsejerne i området have lyst til at sælge deres jord til Naturstyrelsen eller bytte jorden for et stykke jord uden for projektområdet.
Derfor har Naturstyrelsen erhvervet en del jord uden for projektområdet, som kan benyttes som ”byttejord”, og medarbejdere har været på besøg hos en lang række lodsejere i området for at drøfte mulighederne for at erhverve deres jord til projektet.