I skovene ved Oksbøl – nærmere bestemt i Vrøgum Plantage – ligger en af Danmarks største myrekolonier. Kolonien består af en kæmpe stor modertue omkranset af omkring 50 mindre myretuer. En modertue er den første myretue i et område og årsagen til, at en myrekoloni opstår.
Det er Ida Cecilie Jensen, som er biolog og har en PhD i myrer, der har opdaget kolonien, og hun er særligt fascineret af modertuens størrelse:
- Modertuen en af de største i Danmark. Myretuer er lige så store under jorden som over jorden – så den er kolossalt stor. Det er svært at slå fast, hvor gammel den er, men kigger man på, hvor mange myretuer der er i nærheden, så er mit bedste bud, at den er omkring 100 år gammel.
Der er ikke længere så stor aktivitet i den store modertue, men det er der til gengæld i de 50 omkringliggende myretuer, der alle har deres oprindelse i den store tue. Myrerne er af arten ”lille skovmyre”, og tuernes dronninger er relaterede til hinanden. De cirka 400 millioner myrer i tuerne arbejder derfor sammen som i én stor familie.
Myrer bidrager til skovens sundhed
Skovrider Peder Bach Thøgersen fra Naturstyrelsen Blåvandshuk glæder sig over opdagelsen af den store myrekoloni.
- Vi vidste, at der var mange myretuer i den del af plantagen, men vi var ikke klar over, at der var tale om en så stor og unik koloni af myrer. Det er vi ret stolte af. Myretuer er en del af vores natur i skovene og vækker fascination, hvad enten man er barn eller voksen. Derfor er det jo helt fantastisk, at man her i området både kan opleve den gamle modertue og en af Danmarks største levende myrekolonier.
En ting er størrelsen af myrekolonien, noget andet er, at myrerne rent faktisk også er vigtige for skovens sundhed.
- Forskningen viser, at myrerne har bakterier på deres fødder, som ikke blot beskytter myrerne selv, men også de planter og træer, som de færdes i. Hvis der er myrer i et æbletræ, så er der for eksempel mindre risiko for, at træet får sygdomme, lyder det fra Ida Cecilie Jensen, der samtidig opfordrer alle besøgende til at passe på de myretuer, de møder i skoven – både for myrernes skyld, men også af hensyn til skovens sundhed og økosystem.
Nåletræer vil forsat være i skovene
Det er vigtigt for myrernes overlevelse, at der er nåletræer, hvor de bor. De bruger de vandafvisende nåle til deres boliger, og de får mad fra bladlus, som bor i nåletræerne.
På statens naturområder er der også fremover nåletræer, selvom man flere steder fælder ikke-hjemmehørende træarter som eksempelvis sitka-graner i overgangen til urørt skov.
Der, hvor Naturstyrelsen fælder ikke-hjemmehørende nåletræer, vil der stadig være hjemmehørende nåletræer og enkelte europæiske træarter som skovfyr, rødgran og ædelgran. Det gælder for eksempel i Vrøgum Plantage. I de statsskove, der bruges til skovdrift, vil der som hidtil være nåletræer mange steder.
Så der vil altså fortsat være nåletræer i statens skove, som myrerne kan benytte til bolig og spisekammer.
Fakta om myrerne og deres liv i kolonier
- Langt de fleste myrer er hun-myrer. Han-myrerne ser man sjældent. De har vinger og lever kun kort tid, da deres primære funktion er at befrugte en dronning. Det er kun dronningerne, der kan få afkom – de andre hunner er sterile.
- Myrerne har en klar arbejdsfordeling. Nogle myrer arbejder inde i tuerne med at passe æg, larver og pupper, mens andre arbejder uden for tuerne med at hente mad og beskytte tuerne.
- Tuerne i en myrekoloni har forskellige funktioner. Nogle tuer er fyldt med dronninger, æg og pupper, mens andre tuer tjener som bolig for arbejdsmyrerne. Få tuer er udvalgt til vinterresidens. Her samler myrerne sig om vinteren, når de går i hi for at holde varmen og overleve.
- Myrerne har ingen leder, selvom deres samfund virker meget velorganiseret. De er styret af instinkter og et kastesystem defineret af myrernes udseende og størrelse. Derudover kan en myre overtale de nærmeste myrer til at gøre det samme, som den selv gør. Størstedelen af kommunikationen foregår via feromoner – duftstoffer, der er usynlige for os mennesker.
- Myrerne ”holder bladlus”, som landmænd holder kvæg. De placerer bladlusene i de omkringliggende nåletræer og ”malker” dem for honningdug – en meget sukkerrig væske, som myrerne er afhængige af. Om vinteren tager de nogle af bladlusene ”på stald” i deres vinterhi, for at sætte dem fri i træerne igen om foråret.