Der står maj i kalenderen, og særligt et lille dyr med otte ben viser sig lige nu overalt.
Edderkoppehanner forlader deres skjul for at finde en mage, og nye edderkoppeunger bevæger sig ud i verden.
En del af os kan genkende den runde korsedderkop i havens buske eller den langbenede mejeredderkop, der gemmer sig i loftshjørnerne derhjemme i boligen.
Men faktisk har Danmark omkring 600 forskellige arter af edderkopper, hvoraf kun omkring en tredjedel har et dansk navn, fortæller en af Danmarks førende edderkoppeeksperter, Frederik Leck Fischer:
- Edderkopper er en fascinerende dyregruppe med kompleks biologi og adfærd. Om det er deres kunstneriske spind, omsorgsfulde yngelpleje eller syrede parringsstrategier - hver enkelt art har sine egne unikke fortællinger. Men edderkopper er historisk set blevet underprioriteret i forhold til andre arter. Mange er bange for edderkopper, og den stigmatisering hænger fast. Hvis flere skal kende og værdsætte dem, så har vi brug for et navn, der kan støtte vores hukommelse, siger han og henviser til, at de latinske navne er indforståede og forståeligt nok ren volapyk for de fleste.
Og det er nødvendigt, at vi bliver bedre til at kende vores arter som edderkopperne, hvis vi skal kunne forstå dem og sikre deres levesteder. Det er det projektet Vores Vilde Natur handler om.
Navnet som katalysator for viden
Frederik Leck Fischer har sammen med forskerkollegaer selv været meget aktiv i forhold til at få navngivet flere edderkopper. Det har betydet, at alle arter i familien sækspindere og de fleste løbeedderkopper endeligt har fået danske navne i 2026, og flere navne er på vej til de danske edderkopper.
- Der er ingen tvivl om, at navnet betyder noget for både at skabe kendskab og begejstring omkring vores egen natur og de arter, der lever i den. Jeg oplever gang på gang, at frygt bliver vendt til fascination, jo mere folk får at vide om både almindelige og mere sjældne edderkopper. Edderkopper er ikke bare edderkopper. De har en enorm diversitet og er effektive rovdyr, der er med til at opretholde den økologiske balance i vores natur, siger Frederik Leck Fischer.
Hvis du vil lære mere om de arter, du møder i naturen, kan du bruge appen arter.dk.
Bliv klogere på endnu flere danske edderkoppearter i uge 21. Følg med her på Naturstyrelsens hjemmeside og på vores sociale medier:
Fakta: Vores Vilde Forår
Hvert år i maj vil projektet Vores Vilde Natur sætte fokus på en ny artsgruppe, som alle skal komme på fornavn med i kampagnen Vores Vilde Forår.
Ugen er valgt på baggrund af Naturens Navnedag den 23. maj - fødselsdagen for forsker og læge Carl von Linné, der er kendt for sit banebrydende arbejde med at klassificere og navngive naturens planter og dyr.
Vores Vilde Natur er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Friluftsrådet og Statens Naturhistoriske Museum, der bliver til virkelighed med støtte fra Nordea-fonden og Aage V. Jensen Naturfond.
1. Lyngløberedderkoppen - hurtigere end sin egen skygge
Her er der virkelig tale om en edderkop, der lever op til sit navn!
Lyngløbeedderkoppen er en af vores største og mest iøjnefaldende i familien af løbeedderkopper.
Den har skarpt optegnede mønstre på bagkroppen, der fungerer som camouflage på de brun-violette lyngkviste, som edderkoppen opholder sig på i foråret.
På lyngen mellem topskuddene, spinder arten sin ægsæk, og hunnen vogter over æggene, til de klækker. Lyngløbeedderkoppen er en aktiv jæger, som fanger sit bytte i løb.
2. Felampespinder - en æg(te) arkitekt
Felampespinderen er en rødlig, relativt stor edderkop, der jager langs jorden.
Selve edderkoppen ses sjældent, og oftere ser man dens karakteristiske, hvide, og lampe-formede ægsække, som dingler fra kviste i den knæhøje vegetation.
Arten har fået sit navn på baggrund af netop de små lampe-formede ægsække, som den spinder i knæhøj vegetation. I en fantasiverden kunne disse små “papirslamper” sagtens være sat op af små feer
Her i maj måned kan du relativt nemt finde edderkoppens karakteristiske ægsæk dinglende fra diverse dværgbuske.
Vil du gerne have et glimt af den flotte røde edderkop, er det en god idé at begynde jagten i bunden af en løvskov eller et skovbryn, der ligger tæt på en hede
Find en bunke visne blade, kast et par håndfulde op i en hvid sorteringsbakke og rusk det lidt rundt. Måske er du heldig at finde en voksen hun eller nogle teenagere, der kravler rundt.
De voksne hanner finder man primært i efteråret og om vinteren.
Foto: Frederik Leck Fischer
3. Smaragdedderkoppen - em levende ædelsten
Smaragdedderkoppen er Danmarks eneste art i familien kæmpekrabbeedderkopper.
Og som familienavnet afslører, er der tale om en ret stor edderkop opkaldt efter den dyrebare og mørkegrønne ædelsten smaragd.
Edderkoppefamilien går også under det berømte navn “huntsmen” i Australien, hvor der findes mange MEGET store arter.
Den danske smaragedderkop er noget mindre end de australske kæmper, men den er dog stadig blandt de største edderkopper i Danmark med en længde på op til 17 mm for hunnen.
Du kan finde den i fugtige skovlysninger og på fugtige enge, hvor den med dens grønne farve er godt camoufleret i vegetationen. Du kan være heldig at se den, når den i flugt springer fra de grønne urter ned på visne blade og stængler, der har en anden farve end edderkoppen selv.
Arten jager aktivt ved at løbe efter og springe på sit bytte. Den bygger en rugehule inde i et sammenspundet blad, hvor den vogter over sine skrig-grønne æg.
Hvis du gerne vil kigge nærmere på den farverige edderkop, kan du med fordel medbringe et net til at søge i den lave vegetation med.
Arten er voksen og i parringssæson netop nu i maj måned.
Foto: Frederik Leck Fischer
4. Nordlig fugleedderkop - lille, men med gigantiske kæber
De store tropiske fugleedderkopper, som mange holder som kæledyr, har faktisk en fjern slægtning, der lever vildt i Danmark - nemlig den Nordlige Fugleedderkop eller tapetserfugleedderkoppen.
Med en kropsstørrelse på kun 15 mm for voksne dyr er den nordlige variant en lidt mere beskeden størrelse sammenlignet med sine store og mere tropiske slægtninge på flere centimeter.
Den har dog som sine store slægtninge, gigantiske nedadgående kæber, som den bruger som våben men også som skovl.
Arten findes i underjordiske “sokker” af spind, der går op til 40 centimeter ned under jorden. En tunnel den udgraver med kæberne gennem hele livet.
Den findes særligt på sydvendte skråninger, der aldrig har været pløjet. I et landbrugsland som Danmark, hvor det meste af landet har været pløjet mindst en gang i historien, er det primært ved kystskrænter, hvor arten findes i dag.
Den nordlige fugleedderkop er svær at finde, men den er synlig hele året, også i maj måned.
For at øge chancen for at finde arten, kan du besøge en af de kendte lokaliteter (som kan fremsøges på Arter.dk) i oktober eller det tidlige forår og håbe på, at du støder på en omvandrende han på jorden.
Hunnerne forlader nemlig aldrig deres underjordiske sokker, når de først har bygget dem.
Du kan også kigge efter toppen af den underjordiske sok, som ligger fladt på jorden, og fungerer som artens fangstspind.
Foto: Frederik Leck Fischer
5. Grøn krabbeedderkop - dødelig krammebamse
Den grønne krabbeedderkop er en ægte forårsbebuder.
Den begynder at vise sig på oversiden af blade på grønne buske og træer, når de første rigtigt varme dage rammer i maj.
Med sin grønne grundfarve er den blandt vores mest “tropisk” udseende edderkopper.
Som alle krabbeedderkopper bruger den grønne krabbeedderkop ikke spind til at fange bytte. Den har i stedet udviklet nogle stærkt forstørrede forben, som den sidder med udstrakt, og som den giver forbipasserende insekter en dødskrammer med.
Arten er meget almindelig, men godt camoufleret i løvet, og arten findes derfor nemmest ved at banke eller ryste lidt grene over en hvid bakke og håbe på, at et eksemplar daler ned i bakken.
Man kan dog også spotte den med blikket alene. Den sidder ikke i spind, men fladt på oversiden eller undersiden af blade og grene. I de langbenede hanners mest aktive periode, kan man se dem kravle ivrigt rundt, og på særligt gode buske kan der spottes mange hanner på samme tid.
Foto: Frederik Leck Fischer
Murspringer - en ægte spiderman
Murspringeren er en mellemstor springedderkop i grå og sorte nuancer med en karakteristisk hvid plet på toppen af hovedet.
Som andre springedderkopper er arten indehaver af nogle enorme øjne, som den bruger til at afstandsbedømme med, inden den springer på sit bytte.
Den er utroligt god til at kravle på lodrette vægge og kan endda springe på dem. Går springet galt, trækker Murspringeren altid en sikringstråd bag sig, som gør, at den kan fire sig op igen – smart!
Artens navn kommer da også af, at den lever og jager på husmure.
Murspringeren var længe anset som sjælden i Danmark. Men antallet af registreringer gjort af private på hjemmesider som arter.dk har øget forskernes viden betydeligt, men der er fortsat mange huller i Danmarkskortet.
Murspringeren lever på varme beton- og murstensvægge og kan eftersøges på dine egne husmure på vindstille solskinsdage.
Foto: Frederik Leck Fischer
Stor pukkelhjulspinder - en kryptisk kæmpe
Her kan man tale om en edderkop, der virkelig markerer sig i landskabet.
Stor pukkelhjulspinder er en stor, brun hjulspinder, som laver Danmarks største hjulspind – de kan nærme sig hele 1 meter i diameter.
Den kan udover størrelsen kendes på de to meget fremtrædende pukler på bagkroppen.
Arten er sjælden i Danmark, men kan findes i varme skovbryn og gamle fyrreskove. Den er nemlig relativt varmekrævende, og Danmark befinder sig derfor på artens nordlige udbredelsesgrænse.
De fleste hjulspindere er først voksne i sensommeren og efteråret (for eksempel korsedderkoppen, der også er en hjulspinder), men den store pukkelhjulspinder har sin parringssæson allerede i juni. Derfor kan man allerede i maj finde store eksemplarer, enten helt udvoksede eller eksemplarer, der er et enkelt hudskifte fra at være voksen.
Vil du gerne have et glimt af den? Så tag til en af edderkoppens kendte lokaliteter (kan fremsøges på arter.dk) og led efter store spind, der løber fra fyrretræernes nedre grene og ud i den omkringliggende vegetation.
Finder du sådan et spind, men uden en edderkop, skal du følge spindets tråde ud til deres hæftepunkter - der kan du være heldig at finde en stor pukkelhjulspinder, der sidder camoufleret som en knast på træet/grenen.
Det er dog nemmest at finde arten om natten med en lygte, da det er om natten, at den sidder i midten af dens store spind.
Foto: Frederik Leck Fischer
EKSTRANUMMER: Pyjamasspringeren – bor i forladte sneglehuse
Pyjamasspringeren er en af Danmarks mindste springedderkopper med en størrelse på kun 2 mm.
Den har stribede ben, og hannen har en tydelig gul “maske” af gule hår rundt om øjnene.
Den fanger sit bytte i spring, byttet der formentlig primært består af endnu mindre springhaler (små seksbenede leddyr, der kan springe). Når arten ikke er på jagt, bor den inde i efterladte sneglehuse.
Arten var i lang tid angivet som værende relativ sjælden og sårbar, men nye indsamlingsmetoder har vist, at arten slet ikke er så ualmindelig, som vi først troede.
Ved at bruge omdannede løvstøvsugere med en sok som filter til at opsamle små edderkopper, er der opdaget 15+ nye bestande af arten på 3 år.
Arten er kun omkring 2 mm, så du skal ned på alle fire, hvis du gerne vil nærstudere edderkoppens flotte stribede ben.
Den trives i ekstrem varme på de mest blottede pletter. Så pak tålmodighed og skarpe øjne og find et varmt grusunderlag, gerne med lidt sten.
Foto: Frederik Leck Fischer