Naturstyrelsen inviterer børn og voksne til at være med til at plante de første træer i en af Danmarks nye skove – Hanehøj Skov mellem Skørping og Fræer.
Tag familien og vennerne med, når vi inviterer til at gøre Danmark grønnere! Alle kan være med.
Søndag den 8. november 2026 kl. 10.00 - 14.00
Hanehøj Skov er en ny statslig skov. Vi nu går i gang med at plante de første 33 hektar af skovens samlede projektområde på 360 hektar.
I Hanehøj Skov samarbejder Skørping Vandværk og Naturstyrelsen om at sikre rent drikkevand til Skørping-området ved at rejse ny skov på grundvandsområder omkring Hanehøj.
Projektet er en del af Grøn Trepart og skal bidrage til at beskytte grundvandet, skabe ny natur, øge CO₂-binding og give borgerne i Skørping og opland adgang til nye friluftsoplevelser.
Mødested: Cirka 800 meter nede ad grusvej ved Gerdingvej 38 i Fræer, 9520 Rebild.
Parkering: Der vil være begrænsede parkeringspladser tæt ved arrangementets afholdelse. Har du mulighed for at gå eller cykel til stedet, kan du overveje dette. Alternativt er det muligt at parkere i Fræer by ved kirken og gå resten af vejen.
Program for dagen:
10.00-14.00:
Der serveres varmt drikke, og du kan lave din egen pandekage eller prøve snitteværkstedet.
10.15-10.30:
Skovrider Annette Pihl Strøm Jacobsen, Naturstyrelsen og Borgmester Jesper Greth, Rebild Kommune indvier Hanehøj skov og starter med at plante den nye skov
10.30-14.00:
Vær med til at plante den nye skov
11.30-14.00:
Hjælp med at skabe levesteder i skoven
Skørping Vand afholder konkurrence for alle deltagere på dagen – og der er en meget fin præmie.