Ebbe

Skov- og Landskabsingeniørstuderende hos enheden Hovedstaden

Hvordan er Naturstyrelsen med til at styrke din uddannelse?
Naturstyrelsens force er, at det er en organisation med brede arbejdsopgaver, og meget fagligt kompetente medarbejdere.
Som skov- og landskabsingeniør kan jeg både få lov at arbejde med skovning, naturpleje og friluftsliv, samt få praktisk erfaring, hvis jeg ønsker det.
Jeg har været med til at lave en del udbudsmateriale – det har givet en god indsigt i arbejdets gang, udfordret mine evner til at formulere mig, og skærpet min grundighedssans.

Hvor meget indflydelse har du på dine arbejdsopgaver?
Mine arbejdsopgaver skifter meget. Den ene dag er jeg på jagt, den anden er jeg ude at registrere faciliteter, den tredje er jeg med skovfogeden ude at føre opsyn med arbejdet i skoven, og den fjerde er jeg måske på kontoret og laver udbudsmateriale og planlægger mit program for ugen.
Til at starte med følte jeg mig som en praktikant, men man får jo mere selvtillid i sin stilling, og nu føler jeg egentlig bare at jeg er her på lige fod med alle mine kolleger.
Det føles rigtig godt at være praktikant i en virksomhed, hvor der gives et stort ansvar.
Det at man er på lige fod med alle andre, er med til at give et meget bedre indblik i, hvad man kan komme ud til bagefter.
Jeg føler at mit arbejde hos Naturstyrelsen giver rigtig god mening - man gør en forskel, og man kan se nogle resultater.

Hvad synes du er godt ved at være i praktik hos Naturstyrelsen?
Vi har enormt store arealer, som vi forvalter, og der er så mange der besøger vores områder. Man kan jo ikke lade være med at føle et vis ejerskab selvom man bare er praktikant.
Vi går rundt med kronen på vores fleecejakker - ja det kan man altså godt være stolt af.

Kan du nævne én ting ved Naturstyrelsen, der gør at du ville vende tilbage efter endt uddannelse?
Det er en varieret arbejde.