Rasmus N

Skov- og naturteknikerelev hos enheden Midtsjælland

Hvorfor valgte du at søge elevplads ved Naturstyrelsen?
Jeg havde en idé om, at man kunne få den bredeste uddannelse inden for erhvervet, i forhold til de forskellige arbejdsopgaver i skovbruget og naturpleje, og det har jeg fået bekræftet.

Hvad har især overrasket dig positivt i din elevstilling ved Naturstyrelsen?
Jeg synes, at en af de mest positive ting ved at være elev i Naturstyrelsen er, at jeg har muligheden for at arbejde med forskellige arbejdsopgaver. Det er ikke kun bundet op på at fælde træer og rydde arealer. Det giver mening for mig at være med til at lave naturpleje og dyrke skov, som i sidste ende bliver til gavn for andre der bruger statens arealer rekreativt. Jeg har også mulighed for at få mere viden om de strategier, styrelsen arbejder med, når de implementerer nye tiltag, som eksempelvis omlæggelsen til urørt skov, og arbejdet med skovrejsning ved at spørge dygtige kollegaer. De er altid er klar til at forklare, hvorfor vi udfører det arbejde vi laver rent praktisk. Det synes jeg er meget lærerigt i min uddannelse.

Jeg ser lidt mig selv som en vicevært for skoven.

Jeg har også mulighed for at løse mine egne opgaver. Det kan bestå af hegnseftersyn, kulturrenholdelse, eller andre ikke skovningsrelaterede opgaver. Det er rart, at have en fornemmelse af ansvar for egne opgaver på trods af, at jeg er elev.

Hvad er et meningsfyldt job for dig?
Jeg har det sådan, at jeg synes det er specielt at kunne varetage noget, der er tilhører os alle sammen. Det synes jeg godt man kan være stolt af.
Der er da noget værdi i, at man på nuværende tidspunkt kommer til at dyrke noget skov, der er til at blive stående, og ikke nødvendigvis skal bruges i produktion. Det at være med til at skabe nogle rammer, som vi alle sammen kan bruge.

Hvis du skulle nævne én ting, der gør at du rigtig gerne vil vende tilbage til Naturstyrelsen når du har færdiggjort din uddannelse, hvad er så det?
Det at få muligheden for at arbejde ude på den måde i rigtig natur. Jeg kan mærke det med at tage på arbejde nu, hvor jeg ved, at uanset hvad jeg skal lave, så får jeg lov til at være i en skov eller et eller andet flot sted jeg ikke har været før.