Hedeskovene

I nationens tjeneste

Jeg når ikke at opleve det fulde resultat af mit arbejde. Det er et vilkår, når man beskæftiger sig med skov, og jeg sætter en stor ære i at efterlade et stykke natur, der er rigere på oplevelser og biodiversitet end før. Jeg har arbejdet med de vestjyske hedeskove som Feldborg Nørreskov i tyve år. Her kan du i dag møde spætter, ugler og løvsangere. Går du gennem skoven, kan du også opleve ræve og grævlinge putte sig, plukke Karl Johan svampe og nyde kronvildt strække sig.

Sådan har det ikke altid været. Fra slutningen af 1700-tallet og frem blev der plantet store mængder nåletræer på de jyske heder. Dengang var hederne et enormt, åbent landskab. For at forhindre, at sandet fra de store åbne heder ikke blæste ind i landet og gjorde det svært for landmændene at dyrke jorden, plantede man derfor nåletræer for at skabe læ. Derudover blev der plantet endnu flere nåletræsplantager på den jyske hede efter tabet af Sønderjylland i 1864, hvor der blev hårdt brug for træ til blandt andet husbyggeri og brændsel.

Vores forgængere ville få meget store øjne, hvis de så Feldborg Nørreskov og de andre hedeskove i dag. De store, ensformige hedeplantager, hvor nåletræer står skulder ved skulder og skaber mørke arealer, er nu blevet mere varierede skove med løvtræer og lysåbne naturarealer. Det har både gjort dem rigere på dyr og planter, ligesom de er mere modstandsdygtige over for storme, da rene nåletræsplantager vælter nemmere end en varieret skov. Dermed er der også mere at opleve, hvis man vil gå eller cykle en tur i skoven.

Mit arbejde består i at sikre, at det er de rigtige træer, som fældes, og udpege områder, hvor der skal plantes bl.a. løvtræer. Vi rydder små arealer for, at løv- og nåletræer kan sprede sig naturligt og skabe større dynamik i plantagerne. Samtidig producerer vi træ til f.eks. byggeri og varme.

I Feldborg Nørreskov var der 99 procent nåletræer og kun én procent løvtræer i 1950. I dag fylder nåletræerne ca. 75 procent og løvtræerne 25 procent. At processen ikke er gået hurtigere, er et godt billede på de udfordringer, som naturen byder forvaltere som Naturstyrelsen, med f.eks. stormfald, langsom vækst og forårsnattefrost. Jeg synes, det er spændende at være en del af at udvikle hedeskovene. Det handler ikke længere kun om at producere godt tømmer - det handler i højere grad om, at skabe en varieret, stabil skov til gavn for såvel biodiversitet som mennesker, der færdes i naturen.

De løvtræer, jeg plantede for 20 år siden, er i dag 5-7 meter høje. Først om 100-150 år vil de være store træer på 25-30 meter i højden. Vi er godt på vej, men arbejdet er langt fra i mål.

Feldborg Nørreskov i 1895 og i 2019

De to billeder er taget på samme sted og i samme retning og viser, hvor langt man er nået siden, man begyndte at plante nåletræ på heden. I dag er en velvoksende egeskov undervejs.