Dyrespor - Hvem har været her?
Et eskrement på 7-8 cm længde og 2-3 cm tyk, sort og med indvendig konsistens og farve som kogt spinat kan sandsynligvis være fra tre forskellige dyr.
Hvis den ligger nede i et hul gravet i jorden uden tildækning, er det en grævling. Grævlingen graver toiletter, hvor de besørger, typisk ved grænsen mellem to territorier så det samtidig er ’grænsepæle’.
Næste mulighed er rådyr med tynd mave. Rådyrs afføring, som normalt er små kugler, kan være meget blødt og mere eller mindre smeltet sammen. Grøntfoderet er dog som regel meget findelt, og som oftest kan man stadig se, at det skulle have været separate kugler.
Endelig kan det være et fritgående husdyr, en gris formentlig.
De laver ekskrementer, der nærmest er kort oval.
Pindsvin vil gerne være i haver og har ikke noget i mod at være tæt på huse. Så en pølseformet afføring af tre cm længde og 0,5 cm i diameter kan være godt være fra pindsvinet. Den kan nok også godt finde på at liste ind og lægge en enkelt eskrement indendørs.
Pindsvins afføring er som regel sort og med en kornet opbygning med tydelig kitindele fra insekter, rygskjold fra løbebiller samt andre ufordøjelige dele af insekternes ydre skelet.
Pindsvinets ekskrementer forveksles sommetider med rottens. Pindsvinets ekskrementer er dog ofte noget større og meget genkendelige ved at indeholde insektrester.
Normalt kan man se små knoglerester eller pels i rævens afføring, om sommeren og efteråret også rester af bær og småbiller. Ræven lægger gerne sin afføring på en sten eller måske på en havestol for at markere sit område, men de kan også ligge på dens veksel - en sti, som den følger gentagne gange.
Ulvens ekskrementer ligner store hundeekskrementer. De er mørkegrå, 10-15 cm lange og 2,5-3 cm tykke og anbringes ligesom rævens på høje steder i terrænet og er ofte yderligere gjort iøjnefaldende ved, at dyret har skrabet i jorden med bagpoterne, ligesom det kendes fra hunde. Ulveekskrementer indeholder som regel en masse hår og bensplinter fra hjortebyttedyr.
Odderen lever overvejende af fisk, og dens ekskrementer indeholder fiskeskæl og fiskeben. Ekskrementerne er slimede, sorte eller grå og nogle få cm lange. Odderen bruger ekskrementerne til at afmærke sit territorium gerne på en sten i vandkanten ved det vandløb eller den søbred, hvor den lever.
Mårhundens ekskrementer bliver lagt ét sted - i et såkaldt latrin - der bruges af flere mårhunde. Finder man flere ekskrementer inden for et lille område, kan det være tegn på, at der er mårhund i området. Mårhunden bruger således ikke ekskrementerne til at markere territoriet.
Huller på 12-15 cm i bredden og samme størrelse i dybden – som er gravet om natten – er formentlig gravet af en grævling eller en ræv.
Grævlingen graver den slags huller som toiletter og dækker ikke hullet til, når den har placeret sin afføring dernede, derfor kan du tydeligt se aflange ekskrementer i hullet. Kig efter ekskrementer på omkring 10 cm længde, som indeholder insektrester, bærrester (kirsebærsten og lignende) og knogler og hår fra mus.
Rævene graver ikke huller som toiletter. Så hvis det er en ræv, der besøger din have om natten, vil du ikke finde ræveeskrementer i hullerne. Rævene efterlader hullerne efter en musejagt. De lister rundt, og lytter efter musepiv nede i jorden. Når ræven har fået lokaliseret en mus, springer den højt op i luften og lander med forpoterne lige ved musen. Musen bliver så forskrækket, at den sidder helt stille, hvilket giver ræven tid til i voldsom hast at grave musen ud. Forbenene går som trommestikker på den gravende ræv. Efter nogle sekunder kommer musen med op, ræven snurrer rundt og snupper den.
Hvis der er tale om ræve på musejagt, vil du kunne finde rester af musegange nede i hullet. Det kan være, at du lige skal søge lidt med en finger, da rævens graveri kan have skjult gangen. Men prøv at mærke efter. Nogle gange kan man være så heldig at finde rester af en muserede i det opgravede jord.