FAQ - Geografi og geologi
Kystlinjen omkring Danmark har en samlet længde på cirka 7.300 kilometer.
Ordet ”vejle” har flere betydninger: Et grundt sted, hvor man kan vade, et vadested eller et lavvandet sted i en bugt, fjord og dertil grænsende enge, moser eller sumpe. Flertalsformen af ”Vejlerne” fortæller, at det er betegnelse for flere delvist tørlagte fjorde og vejler imellem Hanherred og Thy. Vejlerne er et mere end 60 km² stort naturområde mellem Thisted og Fjerritslev. Størstedelen ejes i dag af Aage V. Jensen Naturfond, som købte området i 1993 med henblik på fuglebeskyttelse.
I Danmark produceres drikkevandet ved at indvinde grundvand. Dog benytter man på Christiansø ved Bornholm både afsaltet havvand og grundvand.
Ja, i mange lande kommer størstedelen af drikkevandet fra overfladevand som søer og vandløb, og der er det helt normalt, at naturlige søer forsyner større byer med drikkevand, som gennemgår en filtrering, rensning og tilsætning af eksempelvis klor. I Danmark bruges der ikke overfladevand som drikkevand, da vi har rigelige grundvandsressourcer, hvor drikkevandet hentes op fra undergrunden. Derfor smager vand fra hanen i Danmark ikke af klor, som man oplever det i eksempelvis Paris, London og New York.
Søerne i Danmark er et resultat af den ommøblering af landskabet, som foregik under sidste istid. Isen bevægede sig og skubbede jord op til bakker og gnavede sig også ned i jorden. Da isen smeltede for cirka 12.000 år siden, samlede vandet sig som større eller mindre søer. En sø er derfor en vandfyldt lavning i landskabet.
Det er op til grundejeren, hvad en ny sø skal hedde.
Arresø er Danmarks største sø, der dækker cirka 41 kvadratkilometer.
Esrum sø er to til tre kilometer bred, otte til ni kilometer lang og har en omkreds på cirka 26 kilometer.
Ja, men der er kun tale om millimeter. Tidevand er et kompliceret fænomen, og selvom det primært er månens tiltrækningskraft, som er styrende for tidevandet, så har hvert geografisk område sin egen tidevandsforklaring.
Det kan skyldes en periode uden nedbør, som ofte falder sammen solskinsvejr og dermed også en større fordampning fra vandmiljøet. Det kan også skyldes, at der vokser mange træer i nærheden, som har rødderne i søens vand. Eller også er der ganske enkelt gået hul i bunden af søen. Det kan for eksempel ske under en opgravning, hvor der går hul på det lerlag, som forsegler bunden.
Balance i en sø betyder, at tilstedeværelsen af planter, fisk og smådyr er tilpasset hinanden. Ubalance kan opstå, hvis der eksempelvis tilføres for mange næringsstoffer, så søen vokser til, og planterne kvæler alt andet liv.
Skovsøer ligger ofte i skygge og i læ fra træer. Derfor varmer solen ikke vandet, og vinden skaber ikke omrøring i søen. Mange skovsøer får desuden tilført vand fra grundvandet, der har stort set samme temperatur året rundt (cirka 8 grader).
Vand er tungest, når det er 4 grader. Derfor synker det vand, der er 4 grader, ned og lægger sig på søens bund. Men når vand fryser til is, udvider det sig og fylder mere end vand, hvilket får isen til at flyde og lægge sig øverst. Derfor kan man om vinteren måle, at vandtemperaturen lige under isen er 0 grader, og så stiger temperaturen ned gennem søen til de 4 grader i bunden.
De fleste vandløb i Danmark opstår ved, at vand siver igennem jorden over et større område og efterhånden samles i et fugtigt område. Efterhånden kommer der mere og mere vand, og jorden vandmættes.
En flod er større end en å. Men hvor meget større en å skal være, før den bliver til en flod eller omvendt, det ligger ikke fast. Forskellen på en flod og en å er mere et spørgsmål om sprog end størrelse. Traditionelt opfattes alle større vandløb i Danmark som åer og ikke som floder. Ikke på grund af deres størrelse, men fordi de er i Danmark.
Når havet får for mange næringsstoffer fra spildevand eller markgødning, vokser de små alger eksplosivt i sommervarmen. Dyr som blåmuslinger og sild, der spiser alger, kan slet ikke følge med. Derfor daler mange af de alger med en kort levetid ned på bunden, hvor de bliver spist af bakterier. Bakterierne formerer sig og ender med at bruge al ilten i vandet, så de større dyr dør.
Det er en blanding af saltvand og ferskvand. Der er brakvand de steder i havet, hvor der tilføres store mængder af ferskvand fra blandt andet floder.
Øvrige
Muldvarpen spreder sig ikke særlig hurtigt. Samtidig har den jo en levevis, der normalt betyder, at den har meget svært ved at komme over til øer. Muldvarpen kan godt svømme, men er ikke i stand til at svømme over store afstande. Derfor er der ikke muldvarp på flere store øer som Anholt, Bornholm, Læsø, Møn og Samsø.
Ja, det skyldes hovedsageligt den sidste istid, hvor isen ikke dækkede hele Danmark, men stoppede ved den såkaldte israndslinje, der svarer til den jyske højderyg. Vest for den jyske højderyg er jorden mere sandet, fordi isens smeltevand har skyllet de mere finkornede jordpartikler med sig. Derfor er der forskel på jordens nærringsindhold. Forskellen i plante- og dyrelivet er derfor ikke så meget et spørgsmål om Jylland og øerne, men mere et spørgsmål om øst eller vest for israndslinjen, fordi forskellen i jordens næringsindhold favoriserer forskellige plantearter. Og de forskellige plantearter favoriserer på samme måde forskellige dyrearter.
Aluminiumsdåser korroderer, mens jerndåser ruster, og på den måde nedbrydes de i løbet af nogle år. Problemet er dog, at man kan skære sig på dåserne, et pindsvin kan få snuden i klemme i en revnet dåse, og en ræv kan få poten i klemme. Derudover er affald i naturen jo stærkt ubehageligt for de naturbrugere, der er ude at opleve naturen.
Forureningen sker, hvis der løber noget giftigt ud, som siver videre ned i jorden, hvor det møder grundvandet eller løber ud i vores vandløb. Hvis det kommer ned i grundvandet, ødelægger det vores drikkevand. Det gift, der løber ud i vandløbene, kan desuden slå dyr og planter ihjel. Giften kan også løbe videre ud i havet og gøre skade der.