Det, du har fundet, er stjernesnot. Og det er frøerne, der er leverandører. Hvis vinteren er mild, sker der ofte det, at enkelte frøer kommer frem fra deres dvale. Inden de gik i dvale i efteråret, havde de allerede dannet æg, for når de kommer frem i april, skal de direkte ned til vandhullet og lægge dem.
En del af disse ’vinterfrøer’ bliver taget af rovfugle. Og rovfuglene ved åbenbart, at de ikke skal æde ægslimen. Så den piller den fra sammen med æggestokkene og smider det på jorden. Hvis der er sorte klumper i, er det selve æggene. De kan ligge ved siden af ægslimen, eller de kan mangle helt.
Inde i frøen er slimen meget koncentreret, men når den kommer ud i fugtmættet luft, begynder det at suge vand, resultatet er nogle let mælkede slimklatter. Ofte finder man dem på enge og langs vandløb eller ved kilder, hvor frøerne har vinterkvarter. Man ved med sikkerhed, at kærhøg og musvåge danner stjernesnot, men det antages, at en del andre fugle og dyr som odder og ilder også gør det.
Man ved ikke med sikkerhed, hvor navnet kommer fra.
Det er formentlig skumcikader. De danner en klat oppisket skum, hvori der gemmer sig en lysegrøn cikadenymfe, som i spyttet bliver ret effektivt beskyttet mod rovfugle.
Det kan være Troldsmør, du har fundet i din have. Troldsmør er en klump af gule svampedyr (myxomyceter). De er ikke svampe, selv om de hedder sådan, de er måske nærmest dyr. Altså en klump af mange mikroskopiske dyr. Det er kun om sommeren, at de minder om dyr. Til efteråret tørrer de ud og danner sporer, og det er noget, der nærmest får dem til at ligne svampe.
Du kan prøve at lave et forsøg med dem. Tag et lille stykke og sæt det i bunden af en opvaskebalje ude i den ene side. Læg et stykke vådt køkkenrulle i den anden side. Efter nogle timer eller mere vil du kunne se, at troldsmørret er begyndt at vandre af sted. Hvis du er tålmodig nok, vil du til sidst opleve, at troldsmørret har kravlet helt hen til det våde stykke køkkenrulle. Du kan også dele klumpen i mindre dele, og du vil da opleve, at smådelene begynder at vandre sammen og samles igen.
Troldsmør er fuldstændig uskadeligt, så lad den være og nyd i stedet det mærkelige væsen.
Formentlig har ingen kastet op. Klatten er en slimsvamp, som har siddet i bænkens træ, eller som er kravlet derop, og dér finder vilkår for vækst. Måske er der en revne i bænken, så fugtigheden kan holde sig oppe. Slimsvampe er ikke egentlige svampe, men nærmere en mellemting mellem et dyr og en svamp.
Slimsvampe findes i flere arter for eksempel troldsmør, rødært og skinnende støvpude, og de gør ingen skade. Hvis du har lyst til at opleve det kravlende stadie, så skal du bare tage lidt af den brune masse inden i, sætte det på en tallerken og fodre det med økologiske havregryn og smør. Første gang sættes det lige ved klatten, derefter 3-5 cm fra og til sidst modsat på tallerkenen.
Slimsvampe er nogle meget fascinerende organismer, og Foreningen til Svampekundskabens Fremme er det rette sted at få helt klar besked, hvis man gerne vil lære mere.
Det er morild. Morild ses oftest sidst på sommeren og skyldes en kiselalge, der på den årstid kan blive meget talrig. Når algerne forstyrres, f.eks. når en åre bevæges gennem vandet, når bølgerne skvulper, eller et menneske svømmer gennem vandet, udsender de lys. Det ses naturligvis bedst om natten og gerne efter en længere periode med varmt og roligt vejr, så algerne har formeret sig rigeligt.
Funktionen af lyset er der stor usikkerhed om. Det er tydeligvis en reaktion på forstyrrelse, men om lyset skal skræmme eventuelle fjender, eller om det er et signal til andre alger, ved man ikke.