Landskabet her på Varnæs Hoved og sydsiden af Als Fjord er et bakket morænelandskab gennemskåret af dybe kløfter, der er skabt af istidens smeltevand.
Flere steder på de stejle kystskrænter er lerklinten skredet ned, og over store dele af skrænterne breder krat bevoksningen sig. Langs stranden ligger der store sten og er du heldig, kan du fi nde små stykker rav. Rav er dannet af harpiks fra fyrretræer, der voksede for fl ere millioner år siden og er ført hertil med isen under sidste istid.
Denne folder giver dig 5 forslag til vandreture igennem det spændende landskab. Over marker, overdrev, langs levende hegn, små vandløb eller langs den smukt be liggende skovsø. På en stille aftentur vil du i området meget ofte møde rådyr, der springer afsted hen over markerne.
Udgivet 2007 af Gråsten Statsskovdistrikt og Aabenraa Kommune. Må citeres mod kildeangivelse. Findes kun elektronisk.
Naturguider
Find inspiration i vores naturguider til at tage ud og opleve Danmarks mangfoldige natur.