Regler for færdsel. Flyvestation Værløse

Færdsel sker på eget ansvar i henhold til reglerne i færdselsloven og naturbeskyttelses­loven. Tag hensyn til de øvrige brugere, så alle kan nyde deres tur. Du må som udgangspunkt færdes overalt på Naturstyrelsens arealer – også om natten. Dog er der ikke adgang til de frahegnede arealer.

Langt de fleste aktiviteter på flyvestationen kræver ikke tilladelse. Det gælder f.eks. en gå- eller cykeltur, ekskursioner med skoleklasser eller børnefødselsdage. Større organiserede arrangementer kræver dog tilladelse fra Naturstyrelsen. Det gælder f.eks. hvis de er erhvervsmæssige eller har mærkbar indflydelse på andre gæsters oplevelser af naturen, områdets dyr og planter eller driften af området. Det kan for eksempel være cykelløb, hvor der konkurreres på tid eller placering.

Motoriseret kørsel: Ikke tilladt uden Naturstyrelsens tilladelse.

Ridning: Kun tilladt på det afmærkede ridespor af hensyn til de øvrige besøgende og for at undgå hestepærer på asfalten af hensyn til andre brugere.

Hunde: Skal føres i snor af hensyn til dyrelivet og de andre besøgende. I hundefoldene er det tilladt at lufte hund uden snor, men hunden skal være under fuld kontrol. Hundeluftning er ikke tilladt i dyreindhegninger.

Hundetræning: Organiseret hundetræning, herunder sportræning, er ikke tilladt, da det erfaringsmæssigt giver konflikter med andre brugere eller naboer.

Asfaltaktiviteter: Cykling, rulleskøjteløb, rulleski, landsejlads og løb er tilladt.

El-løbehjul og selvbalancerende køretøjer som eksempelvis seqways, uniwheels og el-skateboards, der maksimalt må kunne køre 20 km/t ved egen kraft, er tilladt på asfaltveje.
Køretøjerne skal følge Færdselsstyrelsen regler som fastsat i Færdselsstyrelsens forsøgsordning. Du kan læse mere om Færdselsstyrelsens forsøgsordning her.

Modelfly og droner: Det er som udgangspunkt tilladt at flyve med droner og modelfly på hele Naturstyrelsens areal, men trafikstyrelsens regler herfor skal overholdes. Læs mere om dette på www.droneregler.dk, hvor det bl.a. fremgår at der ikke må flyves tættere på beboelse end 150 meter.

  • Modelflyvning med brændstofmotor/jetmotor kræver Naturstyrelsens tilladelse.
  • Flyvning med droner – også af større grupper - kan foregå uden tilladelse fra Naturstyrelsen – og der gives ikke køretilladelse til transport af tungt grej.
  • Der skal søges om tilladelse hos Naturstyrelsen, når der er tale om større stævner/konkurrencer, der skal koordineres med andre aktiviteter, eller når der er særligt begrundet behov for køretilladelse, eksempelvis ved transport af tungt grej. Det vil være undtagelsen, at der gives kørselstilladelse til transport af fly mv.
  • Erhvervsmæssig/kommerciel droneflyvning kræver tilladelse fra Naturstyrelsen og vil være omfattet af en form for afgift. Evt. udstedelse af køretilladelse kan ske i begrænset omfang og mod betaling.
  • Organiseret droneflyvning kan finde sted i tidsrummet 15/7 til 1/11, som er udenfor fuglenes yngletid og før vinterrastende fugle som mosehornugle og rovfugle ankommer.
  • Flyvning med jetmodelfly og fritflyvende modelfly (modelfly, der ikke kan styres fra jorden) kræver særskilt tilladelse, da de fylder mere end almindelige droner. Naturstyrelsen giver tilladelse til i størrelsesordenen 1-2 arrangementer for hver flyvetype pr. år.
  • Naturstyrelsen placerer organiseret flyvning i den vestlige ende af landingsbanen bl.a. af hensyn til fuglelivet og øvrige besøgende.
  • Flyvning: Flyvning til og fra området kræver tilladelse fra Naturstyrelsen
  • Paragliding: Tilladt efter aftale med Naturstyrelsen
  • Bål og grill: Der er bålpladser med grill på arealet, hvor Fuglebækgård lå.
  • Overnatning: Det er muligt at overnatte i telt eller shelter på arealet, hvor Fuglebækgård lå. Det ene shelter er indrette som handicapegnet.
    Shelterne kan bookes her: udinaturen.dk
  • Fjernstyret bil: Det er tilladt at køre med fjernstyret bil, såfremt den er batteridreven
  • Fiskeri: Det er tilladt at fiske i Bringe Mose ved erhvervelse af gyldigt fisketegn
  • Spørgsmål om brug og leje af området i øvrigt kan rettes til Naturstyrelsen Hovedstaden, 

    Du kan booke dele af flyvestationen til et arrangement her