Nystrup Klitplantage

Nystrup Klitplantage

Denne områdeplan omfatter Nystrup Klitplantage og et fredet klit- og hedareal syd for Klitmøller, "Sibirien".

Nystrup Klitplantage ligger syd og sydøst for Klitmøller. Mod vest grænser plantagen op til Vesterhavet, mod øst til Vandet Sø og Vandet Klitplantage. Gennem plantagen går kommunevejen Nystrupvej fra Klitmøller til Vang og Kystvejen syd for Klitmøller til Vangså over Vangså Hede. Skovvejen Dé Thygesonsvej, der er åben for offentlig bilkørsel, forbinder Kystvejen med Nystrupvej gennem plantagen.

Tilplantningen startede efter købet af herregården Nystrup i 1888. Senere, i 1910, blev den østlige del af plantagens arealer opkøbt og tilplantet. Der er herefter løbende opkøbt mindre arealer til tilplantning. Plantagen er præget af meget varierede højdeforhold, primært på grund af forekomsten af store indlandsklitter. Stenalderhavets kystskrænter ses flere steder i plantagen, især hvor de vender mod nord og øst. Her har sandflugten ikke dækket skrænterne. Mange steder, som ved Vegebjerg, kan man se kridt og flint ved kystskrænterne. I den østlige del af plantagen findes også kridt og flint tæt på overfladen. Store klitlandskaber strækker sig langt ind i plantagen, og fremtræder tydeligt f.eks. ved Graves Bakker og ved Golfbanen.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Landskab er sammen med friluftsliv de højest prioriterede formål. Det er målsætningen at sikre og synliggøre de særlige landskabselementer med klitheder, kystskrænter, indlandsklitter og Vandet Sø. Da plantagen er flittig benyttet, af såvel lokale beboere som turister, skal også friluftslivet tilgodeses på lige fod med landskabet. Allerede nu understøttes friluftslivet fint af rammerne, som plantagen med sin variation og eksisterende faciliteter giver.

Den østlige tredjedel af plantagen rummer gode muligheder for vedproduktion, og her vægtes det højt at producere træ af god kvalitet. Men ellers er vedproduktion i den resterende del prioriteret lavt. Det er generelt målsætningen at forøge indholdet af løvtræ og skabe variation i bevoksningsstrukturen i de primært ensartede nåletræsbevoksninger, så plantagen udvikles til at blive mere varieret og robust i overensstemmelse med principperne for naturnær skovdrift og samtidig en varieret og spændende skov for de besøgende at færdes i.

Der vil fortsat være en målsætning om at bevare og udbygge naturværdierne i skovene med fokus på den flora og fauna, der knytter sig dels til de lysåbne arealer og ældre nåletræsbevoksninger såvel som til de relativt få ældre løvtræsbevoksninger. Der lægges særligt vægt på de østlige dele af skoven, som har kalkbund tæt ved overfladen, og derfor har tilknyttet en særlig kalkelskende plante-og svampeflora, bl.a. den sjældne orkidé Hjertebladet Fliglæbe.

Der er mange fortidsminder registreret i plantagen, som også fremadrettet plejes.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6, samt tiltag som kan gennemføres i planperioden såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de langsigtede mål for området.

Indenfor den førstkommende 6 års periode gennemføres nedenstående tiltag:

For at tilgodese orkidearten hjertebladet fliglæbe er der fokus på at der bevares ædelgranbevoksninger uden løvindblanding, da løvfald hindrer væksten. Skal stedfæstes og er ikke digitaliseret.

Af hensyn til blåhalesommerfugl bevares lysåben egeskov langs søkanten på sydsiden af Vandet Sø i afdeling 431g,p og d ved Vodbakkevej. Ikke digitaliseret.

Plejen af engen i afdeling 430l genoptages ved et årligt slet.

En række landbrugsarealer på Vegebjerg, afdeling 408d: 3,48 ha, 413o: 5,15 ha og 414b: 2,43 ha, overgår til naturarealer med fremtidig pleje i form af slet. I afdeling 414b græsses fremfor slet, hvis der kan etableres skovgræsning i de tilstødende skovbevoksninger.

Der udarbejdes en detailplan for slåning af rabatter i området af med henblik på at forbedre levevilkår for smalbladet humlebisværmer og gråbåndet bredpande. Det omfatter rabatter i afdelingerne

406, 408, 409, 412 vestlig del, 413-418 og østlig del af 420.

Vestkyststiens vandrerute omlægges efter lukning af skydeterrænet syd for Klitmøller, således at den går gennem området og ligger tættere på kysten.

Følgende tiltag gennemføres i anden del af planperioden:

Der foretages rydning af skov på 4,28 ha i slugter og fugtige lavninger i den vestligste del af plantagen med henblik på udvikling mod klithede således at området kan blive en integreret del af det sammenhængende, åbne klithedeareal, der ligger syd for Klitmøller. Tiltaget omfatter afdeling 403k og b. De bevoksede høje klitpartier ryddes ikke.

Følgende tiltag gennemføres, hvis der opstår økonomisk mulighed herfor:

Der etableres skovgræsning under skovfyr i forbindelse med tilstødende naturareal, af hensyn til arten skovperlemorsommerfugl i afdeling 415k og m og del af litra g.

I samråd med Thisted Museum tages der stilling til, hvordan diget fra Nystrupgård til Svalhøje skal plejes.

Ved Svalhøje laves der ny og tidssvarende skriftlig formidling.

Etablering af en forbindelse mellem ridestien i den vestlige del af Nystrup Klitplantage og ridestien i Vandet Plantage kan etableres, hvis der er finansiering hertil f.eks. som et partnerskabsprojekt.

Kortet viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her (pdf)

1.2 Landskabsplan

Det er fortsat målet at sikre en bedre sammenhæng mellem de åbne naturtyper langs Vangså Hede. Ved at udvide de åbne arealer ind i skoven fås et større, sammenhængende klithedelandskab, samtidig med at landskabets naturgrundlag over tid genetableres. Hvor der ryddes skov, er det målsætningen at genskabe den naturlige hydrologi så vidt muligt. I plantageområderne styrkes skovkarakteren ved langsom indbringning af en højere andel af løvtræ. Den langsigtede landskabsplan fremgår af nedenstående kort

De vestligste arealer er udpeget som landskabelige overgangszoner, dvs. områder som har et betydeligt naturmæssigt og landskabeligt potentiale. Der er udarbejdet en mere detaljeret beskrivelse af de pågældende overgangszoner og målsætninger i nedenstående bilag. Tiltag der gennemføres i overgangszonerne i løbet i planperiode er beskrevet nedenfor.

I løbet af den anden del af planperioden fortsættes indsatsen med at etablere lysninger og skabe sammenhæng til klitheden mod syd. I overgangszonen længst ude mod havet, vest for Kystvejen foretages rydning af skov på 4,3 ha i slugter og fugtige lavninger med henblik på udvikling mod klithede således at området kan blive en integreret del af det sammenhængende, åbne klithedeareal, der ligger syd for Klitmøller. Tiltaget omfatter afdeling 403k og b. De bevoksede, høje klitpartier ryddes ikke, da det er meget omkostningsfuldt og udelukkende har et landskabeligt formål.

I Graves Bakker er der i sidste planperiode ryddet en stor del skovbevoksning i afdeling 450, og kun solitære træer står tilbage. Der er endnu lidt sitkagran tilbage i området, som fjernes i planperioden.

Bilag med beskrivelse af den fremtidige drift af overgangszoneareler i Nystrup Klitplantage kan findes her (pdf)

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Hovedformålet for de skovbevoksede arealer er naturnær skovproduktion under hensyntagen til de øvrige værdier, der forvaltes på arealerne. Planen for den fremtidige skovudvikling fremgår af nedenstående kort over skovudviklingstyper i Nystrup Klitplantage. På den allerbedste skovjord mellem Ministervej og Vandet Sø vælges skovudviklingstype 12, bøg med ask og ær. Det er her, den meget højtproducerende siktagranbevoksning, Nystrupgranerne stod i sin tid, og der er tale om en nordhælde med et tyndt sandlag over den gode morænejord. Det tilgrænsende område, samt den nordlige del af moræneøen Vegebjerg udlægges til udviklingstype 71 ædelgran og bøg.

Store dele af den centrale plantage udlægges til den lyseåbne skovudviklingstype 23 eg med skovfyr og lærk. Det gælder i stor udstrækning for de arealer, som omslutter golfbanen. Skovudviklingstype 82 bjergfyr anvendes især på de sandflugtsplantninger som lades tilbage langs plantagens vestrand samt på de store indsander centralt i plantagen.

Skovudviklingstype 52, sitkagran med fyr og løvtræ kommer i store træk til at udgøre plantagens tilbagerykkede rand mod vest og syd, mens udviklingstype 81, skovfyr med birk og gran anvendes på de ekstensive arealer på den hævede havbund i plantagens nordkant

Som led i revisionen af driftsplanen er der ændret på fordeling af de delvist skovbevoksede arealer i i overgangszonen, således at arealerne fremadrettet anses som skovbevoksede og dermed pålægges en skovudviklingstype henholdsvis 52, sitkagran med fyr og løvtræ og 82, bjergfyr.

Med henblik på at øge biodiversiteten og forbedre levevilkår for en række planter og insekter gennemføres en række hensyn i skovdriften i specifikke skovbevoksninger. For at tilgodese arten af hjertebladet fliglæbe er der bl.a. i afd. 408 fokus på at bevare rene ædelgranbevoksninger uden løvtræindblanding, da løvfald hindrer væksten. Af hensyn til blåhalesommerfugl bevares lysåben egeskov langs søkanten på sydsiden af Vandet Sø i afdeling 431g, p og d ved Vodbakkevej.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Det er målet at vedligeholde rydninger som naturplejede heder. Der er desuden fokus på at forbedre naturtilstanden på udvalgte lysåbne arealer og tidligere landbrugsarealer samt forbedre levevilkår for flere arter af sommerfugle.

I løbet af den første del af planperioden genoptages pleje af skovengen i afdeling 430l med henblik på at øge artsdiversiteten på engen og i den tilknyttede insektfauna. Plejen genoptages ved et årligt slet.

Der udarbejdes i samme periode en detailplan for slåning af rabatter i området af med henblik på at forbedre levevilkår for smalbladet humlebisværmer og gråbåndet bredpande. Denne pleje kan muligvis også profitere ensian blåfugl og gråbåndet bredpande. Planen omfatter rabatter i afdelingerne 406, 408, 409, 412 (vestlig del), 413-418 og østlig del af 420.

En række tidligere landbrugsarealer på Vegebjerg afdeling 408d, 3,48 ha, 413o, 5,15 ha og 414b 2,43 ha overgår gradvist til naturarealer.. Arealerne plejes fremadrette ved et årligt slet med henblik på at udvikle en næringsfattig naturtype. Undtaget herfra er afdeling 414b, som plejes ved afgræsning fremfor slet, hvis der kan etableres skovgræsning i de tilstødende skovbevoksninger.

Hvis der er økonomisk mulighed herfor kan levevilkårene for skovperlemorsommerfugl forbedres ved etablering af et areal med skovgræsning i et område med skovfyr, afdeling 415k og m og del af litra g i sammenhæng med en tilstødende skovlysning, hvorved der etableres en mere glidende overgang mellem skovlysningen og de omgivende skovbevoksninger.

Det tidligere militære skydeområde syd for Klitmøller er i 2015 nedlagt som sådan. Den plejeplan, der var udarbejdet af Naturstyrelsen for området for Forsvaret bortfalder formelt set, men plejeplanens forskrifter danner fortsat grundlag for den løbende pleje af de lysåbne arealer i området. Der udarbejdes ikke en ny separat plejeplan for området.

Eng- og mosearealer i plantagen holdes åbne ved fortsat ekstensiv græsning.

Bilag med mere præcise beskrivelser af målsætninger og plejebehov for de enkelte lysåbne arealer i Nystrup Klitplantage kan findes her:

Nystrup Vest.

Nystrup Øst.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

De kulturhistoriske værdier knytter sig især til bronzealderhøjene Svalhøje og Jammerhøje, samt den tidligere placeringer af herregården Nystrupgård.

De fredede gravhøje i plantagen plejes løbende efter behov med henblik på at nå en stabil plejetilstand, hvor højene står helt uden træer eller kun har enkelte udvalgte træer, og hvor et kronetag skaber skygge og minimerer ny opvækst på højene”.

I samråd med museet tages der stilling til, hvordan diget fra Nystrupgård til Svalhøje bedst kan plejes.

Hvis der opstår økonomisk mulighed udarbejdes i samråd med Museet formidling af gravhøjene ved Svalhøje.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Golfbanen er et meget stort friluftsmæssig aktiv i området, og der tages højde for evt. fremtidige ønsker om udvidelse. Ved Vandet sø er mulighed for badning og sejlads med isatte både uden sejl samt for fiskeri med særligt fiskekort. Der ud over er plantagen flittigt brugt til vandring og cykling af lokale borgere og turister. Fra Klitmøller udgår nye afmærkede vandre- og cykelruter.

De eksisterende friluftsfaciliteter vedligeholdes løbende. Eventuelle nye anlæg planlægges i samarbejde med brugerne og inden for rammerne af friluftszoneringen.

Der er udlagt en række facilitetszoner af varierende størrelse spredt i plantagen. Alle arealerne, der anvendes til golfbane er qua anvendelsen udlagt til en facilitetszone, det omfatter et større sammenhængende areal vest for Nystrupvej, samt mindre parceller øst for Nystrupvej. Der er i udpegningen taget højde for eventuelle ønsker om udvidelse i fremtiden. Badestedet ved Vandet Sø, omfattende handicapsti og bålplads er også facilitetszone. I området syd for Klitmøller ved Trøjborg er et større område syd for Trøjborgvej udlagt til facilitetszone qua toilet faciliteter ved stranden og områdets bynære beliggenhed. Dermed er der mulighed for udvikling af friluftsmæssige faciliteter fremadrettet, hvis der er lokal opbakning og finansiering hertil.

Området med det tidligere udsigtstårn i afdeling 420d er også udlagt som friluftszone. Tårnet kan genopføres, hvis der er finansiering hertil. Derudover er en række parkeringspladser udlagt som friluftzone.

Ridesti gennem plantagen kan etableres, hvis der er finansiering hertil som partnerskabsprojekt.

Vestkyststiens vandrerute omlægges efter nedlæggelse af skydeterrænet, så den følger kysten.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

De østlige dele af plantagen samt et område ved Vegebjerg ligger på moræneaflejringer fra sidste istid. Morænen hviler på undergrundens kridt, som her ligger tæt på overfladen. Den gamle kystskrænt følger nogenlunde østkanten af Vangså Hede. Vest herfor er der hævet stenalderhavbund.

Såvel moræne som hævet havbund er dækket af et lag flyvesand i varierende tykkelse. Visse steder i den vestlige og centrale del af plantagen er der meget store klitformationer.

I den vestlige del af Nystrup Klitplantage, nord for Vangså, er der også et område med moræneler.

2.2 Landskab

Nystrup Klitplantage er en af de ældste klitplantager i Thy og etableret i et relativt bredt øst-vestgående bælte, der dækker over meget varierende landskabsformer. Plantagen er tilplantet efter lige linjer, der følger tidligere ejendomsskel og er i kontrast til landskabets kuperede former. De lige linjer opleves særligt på grænserne mod Vangså Hede. Skovrydninger med henblik på sammenbinding af naturområder har dog flere steder brudt de rette linjer.

Den nordvestlige del af plantagen er etableret helt tæt på havet, lige bag kystklitterne, men i første planperiode er skovkanten trukket tilbage for at genskabe klithedearealer. De tilbageværende bjergfyrbevoksninger mod vest har fortsat karakter af værnskov. Området vest for Kystvejen har tidligere været udlejet til skydeterræn, men i 2015 er stort set alle installationer og skilte fjernet fra området. Med lukning af skydeterrænnet er skabt bedre adgang til området fra Klitmøller og sammenhæng til de øvrige naturområder langs kysten.

Bag kystklitbæltet ligger på begge sider af Kystvejen en tilplantet flyvesandsslette afgrænset af Klitmøller mod nord, Vangså Hede mod syd og mod øst af morænelandskabet, der i en tunge strækker sig mod havet fra øst. Vækstforholdene for skov på klitsletten er forbedret ved anlæg af grøftesystemer og den første skovgeneration er forynget især med contortafyr, fransk bjergfyr , skovfyr og sitkagran.

Den østlige del af Nystrup Klitplantage fremtræder meget forskelligartet. Mod sydvest og i den centrale del er plantagen etableret i det indre klitbælte øst for den store afblæsningsflade, som bl.a. udgør Vangså Hede. Her domineres de høje klitter fortsat af ”bjergfyrtæppet” og navne med Bjerge og Sander fortæller om klitternes markante former og højder. I den centrale del er golfbanen føjet ind i landskabet med dets naturlige udfordringer for spillerne.

Den gamle kystskrænt mod Litthorinahavet ligger overvejende skjult under flyvesandet, men ses tydeligt omkring Vegebjerg, der tidligere var en kystnær ø og ved Vandet Sø, der var en havbugt på den tid. Typisk ses skrænten bedst mod nord og øst, mens partierne mod vest er overføget af sand fra de fremherskende vindretninger. Den østligste del af plantagen er beliggende i et morænelandskab med beskedne sandlag. Her har plantagen karakter af frodig skov med store træhøjder, stor variation i træartsvalg og større løvtræandel. Store ensartede områder med de vigtige produktionstræarter ædelgran og sitkagran konverteres gradvist til varierede, naturnært drevne skove. Mod Vandet Sø er nåleskoven erstattet af et løvtræbælte og lysåbne græsningsarealer.

2.3 Skoven

Den vestlige del af plantagen og indlandsklitterne er domineret af alm. bjergfyr, skovfyr og contortafyr. I den østlige del af plantagen, hvor sandlaget ikke er mere end op til 1 meter tykt, er der gode vækstforhold for de fleste træarter. Her er plantagen domineret af sitkagran og ædelgran med holme og bælter af løvtræ, især bøg, eg, ær og ask suppleret af et væld af buskarter. I området mellem Ministervej og Vandet Sø er der endog særdeles god skovjord. Her er morænejorden kun dækket af et tyndt flyvesandlag.

Det var her de berømte sitkagraner, som satte Danmarksrekord i tilvækst, stod.

Kortet viser særligt beskyttet skov

2.4 Natur

Nær Vandet Sø findes to moser, omkranset af eng. Moser og eng afgræsses. I kanten af engene er der to fine bassinkilder med kildevæld i sandbund. Søbredden er registreret som ekstremrigkær med bl.a. kødfarvet gøgeurt. . Et par små enge i plantagen plejes ved ekstensiv afgræsning.

Graves Bakker er et markant klitparti, der fremstår som en mosaik af åben klit, klithede og ældre skovfyr. Denne karakter er yderligere styrket i sidste planperiode idet der er gennemført et større rydningsprojekt i bakkerne, hvor bakkerne er fritlagt og kun solitære træer er efterladt. Det Røde Hav er en lille åben mose vest for Stavkærvej.

I området ved Kvadderkær syd for Klitmøller Å findes en mosaik af klithede, fugtig hede, mose og eng, som for størstedelen afgræsses af kvæg eller får.

Af særlig interesse for Nystrup Klitplantage, kan nævnes arter som:

• Fugle: Natravn, sortstrubet bynkefugl
• Padder: Spidssnudet frø
• Insekter: Ensian blåfugl, gråbåndet bredpande, blåhale, smalrandet humlebisværmer, lille bærtæge
• Svampe og laver: Mørk læderpigsvamp, tragtformet læderpigsvamp, vellugtende læderpigsvamp, violetbrun duftpigsvamp, orangebladet slørhat, rust-korkpigsvamp, skive-sejpore-svamp, småskællet kødpigsvamp, spidspuklet vokshat, tæge-vokshat, bred jordtunge, slimet jordtunge, gul nøkketunge, spinkel rensdyrlav
• Planter: Kødfarvet gøgeurt, majgøgeurt, hjertebladet fliglæbe, klokkeensian, rundbladet soldug, klit-rundbælg, linnæa, almindelig ulvefod, ensidig og liden vintergrøn

Som et led i landskabsplanen er der i sidste planperiode ryddet op imod 75 ha skovbevoksninger primært i den nordvestlige og sydlige del af plantagen med henblik på at udvikle klitheden. Rydningerne giver mulighed for forbedret levesteder for de arter, der er knyttet til heden såsom klokkeensian, ensianblåfugl, gråbåndet bredpande, lille bærtæge, sortstrubet bynkefugl og klit-rundbælg. Sortstrubet bynkefugl er knyttet til heder, hedemoser og lysninger i nåleskov, og det er netop naturtyper der ønskes genskabt ved de foretagne rydninger i landskabsplanen.

2.5 Kulturmiljø

Nystrup Klitplantage er rig på fortidsminder i form af bronzealderhøje. Særligt kan nævnes højgruppen Svalhøje, som ligger mellem Ministervej og Kronenshedevej. Højgruppen rummer i alt 13 bevarede gravhøje. To – måske tre – tidligere placeringer af herregården Nystrup kendes i plantagen. Den seneste, som kaldes Nystrup Husplads og stammer fra perioden 1600-1910, ligger umiddelbart nord for Ministervej. Hustomten er i 2005-06 blevet afdækket, opmålt, registreret, markeret og formidlet med skilte af Museum Thy i samarbejde med en lokal interessegruppe.

Ved De Thygesonsvej nær Nystrupvej står et trækors, som markerer stedet, hvor herremanden til Nystrup, Jes Kalf, blev dræbt, da han i 1470 var på vej hjem fra kirken i Vang. Ved Vegebjerg ligger en stor sagnsten, Støvlestenen.

2.6 Friluftsliv

Fra Klitmøller kommer mange beboere og turister i plantagen på gå- og cykelture. Der er 6 afmærkede vandreruter, samt 1 ridesti omtalt i vandretursfolderen "Klitplantagerne ved Vandet Sø" samt i en digital naturguide med samme navn på Naturstyrelsens hjemmeside. I samarbejde med Hjerteforeningen er afmærket en 5 og en 10 km motionssti. Nystrupløbet, der afholdes i plantagen midt i august, samler årligt mange løbere på de 2 ruter. 

Vestkyststiens cykelrute, National cykelrute nr. 1, passerer gennem plantagens vestlige del. Fra Klitmøller er desuden etableret en afmærket cykelrute "Vandet Sø ruten" rundt om Vandet Sø gennem Nystrup, Vandet og Vilsbøl plantager.

Ved Vandet Sø findes en meget benyttet bade- og bålplads. Sidstnævnte har adgang og indretning for kørestolsbrugere. Mange benytter muligheden for at køre i bil til søen og ad de gennemgående skovveje Dé Thygesonsvej og Kronens Hedevej, der er åbne for offentlig bilkørsel.

Naturstyrelsen udlejer arealer til Nordvestjysk Golfklub, der har anlagt en 18 hullers golfbane i et særdeles udfordrende terræn. Klubben har mange medlemmer og sælger dagskort til ikke medlemmer.

Der sælges dagskort til lystfiskeri i Vandet Sø fra bredden langs plantagens nordlige søbred.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Nystrup Klitplantage er ikke omfattet af et Natura 2000-område, men grænser mod vest op mod Natura 2000-område nr. 25 ”Vangså Hede”, og mod nord nr. 24 ”Hanstholm Reservatet, Hanstholm Knuden, Nors Sø og Vandet Sø".

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3hede.Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen i første afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner, nationalpark

Nystrup Klitplantage er beliggende i Thisted Kommune. Hele området er, ifølge gældende kommuneplan, landskabeligt interesseområde. Byggeri og anlægsarbejde i de særlige landskabelige interesseområder skal så vidt muligt undgås.

Området er også biologisk interesseområde, hvilket betyder at der ikke må gennemføres projekter der tilsidesætter beskyttelseshensyn i de biologiske interesseområder.

Den østlige del af Nystrup Klitplantage er udpeget som mørke- og stilleområde.

Områder, der er udpeget som mørke- og stilleområder og deres omgivelser bør friholdes for tekniske anlæg og aktiviteter, der støjer eller udsender lys.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Den østlige del af Nystrup Klitplantage ud mod Vandet Sø er omfattet af fredningen ”Vandet Sø”, reg, nr. 02434.01, OFN-kendelse af 19/04 1977.

Formålet med fredningen er at sikre udsigten til Vandet sø fra Klitmøllervej, samt at sikre søen og dens omgivelser pga. de naturhistoriske og landskabelige værdier.

Fredningen er i princippet en status quo-fredning, men Naturstyrelsen kan anlægge stier og mindre parkeringspladser, samt opsætte bænke og skilte m.m.

Se fredningskendelsen her

"Sibirien", klithedeareal vest for Klitmøller hvoraf Naturstyrelsen ejer en større del er fredet ved OFN-kendelse af 11. september 1968.

3.5 Drikkevandsinteresser

Den vestligste del af Nystrup Klitplantage ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser. Resten af arealet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofsinteresser i området.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ingen naturskov i området.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Eksisterende frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer fremgår af nedenstående tabel
I afd. 451 findes en demonstrationsplantning vedr. monokloner i sitkagran.

I afd. 452 er der en naturnær demonstrationsprøveflade.

Herudover findes en lang række distriktsanlagte forsøg.

Frøavl og forsøg:

Tabel: Oversigt over frøavlsbevoksninger og forsøgsbevoksninger