Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Året rundt i Stråsø Plantage

Forår

Forårssolen begynder at trænge igennem, og mange dyr og planter begynder at vågne af vinterdvalen. Blandt andet begynder hugormehannerne at komme frem i de tidlige morgentimer og sole sig på sydvendte skråninger. Nåletræernes knopper springer ud, og contortafyrren blomstrer. Fuglene synger på livet løs, og musvågen laver sine imponerende flyveopvisninger.

I maj begynder rådyrenes lam at komme til verden. Finder du et lille, nyfødt rålam i skovbunden, skal du ikke røre det, selv om det ser nuttet ud. Foråret har også givet råbukkene nyt gevir, og derfor gnider dyrene det bløde lag hud, der kaldes basten, op ad træer og buske for at få det af. Bagefter spiser dyrene basten og får på den måde noget tiltrængt ekstra næring. Grævlingen føder to til fire unger i sin hule, som den ofte deler med andre grævlinger. Ungerne fodres med opgylpet føde, efter moderen holder op med at give dem mælk. Senere på foråret forlader de hulen for første gang.

Sommer

Stråsø Plantage emmer af liv. I juni fødes de fleste af kronhjortenes kalve, efter hinden har været drægtig i 235 dage. Men allerede i slutningen af august begynder hjortene at brøle for at tiltrække hinder til deres harem, så de kan parre sig på ny. Fra 1. juni til midten af juli måned kan du være heldig at høre natravnen snurre fra træstubbe eller grene ude på hederne. At høre natravnene snurre er en helt speciel oplevelse, og lyden kan bedst sammenlignes med lyden fra en knallert i det fjerne. Når lyden stopper, er det tegn på, at natravnen er ved at fange insekter og biller. For at få det optimale udbytte bør man gå i små grupper og i øvrigt begynde sin vandring ved ti-tiden om aftenen.

I begyndelsen eller midten af august føder hugormene 7-10 unger, der allerede har den karakteristiske zigzagstribe ned over ryggen. Når lyngen begynder at blomstre i august, er det samtidig et tegn på, at det er blevet tid til plukning af tyttebær. Den sidste hele weekend i august åbner skovvejene i Stråsø Plantage for bilkørsel, så besøgende bevæbnet med spande kan kaste sig over de velsmagende bær.

Fårefold ved Lilleåen. Foto: Lars Gundersen

Efterår

De modne tyttebær lokker stadig ude på hederne, og det er også blevet tid til at plukke kantareller og rørhatte. Sommerens rådyrunger, der indtil nu har haft uregelmæssige rækker af hvide pletter, skifter til den første vinterpels, og i slutningen af september dukker de trehornede skarnbasser op fra deres underjordiske puppekamre og går på jagt efter gødning fra rådyr og harer. Hjortene leder stadig efter hinder at parre sig med, og i de mørke timer kan du være heldig at høre deres brunstbrøl.

Vinter

Kulden er begyndt at tage fat, og selv om de færreste kigger efter insekter om vinteren, er det nu, der er størst chance for at se den trehornede skarnbasse. Rådyrene går rundt og leder efter de underjordiske dele af anemoner, skud og knopper af løv- og nåletræer, mens egernene forsøger at undgå duehøgen. Isfuglen med sin turkisblå, orangebrune og hvide fjerdragt og røde ben er et flot syn. Den sidder tit på en gren ved Lilleåen og kigger efter føde. Hvis du er meget heldig, kan det være, at du får et glimt af en odder. Det sker dog sjældent, for odderen er meget sky. Bliver vinteren meget kold, kan grævlingen finde på at blive i sin hule i flere måneder. Er vinteren til gengæld mild, kan haren få sit første kuld unger i slutningen af februar.