Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Historie - Ulvshale og Nyord

Ulvshale og Nyord er unge landskaber, skabt af flintesten, sand og ler, som havet har skyllet hertil fra Møns Klint længere mod sydøst. Engang levede øboerne på Nyord af at føre skibene frelst gennem de smalle, strømfyldte farvande omkring Møn. Og resterne af et fæstningsanlæg på Ulvshale vidner om en tid, da Danmark frygtede en engelsk invasion af de danske kyster.

Klangstenen. Foto: Tobias Markussen

Ulvshale er bygget af flint

Halvøen Ulvshale er bygget op af kolossale mængder sand, grus og flint, som er ført hertil med strømmen fra Møns Klint længere mod sydøst. Materialerne er aflejret som krumodder og strandvolde, og landskabet ændrer sig konstant. I jægerstenalderen var Hegnede syd for Ulvshale Møns nordligste punkt. Flere steder langs nordsiden af Hegnede har man fundet spor af bopladser fra den tid. I dag ligger de inde i landet, men for ca. 6.000 år siden gik kystlinjen her.

Ulvshaleskoven fældet af borgerne i Stege

Ulvshale har altid været et kulturlandskab. Hele halvøen med skoven har været brugt til græsning i hvert fald så langt tilbage som 1281. Ulvshaleskoven beskrives allerede i 1600-tallet som en gammel egeskov, og i 1696 rummede den 2.500 store egetræer. Men et ejerskifte i 1769, hvor borgerne i Stege By købte skoven af kronen, kostede de gamle egetræer livet. De blev fældet og brugt til brænde og tømmer, og kvæg og svin blev udsat på området. Græsningen gav gode penge til Stege-borgerne, men forhindrede effektivt, at ny skov voksede op.

Skoven genskabt 1840-60 på ordre fra staten

Da den kongelige forordning om fredskov blev indført i 1805, var Ulvshaleskoven i en så sølle forfatning, at den slet ikke blev regnet for en skov. Den var derfor heller ikke omfattet af den nye regel, som påbød private skovejere at bevare den eksisterende skov.

Den nuværende skov er plantet i årene 1840-60. Trods bøndernes protester bestemte staten i 1839, at der skulle rejses ny skov på en del af Ulvshale. Man begyndte med rødgran og skovfyr, men gik senere over til løvtræer, især eg, som klarer sig bedre i den magre, stenede jord. Skoven med de sære, forvredne træer og den bølgeformede skovbund blev fredet i 1929.

Militæranlæg på Ulvshale skulle bremse englænderne

Under Englandskrigene 1801-14 blev der flere steder i Danmark anlagt skanser til forsvar af de indre danske farvande. En af dem lå på Ulvshale. Skansen skulle forsvare det smalle stræde mellem Ulvshale og Nyord og samtidig fungere som base for danske kanonbådes angreb på engelske krigsskibe. Den var bemandet i alle krigsårene, men ikke involveret i direkte kamphandlinger. Først 50 år senere oplevede skansen at blive stormet – under en øvelse i Møns Skytteforening.

Kugleflint fra Ulvshale eksporteret til hele verden

I lommer langs stranden og i undergrunden findes kugleflint. Sådan kaldes de glatte, ovale flintesten, som havet har ”gnavet” ud af Møns Klint og ført med sig til Ulvshale. Kugleflint blev før i tiden udvundet og solgt til brug ved bl.a. cementproduktion og i fremstillingen af porcelæn. Ved Ulvshale begyndte udvindingen omkring 1917, og i de følgende årtier blev kugleflint herfra eksporteret til hele verden.

Sommergæsterne rykker ind på Ulvshale

I årene efter 1. Verdenskrig blev det moderne blandt de velhavende borgere i byerne at flytte på landet om sommeren, og de ældste sommerhuse på Sandvejen er opført af borgere fra Stege omkring dette tidspunkt. I 1930 kom der også et badehotel, som trak gæster til helt fra København. Stranden ved Ulvshales nordøstkyst er en af Danmarks fineste badestrande.

Nyord blev skabt af havet

Også Nyord Enge er skabt af havet og består af grus og ler aflejret ved foden af en morænebakke. Fund af flintespåner på stranden ved Nyords vestligste spids, Vesternæs, fortæller, at der har levet mennesker her siden oldtiden. Flintespånerne stammer fra fremstilling af flinteredskaber som økser og pilespidser.

Nyords befolkning levede af lodseri

Nyord omtales i Valdemar Atterdags jordebog som et glimrende sted at gå på hjortejagt. Og allerede i 1500-tallet boede der på Nyord repræsentanter for dét erhverv, som senere skulle spille en stor rolle på øen, lodsvirksomhed. I mange generationer hentede Nyords indbyggere en del af deres indtægter som fiskere og ”kendtemænd” –  lodser – gennem det smalle farvand syd om Sjælland til købstaden Stege. I 1721 lod kongen lodseriet ophøje til en pligt, som var knyttet til øens gårde og huse. Hvis en gård eller et hus blev solgt, skulle køberen stille med en ny lods.

Broen gav nyt liv til et lukket samfund

Trafikken med småskibe havde sin storhedstid i 1800-tallet, og da skibsfarten var på sit højeste, var 18 skibe, fire både og 30 joller hjemmehørende på Nyord. Al transport til og fra øen foregik med båd, og det var vanskeligt for udenforstående at få lov til at slå sig ned på øen. Gårdmænd og husejere vogtede nidkært over deres lodsrettigheder.

Det lille samfund var i den grad lukket om sig selv, at man fra officiel side begyndte at frygte for sundhedsproblemer pga. indavl i befolkningen. Det var med til at sætte skub i gamle planer om en broforbindelse. I 1968 blev Nyord landfast med Møn, da Nyordbroen åbnede.

Udlagt som vildtreservat i 1993

Både Ulvshale og Nyord er omfattet af en række fredninger. I 1986 opkøbte staten de første skov- og engarealer på Ulvshale, og siden er flere kommet til.

For at beskytte det enestående fugleliv på enge og vådområder blev et område på ca. 100 km2 udlagt som vildtreservat i 1993. Området strækker sig fra Jungshoved på Sjælland i nord til Ulvsund i syd. I reservatet gælder særlige regler for færdsel – på land og til vands.

Hent folder med regler for færdsel i reservatet

Om navnene

Navnet Ulvshale omtales første gang i 1388. Ordet er muligvis en forvanskning af ordet ”jollsalen”. Joll er det oldnordiske navn for planten kvan, som tidligere var meget udbredt i området.

Nyord nævnes første gang 1231 som Nyorth. Ordet betyder ”den nye udkigspost”.