OBS: Der er kun adgang hele døgnet rundt i de statslige naturområder, hvor du også må gå udenfor veje og stier - i private skove gælder der andre regler. Kend de statslige naturområder på de røde pæle med kongekronen.
Find et detaljeret kort over statens naturområder her
Læs om reglerne for færdsel i naturen på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø hjemmeside
Her finder du de bedste steder til at se krondyr i statens naturområder
BRØØØØØØØL
I kronhjortenes verden kan ikke bruge små pirrende signaler til noget.
Kronhjortene tiltrækker hundyrene og skræmmer rivalerne væk
Det går ikke stille for sig, når brunstsæsonen går i gang hos Danmarks største landlevende pattedyr - kronhjorten.
Her handler det for hjortene om at brøle så højt og kraftfuldt, at det tiltrækker hundyrene og skræmmer eventuelle rivaler væk.
Oplev hjortenes parringsbrøl
Man kan høre de dybe brøl flere kilometer væk, og der er derfor rig mulighed for en intens naturoplevelse.
Af og til kan man også høre den specielle lyd af gevirer, der støder sammen, hvis kampen om hunnernes gunst fører til direkte kontakt mellem hjortene.
Kun ét døgn til at parre sig
Hundyrene bliver også kaldet hinder og er kun i brunst et enkelt døgn.
Derfor sørger hjortene for at parre sig med hunnerne mange gange i løbet af det ene døgn, det tager hårdt på kræfterne.
Brunsthjorten taber sig meget i brunstperioden – 15-20 kg er ikke usædvanligt.
De nye kronkalve
Efter parringen går hinderne drægtige i omkring otte måneder, inden de føder de nye kronkalve omkring maj/juni måned året efter.
Undgå forstyrrelser
Hvis hinden ikke bliver drægtig i sin første brunstperiode, går der tre uger, før den igen er i brunst. Tidligt fødte kalve vil have bedst chance for at klare sig godt gennem den kommende vinter. Forstyrrelser i brunstsæsonen kan derfor i værste fald betyde, at kalvene bliver født senere og har mindre tid til at æde sig i god stand.