Grågåsen gør æg i moser og sumpe
Grågåsen er delvis trækfugl og her i foråret, er den netop kommet tilbage til Danmark. Gæssene danner par for livet, og ser man en flok gæs på en eng, kan man også godt se, at de går to og to. På denne tid af året er gæssene ved at sprede sig ud i moser og rørsumpe. De skal nemlig til at bygge rede og lægge æg. Rederne bygger de af græs og strå. Når reden er klar, lægger grågåsen ca. 6 æg.
Gæs er vegetarer og æder især græs. De nyklækkede unger kræver samtidig meget næringsrig føde for at vokse. Nyspiret græs er noget af det bedste.
Netop derfor lægger gæssene æg i foråret, så klækningen af gæslingerne falder sammen med, at græsset netop er begyndt at spire. Kommer de små gæslinger for tidligt, er der intet græs og kommer de for sent, så er næringsindholdet i græsset lavere.
Harens frieri
I marts ser man ofte en del harer på enge og græsområder. Det synes at være den tiltagende dagslængde, der uanset vejret, sætter forplantningsadfærden i gang.
Harene løber tit i lange rækker efter hinanden, og fra tid til anden stopper de op, og der opstår nogle hæftige "boksekampe". Lidt efter lidt forlader de parvis, han og hun - eller ramler og sætter - gruppen af parringslystne harer.
Herefter finder der et "frieri" sted, som kan lede til parring den efterfølgende nat. Selve parringsakten ser man sjældent.
Årets første kuld harekilligner fødes i slutningen af februar. En hare kan få 3-4 kuld killinger om året. Hunnen kan parre sig igen kort efter fødslen, faktisk allerede et par dage før.
Tranen kommer på besøg
Tranen kommer til Danmark i slutningen af marts og dens ynglesæson starter med det samme.
En del af tranernes parringsspil er deres "dans", hvor de paraderer med hurtige og stive skridt og indimellem hopper op med udspredte vinger for derefter at bukke sig mod hinanden. Dansen menes også at have en mere generel social betydning.
Tranen yngler både i åbne hedemoser, tilgroede moser og til tider i mindre skovmoser.
Tranen spiser for det meste planter, men kan også tage insekter og andre smådyr, som den kan finde i moserne og enge.
Tusindvis af øjne
I april bliver frøerne for alvor aktive. I det tidlige forår lægger hunnerne tusindvis af gelebeskyttede, små, sorte æg, som ligger som små øjne og stirrer ud på verden.
Hvis vinteren har været mild og foråret lunt, varer det ikke længe før de mange æg klækkes, og bliver til små haletudser, der svømmer rundt i vores søer og damme.
Frøer lægger deres æg i stillestående vand - aldrig i vandløb, hvor der er risiko for, at æggene driver væk. Så hvis du vil betragte de mange æg, skal du ud til en af de små søer. Der er størst chance for at se æg, der hvor solen kan varme vandet op, eller på den side af søen, hvor solen kan nå ned. Synet af de mange tusind æg akkompagneres altid af lyden af kvækkende, voksne frøer.
I mange år har padder været fåtallige, fordi vandhuller har været drænet og opdyrket. Der er dog ved at komme flere levesteder for padderne - ikke mindst takket være mange naturgenopretningsprojekter.