Anemoner
Anemonerne er blandt de første blomster, der springer ud, og det gør de, fordi de oftest vokser i bøgeskove. Når bøgens blade springer ud i maj, kommer der ikke meget lys ned til skovbunden og anemonerne.
De anemoner, som vokser i skovbunden er som regel hvide, men kan ofte have et lilla skær. Du kan også være heldig at se gule anemoner, der minder meget om de hvide. De gule vokser ofte i klynger, hvor jorden er mere fed.
Når foråret bryder ud, har anemonen travlt. Den skal fange energi fra solen med de grønne blade, den skal blomstre og den skal sætte frø, så arten overlever. Alt det skal ske i løbet af de første forårsmåneder, inden bøgens blade skygger for solens stråler.
Martsviol
Martsviolen er let at genkende med sine violette blade. Den bliver ca. 10 cm høj, breder sig med lange udløbere og kan på denne måde dække større flader. Bladene er stilkede, hjerte- eller nyreformede og med fine hår på undersiden.
Martsviol er almindelig i det meste af Europa. Hos os blomstrer den i marts-april, og i varme somre også i eftersommeren. Blomsterne har to opadrettede og tre nedadrettede, mørkviolette kronbalde. Frugtkapslerne er runde med små hår. Når de modnes, tørrer kapslerne ind og åbner sig med tre klapper, hvor frøene kommer ud.
Der findes flere violarter i Danmark. Blomsten er tvekønnet, dvs at han- og hunblomsten er i samme blomst. Violer bestøves af insekter, der tiltrækkes af honning. Honningen findes i en spore på det største af de nedadrettede kronblade.
Violen har fra oldtiden været kendt som et effektivt middel mod opkast og hoste, og i dag bruger man stadig udtræk af blomster og blade mod hoste og luftvejsinfektioner. Udtrækket har en slimløsende effekt, mens udtræk fra roden har kraftigere virkning og kan bruges mod opkast.
Du kan også kandisere blomsterne og bruge dem som pynt på desserter og kager. Med sin violette farve ser blomsten også fin ud i en grøn salat. Endelig kan du også bruge violer til kryddersnaps.
Pilen lokker
I marts lokker pilens hanplanters skinnende gule rakler bier, sommerfugle og andre insekter med sin nektar. Når hanblomsterne blomstrer, er de tykke og helt gule af blomsterstøv. Tidligt på foråret er pilens hanblomster små, grå og bløde - ligesom gåsens unger. Derfor kaldes knopperne ofte gæslinger.
Piletæerne er det, man kalder tvebo. Det betyder, at han- og hunblomster sidder på hvert sit træ. Det er kun hanblomsterne, der er gule. Hunblomsterne er grønne og ikke så lette at se.
Der findes omkring 25 pilearter, og de vokser overalt i Danmark. Pil spirer let, så hvis du bare stikker et afklippet grenstykke i jorden (5 cm over jorden og 20 cm under), og giver det lidt vand, så slår det rødder og gror. Den lette spiring viser sig ved, at man ofte ser pil blandt de første træer, der "flytter ind" på åbne arealer.
Langt de fleste pilearter vokser gerne på fugtig jord langs vandhuller og bække, hvor de er et vigtigt fødegrundlag for bl.a. bæveren.
Hasselbusken blomstrer
Når vejret bliver mildere, blomstrer hasselbusken. Man kan se de lange, svovlgule rakler hænge ned fra grenene. Raklerne har været der hele tiden - de blev nemlig dannet sidste sommer, men de har indtil nu været korte og svære at få øje på.
Hassel var en af de først indvandrede skyggeplanter, der indfandt sig efter sidste istid og har været en fast del af floraen i mindst 10.000 år. I dag er den en af vores mest almindelige skovbuske.
Hassel er tvekønnet. Dvs. at den både har han- og hunblomster. Disse er adskilt og vokser på samme busk. Hanblomsterne er de gule rakler, og hunblomsterne er en lille, mørklilla dusk, som sidder i spidsen af de tykkeste knopper. De er smukke, men lette at overse.
Skubber man til raklerne, kan man se, at de drysser med gult pollen. Haslen bestøves nemlig med vinden, og det er årsagen til, at den blomstrer netop nu. Der skal være vind. Hvis haslen ventede med at blomstre til bladene kom frem, ville der være læ i skoven, og så kunne pollen ikke bæres rundt.
Når blomstringen er overstået i april, går haslen til ro igen. Udviklingen af året nødder begynder, når bladene folder sig ud.
Bøgen springer ud
Tidligere sagde man, at bøgen sprang ud i maj. Men vores klima har ændret sig, og det kan også ses i naturen. Bøgetræerne er nemlig begyndt at blive grønnere allerede i slutningen af april - til gengæld springer de ud over en længere periode.
Med et passende forår vil bøgeskoven komme til at bugne af olden. Olden er bøgens frugt og kaldes også for bog. Mange af skovens dyr får glæde af de mange olden. Både mus, egern, duer, bogfinker og rådyr vil have en masse forråd til næste vinter.
Bøgens frugter kan også spises af mennesker, og selve træet bliver ofte brugt til parketgulve, træsko og ispinde.