Naturfitness

Tanken bag naturfitness

Naturfitness er for alle og kender ingen alder, da øvelserne kan tilpasses efter fysisk formåen. Det gør det nemt og fleksibelt.
Træningskonceptet udspringer egentlig af styrke- og konditionsprogrammet crossfit, der blev populært i Californien, USA, i 1980’erne. Nu oplever denne fitnessform en opblomstring – også i Danmark.

Du kan søge inspiration i hæftet eller i de to pjecer, og gå ud og prøve kræfter med øvelserne eller med hinanden. Det kræver ikke de store forberedelser - man tager bare ud i skoven, i parken eller på stranden og kigger efter de naturlige elementer, der kan bruges som redskaber til fitness-øvelser.

Lav egen pjece med naturfitnessøvelser

Naturstyrelsen har fået udarbejdet en serie illustrationer til naturfitness og udstrækningsøvelser, bl.a. til Sundhedsstyrelsens Get Moving-kampagne 2012.
Illustrationerne er frikøbt til tilsvarende brug, og de kan frit benyttes af kommuner, skoler og andre til tilsvarende ikke-kommercielle formål. Det vil sige, at man, f.eks. som skolelærer, kan bruge en eller flere af de illustrationer, der ligger her og selv sammensætte en ny folder eller en tavle, der skal formidle naturfitness eller udstrækningsøvelser lokalt eller til anden formidling af, hvordan man kan få motion i naturen.

Naturfitness-illustrationer

Tekster til illustrationerne

HUSK ALTID!

Hvis du benytter en eller flere af disse illustrationer, skal du huske at akkreditere Naturstyrelsen og tegneren (Bettina Reimer), uanset om der er tale om et større eller mindre oplag. Tegnerene akkrediteres ved at indsætte hendes signatur, som findes sammen med alle illustrationerne i den komprimerede zip-fil ovenfor.

Opsætning af et dokument med billeder

Det er relativt enkelt at sætte et Word-dokument op med illustrationerne og de tilhørende tekster. Hvis du ikke er rutineret i brugen af Microsoft Word, kan du få lidt vejledning nedenfor.

Vejledning til billeder i Microsoft Word 2003.pdf